Svar: Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

---

Kære K

Tak for dit brev og spørgsmål, som jeg naturligvis meget gerne vil uddybe mine svar til:)

Lad mig begynde med at sige, at du lyder til at være en meget sød og omsorgsfuld mor, og der er ingen tvivl om, at du vil dine piger det bedste. Det, du oplever, er svært - men storesøster tager ikke skade af, at I lige nu kæmper med søvnen, og at I har fået en lillesøster, så familiesituationen har ændret sig - tværtimod, så tænker du jo rigtig meget over, hvordan du kan møde hende og støtte hende bedst muligt:)

Med hensyn til, hvorvidt storesøster skal ind til jer om natten, så findes der naturligt ikke kun ét rigtigt svar på dette - det afhænger helt af jeres familie, og hvordan I har det bedst alle fire.

I kan naturligvis godt vælge at tage hende ind til jer i en periode, altså som noget midlertidigt. Det kan give tryghed og ro hurtigt, og kan mindske gråd og opvågninger, fordi hun mærker jer tæt på. Og så vil I måske alle sammen sove bedre om natten. Hvis I vil vælge denne løsning, så tænker jeg, at det vil være bedst med en madras på gulvet - for det er lettere at komme fra en madras til egen seng, end at komme fra at sove mellem mor og far og derfra over i egen seng.

Men, det kan meget hurtigt blive en vane, der er svær at ændre senere. Hun bliver snart 2 år gammel, og naturligt mere og mere bevidst. Samtidig fortæller du, at det er svært med pladsen, især med lillesøster i rummet, og I har jo allerede i længere tid praktiseret, at storesøster sover på eget værelse. Det lyder derfor umiddelbart som en god idé at holde fast i, at hun fortsat godt kan sove på eget værelse.

Da far allerede har en seng på hendes værelse, som står op ad tremmesengen, så er der den mulighed at I starter med at lade hende ligge i sengen sammen med far, hvor far så læser, synger osv. Og så gradvist derfra flytter hende til egen seng. Det kan også være, at far kan sidde op ved siden af hende, imens hun ligger i fars seng, så hun stadig mærker far tæt på og derfra så flyttes over i egen seng. Og gradvist så starter hun så i egen seng, stadig med far ved siden af sig. Så I på den måde forsøger det, jeg nævnte i mit tidligere brev, at far gradvist øver at gå fra at ligge med hende til at sidde hos hende, og med samme ritual, så det hele ligner sig selv, men den fysiske afstand mellem far og datter øges gradvist.

Når og hvis hun vågner om natten, så kan far tage hende over til sig i sengen, men det vil være super fint, hvis far gradvist kan arbejde på at vænne hende til at blive i egen seng, så hun lærer at sove i sin tremmeseng - og jeg tænker, at hun på sigt vil sove hele natten i egen seng og ikke have behov for at være i fars seng - og derfra kan han så naturligt begynde at sove i soveværelset igen. Der er heller ikke noget i vejen for, at far f.eks. flytter hende tilbage i egen seng igen, hvis pladsen om natten bliver for trang. Det, at hun f.eks. starter i egen seng og vågner i egen seng tidlig morgen, kan godt have en positiv effekt i forhold til at lære at sove i egen seng hele natten igennem.

Så ja - lige nu har hun brug for trygheden og for at mærke far tæt på, men den fysiske afstand mellem far og storesøster kan gradvist øges i takt med, at hun bliver tryg ved at sove i sin egen seng.

Med hensyn til at forstå, at I er der for hende, så har du helt ret i, at for en lille pige på 22 måneder, er det ofte ikke nok med ord - hun har brug for at mærke jer fysisk. Så ja, det vil nogle gange være det rigtige at tage hende op og lade hende ligge hos far. Det vil højst sandsynligt gøre hende mere tryg og hjælpe hende med at sove bedre og mere sammenhængende. Så - hvis du oplever, at hun og I (eller far) sover bedre, når der er tæt kropskontakt, så synes jeg, det er en rigtig god idé at gøre det på denne måde.

Små børn oplever, at mor og far er der for dem på forskellig vis. Ud over at give hende fysisk nærvær, når hun er bange eller urolig, så kan det også hjælpe hende, hvis der er gentagelser og forudsigelighed. Hvis I gør det samme hver gang, så lærer hun at stole på det. Måden I taler til hende på er også vigtig - en rolig stemme, eller at I fysisk bevarer roen, når hun er urolig, og I dermed har et roligt kropssprog, spiller også ind. Det er vigtigt, at hun føler sig lyttet til og mødt. Det er vigtigt, at hun har en grundlæggende følelse af, at hun ikke er alene, og at I forældre er der til at hjælpe hende - og den følelse skabes netop ved, at hun mærker, at I er der - også selvom I ikke rent fysisk ligger helt tæt ...

---

---

... op ad hinanden.

Med hensyn til lillesøster, og at storesøster kan finde på at slå ud efter hende, så er det vigtigt, at du ved, at storesøster ikke slår, fordi hun er ond - det er snarere, fordi hun føler sig truet af lillesøste og bliver usikker på sin plads i jeres familie. Når man kun er 22 måneder gammel, så kan man ikke sige "jeg føler mig overset", eller "jeg savner, at det bare er dig og mig". Det eneste storesøster kan gøre er at skrige, kaste, skubbe, slå - og det sker, især når følelserne er stærkest. Det er vigtigt ikke at skælde ud, men i stedet huske på, at hun slår for at mærke jeres kontakt, føle sig set, og blive forsikret om jeres relation.

Det vigtigste er, at I viser hende igen og igen, at hun stadig hører til jeres familie. Hun er noget ganske særligt, og ingen kan tage hendes plads. Når vi bringer en lille ny baby ind i familien, så sammenligner man det ofte med, at din mand f.eks. kom hjem en dag og sagde: "Skat, jeg elsker dig højt - du betyder alt for mig. Derfor har jeg besluttet at få en ny kæreste. Hun skal bo sammen med os, og det bliver så hyggeligt. Du bliver glad for hende. For øvrigt, så skal hun bruge en del tid sammen med mig de næste måneder, for hun har brug for mig - men jeg elsker selvfølgelig stadig dig lige så højt!".

Hvordan ville du have det? De fleste af os ville føle os svigtede, kede af det, vi ville være forvirrede og måske føle vrede - og for jeres datter på 22 måneder bliver alle disse følelser til at råbe og slå. Hun vil også være den lille, hun vil også føle sig elsket og set, hun forstår ikke, hvorfor I sidder så tæt med lillesøster, taler til hende med en blødere stemme, kysser, trøster, giver mælk... Det er rigtigt svært at finde ud af og forstå. Hun kan ikke rumme, at kærlighed kan deles, og hun forsøger bare at finde sin plads - og det gør hun med hele kroppen.

Det er vigtigt, at I ikke bare siger, at I elsker hende, men at I viser hende det, så hun mærker det, oplever det - og I skal gentage det igen og igen. Både med ord, men også i jeres berøring, i jeres blik og i de fælles oplevelser, som I har.

---

---

Det er meget åbent og ærligt, at du fortæller, at du selv har angst - tak for det! At du er så åben og ærlig, ser jeg netop som et tegn på, at du mærker og fornemmer din datters behov, og at du vil gøre alt for at være der for hende og beskytte hende. Du skal huske på, at børn ikke har behov for perfekte forældre - børn har brug for ægte, nærværende forældre, der tør vise, at man kan føle meget og stadig være tryg. Jeres datter (døtre) lærer af din ro og din kærlighed, ikke af perfektion. At du har angst betyder ikke, at du "smitter" hende, tværtimod. Jeg tænker, at det kan lære hende, at det er helt okay at være sårbar og stærk på samme tid.

Når du oplever, at storesøster slår ud efter lillesøster, så tag blidt fat i storesøsters hænder og sig f.eks.: "Stop. Vi slår ikke!" Det er vigtigt, at du/I taler kort og ikke kommer med længere forklaringer, for det kan hun ikke forstå i en alder af 22 måneder. Og vis hende så, hvordan hun kan ae lillesøster i stedet. Derefter så kan det være en god idé at give storesøster lidt tid med dig/jer - for det er netop dette, hun ofte søger. Du kan f.eks. sige "vi går lige lidt væk og sidder sammen". På den måde hjælper du hendes nervesystem i ro, I sidder sammen og har tæt kontakt, og du/I kan her f.eks. sige "du blev vred, jeg er lige her", eller "det er svært, mor/far passer på dig" eller lignende. Hun behøver ikke forstå det med ord, hun lærer det gennem kroppen.

Sig det samme hver gang, og en sætning som "jeg passer på dig" kan være rigtig god. Det taler direkte ind i den usikkerhed, som et lille barn naturligt har - og det kan også bruges i forbindelse med søvn. Det er, som at sige "verden er stor og lidt skræmmende, men du er ikke alene, jeg er din tryghed". Så det kan f.eks. også være en god idé at bruge denne sætning, når storesøster skal sove. I kan f.eks. sige "nu skal du sove, jeg passer på dig", eller "din bamse og jeg passer på dig hele natten". At sige "jeg passer på dig" betyder, at hun er vigtigt, at hun kan være helt tryg, og at du har hende, også når hun ikke har sig selv. Det kan du f.eks. også bruge, hvis I tager i svømmehallen sammen og hun her bliver forskrækket over vandet, lydene og hele situationen. "Det er helt okay skat, jeg passer på dig!".

Jeg håber, at ovenstående tanker giver lidt idé om, hvordan du/I kan støtte jeres stadig lille storesøster og hjælpe hende.

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---