Brev:
Start i dagpleje - reaktion
Hej Helen
Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje. Vi har brugt to uger på at køre ham ind, så han stille og roligt er trappet op i antal timer, han har været der. Og han har været der fuld tid siden. Vi afleverer ham ofte mellem 7-7.30 og henter ham igen ca. 15.30-16.00. Vi har desværre ikke mulighed for at give ham kortere dage.
Indkøringen gik godt og han var glad og smilende, når vi hentede ham. Dagplejemor meldte tilbage, at det gik rigtig fint. Han kunne godt virke lidt pylret i løbet af dagen, men hun kunne aflede ham med lidt mad, leg osv. og så blev han hurtigt glad igen. Der er lige nu to andre børn i dagplejen, som er lidt ældre, så jeg tænker, at han også nyder at kikke på dem.
Men nu er situationen helt vendt. Han er rigtigt ked af det, når vi kommer hjem. Der skal ikke ret meget til, før filmen knækker, og han virker bare rigtig træt. Det er bare så synd for ham, og nogle gange har vi måtte putte ...
... ham allerede kl. 18.30, fordi han bare er så træt, at han næsten ikke kan hænge sammen. Det kan være svært at holde ham vågen til aftensmad.
Han sover to lure dagligt i dagplejen, hvilket han også gør herhjemme. Han sover dog ofte lidt kortere tid i dagplejen, så hvor han hjemme i weekenden godt kan sove måske 1.5 time om formiddagen og 2 timer til middag, så sover han i dagplejen ofte kun 45 minutter om formiddagen. Han tager dog stadig en lang middagslur.
Jeg tænker ikke, at han mangler søvn, for vi putter ham naturligt tidligere om aftenen (her får han en flaske) og så sover han helt til næste morgen, hvor jeg kun lige skal give ham sutten eller hjælpe ham dynen på et par gange i løbet af natten. Han får ikke drømmeflaske mere.
Hvad tror du, at hans ændrede humør og adfærd skyldes? Er det en helt naturlig reaktion på at starte i dagpleje, eller kan der være noget, vi ikke ser?
Glæder mig til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!