Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til barn der er bange


16. april 2025

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mette

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Det er, som du også selv skriver, helt almindeligt at børn i 3 års alderen begynder at få forestillinger om forskellige fantasivæsner - f.eks. trolde, nisser, spøgelser eller lignende. Det skyldes, at fantasien virkelig udvikler sig i denne alder - og samtidig har børn i denne alder stadig rigtigt svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. Så hvis din datter har hørt eller fået læst historier om f.eks. nisser og trolde, så kan det godt være meget virkeligt for hende.

Børn i denne alder begynder også at kunne forestille sig ting mere aktivt. Så hun vil f.eks. begynde at kunne forestille sig, at der gemmer sig en trold under sengen eller lignede, hvilket naturligt godt kan være med til at forstærke følelsen af, at der kan være noget, som hun skal passe på.

Nogle børn vil i denne alder også kunne sige, at de f.eks. er bange for trolde eller nisser, fordi det er en måde, hvorpå de kan udtrykke et behov for ekstra tryghed. Altså i stedet for at sige til dig, at hun har brug for, at du sidder lidt længere tid hos hende, eller at hun er lidt bange for at skulle gå ud af værelset, hvis hun vågner, så kan hun sige, at hun er bange for trolde og nisser - og på den måde bruge dette til at forklare et behov for tryghed.

Det er vigtigt, at du forsøger at anerkende hendes følelser, uden at du forstærker frygten. Nogle gange kan vi som forældre godt komme til f.eks. at sige "se, der er hasper på vinduerne, og døren er lukket og låst, så der kan ikke komme nogen trolde og nisser ind til os" eller lignende. Og at tale om det på denne måde kan være med til at forstærke følelsen af, at der rent faktisk er noget derude, som vi skal være bange for, og som vi er nødt til at beskytte os imod.

Derfor er det vigtigt, at du hjælper din datter med at holde fokus på, at trolde og nisser hører hjemme i eventyr, og at eventyr er historier, som vi kan læse og synes er spændende. Men trolde og nisser findes kun i historier og ikke i virkeligheden.

Du kan f.eks. også sige til hende, at trolde og nisser er noget vi leger. Ligesom når vi leger prinsesser eller ...


Annonce

... superhelte - eller måske klæder os ud til fastelavn (hvis hun har været klædt ud her), det er noget vi leger, og noget vi finder på. Det er også en god idé at bruge lege i hverdagen til netop at gøre hende opmærksom på forskellen på leg og virkelighed - f.eks. sige "nu leger vi, at du er en farlig tiger - men du er jo stadig bare dig, ik`?"

Hvis I ser noget i fjernsynet, og der f.eks. er en bamse, som er "levende" på skærmen, så kan du også tale med hende om, at det ikke er en rigtig levende bamse. Eller du kan vise hende, at hendes bamse er levende i legen, men ellers ikke - og f.eks. sige "nu leger vi, at bamsen kan tale. Men når legen stopper, så er bamse bare stille, for det er jo bare en bamse, og bamser kan jo ikke tale i virkeligheden" eller lignende.

Ved at italesætte forskellen på leg, fantasi og virkelighed, så kan du hjælpe hende med at finde ud af, at trolde og nisser ikke findes. Og samtidig så skal du naturligvis også anerkende hendes følelser. Så når hun f.eks. siger, at hun er bange, så kan du møde hende ved at sige f.eks. "det er helt okay at være bange nogle gange - især når det er mørkt. Men heldigvis findes trolde kun i historier og ikke i virkeligheden". Eller du kan sige f.eks. "Godnat min skat. Jeg elsker dig, og her er trygt og dejligt, og du kan drømme om alt det, du godt kan lide".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du tænker, at der i hendes udtalelse om at være bange for nisser og trolde ligger et behov for at have dig lidt ekstra tæt på, så kan du møde hende ved f.eks. at spørge: "Når du siger, at du er bange for trolde, kunne det så være fordi, du gerne vil have, at jeg bliver lidt her hos dig?" - På den måde hjælper du hende med at på sigt at mærke efter og sætte ord på hendes egentlige behov.

Nogle gange kan du her også reagere med at sige f.eks. "Jeg sætter mig lige lidt her hos dig, så du kan være rolig. Det er helt okay, at du har brug for lidt ekstra kram og ro nogle aftener". På den måde imødekommer du hendes tryghedsbehov, uden at du går ind i en snak om trolde og nisser:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende:)

Rigtig god påske :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce