Svar: Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

---

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine spørgsmål omkring jeres datter:)

Det første jeg tænker, at I skal være opmærksomme på, er hendes søvnbehov. Hvis hun f.eks. sover fra kl. 21 til 7.30, så får hun ca. 10.5 times nattesøvn, og det kan sagtens være nok til at dække hendes behov. Gennemsnitligt er søvnbehovet i denne alder 11-11.5 time, og nogle børn sover naturligt lidt mindre og andre lidt mere. Så de ca. 10.5 time kan faktisk godt være nok. Måske er hun ikke helt træt nok, når I putter hende kl. 19, og det kan også være, at I skal prøve at vække hende lidt tidligere (selvom det er svært:)), i håb om at hun så er lidt mere putteklar om aftenen.

Derudover, så kan hun naturligt også være lidt overgearet sidst på dagen. Hvis hun har haft en aktiv dag, og der er sket meget, så vil hun naturligt godt kunne have svært ved at finde ro og slippe dagen, når det er sengetid. Samtidig er sengetiden om aftenen også der, hvor hun kan være sikker på, at mor eller far er der hundrede procent for hende. Her skal hun ikke dele jer med sine brødre - og det kan også gøre, at hun holder sig i gang om aftenen for netop at føle denne ekstra kontakt og nærhed. Det er naturligvis forståeligt, men det er bestemt også forståeligt, at I gerne vil arbejde på, at hun falder i søvn selv, og at I ikke skal sidde hos hende i et par timer, før hun sover.

Man kan godt lave en løsning med f.eks. klistermærker og belønning, men jeg er mere tilhænger af, at I hjælper hende med at føle sig tryg gennem forudsigelighed og tydelige rammer - og ikke så meget igennem belønning. Det handler om at lære hende, at mor og far er stadig tilgængelige, selvom I ikke er lige ved siden af. Og at hun fint kan falde i søvn selv, mens I laver andre ting. Hun er så gammel, at hun godt kan forstå, at når hun sover, så laver I noget kedeligt og praktisk.

Jeg vil foreslå jer, at I starter med at sætte ord på, hvordan I gør nu. I kan f.eks. sige "Nu er du så stor, at vi ved, at du godt kan falde i søvn selv. Vi er lige i nærheden og laver nogle ting, mens du falder i søvn. Vi kigger hele tiden til dig, og du kan bare ligge og hvile dig".

Og I første omgang kan I f.eks. lægge vasketøj sammen, stryge tøj eller sidde og arbejde på computeren. Computeren kan introduceres, når I begynder at sidde uden for værelset, så skærmlyset ikke holder hende vågen.

I skal derfor starte med at tage f.eks. vasketøj eller strygetøj op til værelset. I kan stå på værelset eller i døren, så hun kan se jer fra sin seng. Det er vigtigt, at hun ikke skal rejse sig for at sikre sig, at I er der. Og så er I der, men I har noget praktisk at lave, og I sidder ikke længere og venter på, at hun skal falde i søvn.

Hun må gerne snakke lidt med jer, men ikke lange historier. Blot lidt snak, så hun kan høre, at I er der, og så hun kan føle sig helt tryg. I kan f.eks. sige "jeg er lige her, skat. Jeg står lige og stryger tøj". Ligesom I kan huske hende på, at det er sovetid nu, ikke tid til at snakke en masse.

Fordelen ved vasketøj og strygetøj er, at I kan være nødt til at gå kortvarigt fra værelset. I kan f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte mere, så kommer jeg igen". I går kortvarigt ud og kommer tilbage med en skjorte, præcist som I har sagt. I har et formål med at gå kortvarigt, som ikke handler om, at hun skal sove. Og I vender tilbage som lovet. På den måde lærer hun gradvist, at I godt kan gå og hun kan regne med, at I naturligt kommer tilbage.

Stille og roligt kan I så udvide med at sætte jer uden for døren og f.eks. arbejde på computeren. På den måde lærer hun, at I stadig er der, men nu mere på afstand.

I kan også udvide metoden ved at forlænge tiden, hvor I er væk. Så I f.eks. siger "jeg går lige i køkkenet og tømmer opvaskemaskinen", og så kommer I tilbage igen, men der går lidt længere tid. Forhåbentlig når I så dertil, hvor hun er faldet i søvn, når I vender tilbage.

Inden for ca. 14 dage kan I således gøre følgende:

Dag 1-3:

Bibehold jeres rutine som nu med tandbørstning, historie, sang, puttekaniner. Når I har sagt godnat, så sig præcis, hvad I skal lave: "Jeg har noget tøj, der skal stryges, så jeg står lige her og stryger, imens du falder i søvn".

Dag 4-7:
Fortsæt som hidtil, men begynd nu at gå kortvarigt fra hende for først at hente f.eks. strygebræt og også for at hente mere tøj, der skal lægges sammen eller stryges. Så I kortvarigt naturligt er nødt til at gå fra hende, men hurtigt vender tilbage igen.

Dag 8-11:

Bibehold samme putterutiner og sæt jer så f.eks. med computer eller lignende uden for døren. Kik ind til hende en gang imellem, så hun fornemmer, at I stadig er der. Svar hende også, hvis hun kalder, så hun kan være helt tryg ved at være alene på værelset. Sig f.eks. "jeg er lige her, skat", eller "jeg kikker bare til dig - alt er godt. Du kan bare ligge og slappe af, jeg sidder lige her og arbejder.

Dag 12-14: Putterutinerne er stadig de samme, men nu begynder I at være fysisk længere væk. Sig f.eks. "jeg sidder og arbejder lidt med computeren i stuen. Jeg kommer og kikker til dig senere". Det kan også være, at I hænger vasketøj op, tømmer opvaskemaskine osv. Noget, hvor I naturligt er væk fra værelset, men stadig så hun ...

---

---

... kan være helt tryg, og hun ved, at I laver noget kedeligt. Der er ikke noget sjov, ikke noget, som hun går glip af.

Kik stadig ind til hende, så hun hele tiden føler sig tryg. Svar hende også, hvis hun kalder - men I behøver ikke nødvendigvis gå ind til hende, svar blot "jeg er lige her, jeg er i gang med at... jeg kikker ind til dig om lidt" eller lignende. Og så skal I naturligvis kikke ind til hende efter et par minutter. Det er vigtigt, at hun hele tiden føler sig tryg ved at være i sin seng på værelset og lærer, at hun naturligvis altid kan kalde på jer, hvis hun har brug for jer.

Prøv at bruge nogenlunde samme sætninger hver aften, da det skaber forudsigelighed og ro. Undgå at forhandle med hende eller indgå i lange samtaler, når I først har sagt godnat. Hvis hun står ud af sengen og søger jer, så tag venligt imod hende, men hold fast i, at det er sovetid og før hende stille og roligt tilbage i sengen igen. Hvis hun virker utryg, så vend kort tilbage til rutinerne fra dag 1-3 og bliv på værelset, imens I laver noget aktivt f.eks. blot en enkelt aften eller to og forsæt så planen.

Med hensyn til at hun søger jer og jeres seng om natten, så er dette meget normalt i 4 års alderen. Det er også super godt, at I har givet hende mulighed for at søge trygheden hos jer, men jeg forstår godt, at I gerne vil ændre på dette. Og det lyder også som om, at det måske er blevet lidt en vane. Det bliver automatisk til det, som sker, når hun vågner kl. 00-01.

Når det sker, så vil den bedste løsning være, at I går med hende tilbage til egen seng - hver gang. Når hun kommer ind til jer, så kan I f.eks. sige "det er nat, og du skal sove i din egen seng" og så følge hende tilbage, putte hende under dynen og f.eks. sige "sov godt, skat. Du kan fint sove nu, nat-nat" og gå så ud af værelset igen. Ikke en masse diskussion, snak eller langvarig genputning. Kærligt, men kortvarigt og gøre det samme igen og igen.

Hvis det slet ikke fungerer, så er der også den mulighed, at I vælger at lægge en madras på gulvet i soveværelset, så hun stadig kan komme ind til jer - men hun skal lægge sig på madrassen. Det kan være lettere at komme fra en madras til eget værelse/egen seng, end fra jeres seng og over i egen seng. Denne løsning er midlertidig og bruges, hvis hun bliver helt ulykkelig over ikke at måtte komme ind til jer.

Generelt skal hun naturligvis have lov til at komme ind til jer om natten, hvis hun vågner af en drøm, er syg eller lignende. Det er vigtigt, at hun føler sig velkommen. Men, det er naturligt en balance lige nu, hvor I gerne vil lære hende at sove i egen seng hele natten. Det er vigtigt at hun føler sig tryg, og samtidig få skabt nogle nye vaner, som kan fungere for jer alle fremover.

En tredje løsning er, at I lægger en madras på gulvet i børneværelset, hvor en af jer så ligger og sover. Det kan være en fordel, hvis hun er meget utryg om natten, eller hvis I fornemmer, at det handler om, at hun har vænnet sig til at stå op og gå ind til jer, som en fast vane om natten. Ved at I flytter midlertidigt ind på hendes værelse, så kan I være heldige at få ændret hendes vane med at skulle gå ind til jer om natten og holde fast i, at hun godt kan blive i egen seng og eget værelse hele natten igennem, det er trygt og helt okay. Denne løsning bør ikke vare for længe, det bør ikke vare mere end højst en uge, måske blot 3-5 dage, så det ikke bliver til en ny vane.

---

---

Det er vigtigt, at I forbereder hende på, hvordan det skal foregå fremover. Start derfor med at tale med hende i løbet af dagen og sig f.eks. "Vi har lagt mærke til, at du nogle gange vågner om natten og kommer ind til os. Det er helt okay. Men nu skal vi prøve noget nyt: Nu skal du prøve at sove i din egen seng hele natten". Hvis hun giver udtryk for, at det vil hun ikke, så kan I forklare hende, at I godt ved, at det er svært, og at I naturligvis er der og hjælper hende.

Når man er 4 år gammel, så er man ofte meget kvik og kan stille rigtigt gode spørgsmål:

Hvis hun spørger jer "hvorfor?" (skal jeg sove i egen seng hele natten), så kan I f.eks. forklare hende, at hun er ved at være så stor, at hun godt kan sove i egen seng nu. I kan også forklare hende, at I alle sammen sover bedst, hvis I sover i jeres egen seng. Det er svært at finde plads nok til alle i dobbeltsengen.

Hvis hun spørger "Men, hvad hvis jeg savner jer?" så kan I f.eks. svare, at hun gerne må komme ind til jer, og så vil I naturligvis følge hende tilbage til egen seng igen.

Hvis hun spørger "Hvorfor skal jeg sove alene?", for I sover jo sammen og hendes brødre sover sammen, så kan I f.eks. svare, at hun ikke er alene, at I stadig er der, elsker hende og passer på hende. I vil stadig kikke ind til hende, og hun kan altid kalde på jer eller komme ind til jer, så hjælper I hende tilbage i seng igen.

Mød hende med anerkendelse "jeg ved godt, at det er svært. Men jeg hjælper dig, og vi finder ud af det sammen". Husk også at rose hende, når det går rigtig godt, og hun faktisk begynder at falde i søvn på egen hånd og begynder at kunne sove mere sammenhængende i egen seng om natten:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---