Annonce

Annonce

Brev:

Svær søvnmangel pga mange opvågninger


13. maj 2025

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen

Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for råd til mange opvågninger om natten og ammestop.

Søvn
Min datter har aldrig været en “putte baby” - dvs hun har ikke været til tæt putning, sovet lur på mig eller sin far etc nærmest siden hun var 2 mdr. Hun har altid foretrukket og bedst fundet ro ved bevægelse og kunne lide at være omsluttet - dvs at trille i barnevogn og sove i slyngevugge (i dagtid) og i en sleepcarrier, hvor hun er puttet godt stramt i dynen om natten.

Indtil hun var 6 mdr sov hun fint om natten dvs ca 3x3 timers stræk. Men dårligt om dagen, kun 30 min x 3. Nogle gange kunne man gå hende ind i næste søvncyklus midt på dagen, men hun sov kun maks 1 time og vågnede ofte så snart barnevognen stod stille.

Nu, de sidste 4 mdr, har hun vågnet hver 1-2t fra vi putter hende om aftenen til næste morgen. Når hun vågner er det med skrig og skrål, og hun kan ikke bringes til ro på andre måder end amning eller at vi går med hende liggende i hendes sleepcarrier. Den ligger hun stadig i - idet hun vrider sig hvis vi prøver at gå med hende i vores arme. Men hun stopper med at græde så snart man har gået 5 m med hende i den. Det er ikke længere hensigtsmæssigt, hun er for stor til den og for tung.

Vi har prøvet alt, synes jeg. Tyngdesovepose, tjekket ører, en hånd på brystet og sang, nussebamse. Hun har aldrig villet tage sut. Samsovning giver samme mængde opvågninger og også skrig og skrål og hun vrider sig hvis man prøver at kramme hende. Vi er ved at være godt slidte og kan snart ikke mere.

Jeg er tilbage på arbejde og min mand har barsel endnu den næste mdr.

Amning
Jeg har aldrig været glad for at amme. Ikke fordi vi har haft ubehag eller problemer. Faktisk har min datter Trods stramt tungebånd klaret amningen rigtig fint. Jeg har ammet hende for hendes skyld og fordi det sundhedsmæssigt er at foretrække.
Hun gider desværre ikke tage sut eller flaske - så jeg har særligt de seneste måneder, følt mig meget fanget i amningen. Fordi hun og putningen er totalt afhængig af mig. Jeg vil gerne stoppe. Men jeg har dårlig samvittighed fordi hun endnu ikke er et år og fordi det er der hun får mest nærhed, idet hun jo ikke sådan er til kram og lur med kropskontakt.

Aktuelt ammer jeg hende når jeg kommer hjem fra arbejde, til putning, ...


Annonce

... sen aften, midt nat og morgen.

Generel udvikling
Det skal nævnes at min datter er meget langsom motorisk. Hun havde favoritside og meget ubehag ved mavetid, så det var først omkring 6 mdr vi fik knækket koden til masser af mavetid og fri bevægelse til begge sider. Hun er derfor først ved at lære at krybe nu. i dagtid er hun ellers glad og fysioterapeuten og lægen har frikendt hende som en normal langsom motorisk baby.

Vores dag ser således ud:
Kl 6-7 vågner, ligger og pludrer, ammes
Kl 8 morgenmad, pandekage, bær, ost, bolle m smør (hun gider ikke mades med ske - vil selv styre)
Kl 9-10 puttes til lur i barnevogn - sover ca 1t
Kl 10.30 mellemmåltid, frugtmos, brød
Kl 12 middagsmad, bondebrød m pålæg, grøntsagsdeller, muffins etc
Kl 13-14 puttes til middag - trilles i barnevogn, sover ca 30 min - 1 t
Kl 15-16 mellemmåtlid, banan, bær, pandekage og ammes når jeg kommer hjem
Kl 17 tredje lur - i barnevogn ca 30 min (nogle gange er vi begyndt at kunne springe denne lur over - det ændrer dog ikke på natten)
Kl 18 aftensmad, baseret på vores mad
Kl 19-20 putteritual med sang, nattøj, amning i stol ved siden af sengen
Kl 20-21 sover i sleepcarrier i seng på eget værelse
Og vågner så herefter ca 1x i timen og skal gås med for at falde i søvn igen.
Ved opvågning kl 22-23 ammer jeg igen
Og ved opvågningen omkring kl 3 ammer jeg igen
Hun drikker vand af kop eller kop m sugerør

Aktuelt putter jeg, og min mand er begyndt at tage natten, og jeg sover ovenpå og kommer ned til amningerne. Vi er virkelig ved at være slidte og har snart brug for noget mere sammenhængende søvn. Og jeg ønsker mig brændende ikke at være så afhængig af amningen - så andre også ville kunne putte hende/passe hende end mig.

Hvorfor vågner hun mon så meget hele tiden? Jeg har ikke indtryk af sult eller smerter. Men nærmere at vi er havnet i søvnassociationer med bryst og bevægelse. Hun ligger ikke mega uroligt, men måske er der en grad af motorisk uro, også fordi hun aktuelt virkelig er ved at lære at komme frem. Har prøvet med bad og massage inden sengetid, men det bliver hun mere ked af end det beroliger.

Jeg aner snart ikke mine levende råd. Og har svært ved at vide hvordan vi skal gribe det an.

Ser frem til at høre din vurdering og modtage dine råd.

Hilsen
De trætte forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce