Brev:
Mælk flere gange hver nat

Hej Helen.
Tak for et godt forum med mange gode input.
Vi har en datter, Paola på godt 9 mndr, som trives og er i godt humør det meste af tiden. Det lader dog til, at vi har fået givet hende nogle dårlige søvnvaner, så hun fx mere eller mindre hver nat vågner hver 2-3 time for at få mme af sutteflaske (mor ammede til 6. måned, men vi supplerede op med mme allerede fra hospitalet, da amningen ikke startede helt så nemt). Således er det typisk flaske 23.00, 02-03, og så igen 04-05 inden hun vågner helt senest kl 06.00.
Og dette hyppige indtag af mme om natten gjorde, at hun fra 5. måned brød sin vægtkurve og den er først nu her ved 9. måned fladet lidt ud (målt til 11,3 kg her primo april). Vi forsøgte i december (hendes 6. måned) med en afvænning af mælk om natten ved at skære 03-flasken fra - hvilket dog resulterede i 3 uger med adskillige timers vuggen i armene i træk. Dette opgav vi med konklusionen, at hun ikke var klar. I stedet skruede vi ned for mængden af mme om natten til 60ml +fortyndede den op med 20ml vand.
Ellers spiser hun fint om dagen af rigtig mad og vi har også droppe mme i løbet af dagen og nu senest også droppet mme som putteflaske. Hun drikker ligeledes fint med vand, så vi er ikke bange for hendes væskeindtag.
Vi har altid vugget hende i søvn - om det er til lur eller til putning, hvilket er blevet en klar afhængighed for hende og ved lur om dagen kan hun aldrig selv komme videre i søvnen efter 30 min, så ofte er lurene ikke længere - måske kan middagsluren komme op på 1time15min, ...
... hvis vi holder barnevognen i gang gennem byen og derfor er der ofte også brug for en ekstra lur om eftermiddagen, da dagen jo starter ca 06, grød kl 07.00, lur 08.30-09, frokost 11.00, middagslur 12.30-13.30/14.00 og så er der lang tid til putning kl ca 19.00
Hun falder dog altid meget let i søvn i favnen eller vognen, men hendes primære udfordring har så altid været mange opvågninger.
Motorisk kan vi godt mærke, at hun har været lidt hæmmet af den ekstra kropsvægt, så hun er fx slet ikke kommet i gang med at kravle endnu, men denne del er vi nu ikke så nervøse ved længere, da det jo godt kan komme lidt sent for nogle babyer.
Kort sagt har hun det fint og udvikles også konstant, men åh gud hvor forældrene mangler søvn…
Hvad kan vi gøre for at vænne hende fra natmælken og hvad bør vores fremgangsmetode være? Vi er begyndt at putte hende ved at lægge hende i tremmesengen vågen og så sut, en hånd fra mor eller far og en lille sang (efter de faste ritualer hver aften, med mad, natskiftning, tandbørste, læse bog og så ned og ligge), men dét med at blive lagt vågen er meget nyt og helt sikkert svært for hende.
Derudover har særligt faren (som lige er gået på fædreorlov) en del nætter med hende, hvor hun har RIGTIG mange opvågninger. Hver time fra 21-tiden af og op og vugge i armene hver time hele natten!
Om et par måneder er vi begge retur på job og så har vi brug for mere søvn for at kunne fungere (nætterne har været delt på enten mor eller far indtil nu)
Hvad er dine tanker?
Bedste hilsner
Christian
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder









