Svar: Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan sagtens forstå dit behov for at I hjælper hinanden :) Det er, som du skriver, en naturlig del af opdragelsen.

Når man er 3 år gammel, så forstår man dog ofte ikke nødvendigheden af at hjælpe, men vil snarere hjælpe til, hvis det bliver en vane, eller hvis man føler sig som noget særligt "jeg er den, der hjælper min mor". Og i din datters alder læres det bedst gennem gentagelser og ved at få små faste opgaver. Det vil sige, at hvis du gerne vil have din datter til at tage sin tallerken ud i køkkenet, når I har spist, så vil det være godt at gøre det hver dag og lade det være en naturlig del af at afslutte måltidet.

Sig der samme hver gang: "Når vi er færdige med at spise, tager vi vores tallerken med ud i køkkenet" - og bær også din egen tallerken ud, så hun kan spejle sig i dig. Du kan f.eks. også sige "hvis du tager din tallerken, så tager jeg min tallerken."

Du skal være opmærksom på, at din datter godt kan sige nej eller miste interessen, hvis opgaven virker for stor og uoverskuelig. At skulle dække et helt bord eller rydde op, kan godt være for meget. Derfor er det en god idé at starte med små enkle opgaver. Det kan f.eks. være at bære sin egen tallerken, bestik eller lignende hen på bordet. Eller lægge sine bamser i sengen, når det er tid til at rydde op. Fordi det er små opgaver, som hun kan overskue, og stille og roligt kan flere små opgaver så komme til.

Hvis hun nægter, så kan du tilbyde hende, at I gør det sammen. Du kan f.eks. sige "jeg hjælper dig, så gør vi det sammen", for det kan være lettere så at overskue opgaven for hende. Det kan også være "du tager din tallerken, og jeg tager glasset, så går vi sammen ud i køkkenet". Og hvis det er oprydning: "du samler dyrene, og jeg samler klodserne, så hjælper vi hinanden", eller "jeg starter med at samle bolde op, så kan du prøve bagefter", eller "du lægger én bold i boldbassinet, så lægger jeg én bold, lad os skiftes". Når hun på den måde føler, at hun ikke er alene om opgaven, kan det være lettere for hende.

Nogle gange kan det også være en idé at lave små lege ud af opgaverne, netop fordi børn i 3 års alderen ofte er mere interesserede i leg end i pligter :) I kan f.eks. lege tjener, når bordet skal dækkes, eller tallerkenen bæres ud. Du kan sige "Her er din bakke, tjener. Kan du bære tallerkenen uden at tabe den?" eller hvis I leger restaurant, så kan du med en sjov stemme udbryde "åh nej, kunden har efterladt en tallerken, hvad nu med de næste gæster", så du på den måde laver lidt sjov, og gør det til en leg.

Hvis det handler om oprydning, så kan I lege superhelte eller måske lege robot. Du kan f.eks. sige "Robotten Opryd aktiveres.. beep beep - samle én bold op - beep beep - smide den i boldbassinet - beep beep osv. hvor du laver robotbevægelser og lyde. Eller du kan lave en nedtælling, hvor I hurtigst muligt skal få alle boldene tilbage i bassinet, før I får talt til 10. Du kan opfordre hende til også at være en robot.

Medtænk også, hvordan du kan lade hende være med i hverdagen på en helt naturlig måde, og uden at hun føler sig presset. Det kan f.eks. være ved at have en skammel eller et læringstårn stående i køkkenet, så hun har en fast plads, hvor det er naturligt for hende at være med og deltage i madlavning, når I bager boller osv. Når hun selv kan gå til bordet og kravle op og ...

---

---

... deltage, så vil lysten til at være med ofte være større. Når du går i køkkenet for at bage, lave mad osv. så inviter hende med. Du kan f.eks. sige "kan du hjælpe mig med..." og det kan f.eks. være "at skylle grøntsagerne med vand", "hælde mel i skålen", "røre rundt", "plukke basilikumblade og putte dem i et bæger", "pensle bollerne med æg" osv. osv. En børnekniv, som hun kan skære sikkert med, vil være en god idé. Små kander, som hun kan hælde af, store skeer eller dl. mål, som hun kan tage f.eks. mel med og hælde i en skål. Alt sammen praktiske ting, så hun rent faktisk kan deltage, føler, at hun er med og også oplever, at du nyder at gøre ting sammen med hende.

Medtænk også at bruge "jeg hjælper dig" i hverdagen. Når du sætter ord på, hvordan og hvornår du hjælper, så vil det naturligt være med til at gøre din datter mere bevidst om, hvornår du hjælper hende, og dermed også gøre hende mere motiveret til at hjælpe dig. Så når du f.eks. hjælper hende med jakken, så kan du sige: "Jeg hjælper dig. Jeg holder jakken åben, så kan du tage armene i", eller "jeg starter lynlåsen, så kan du selv trække den op", eller "jeg åbner skoene for dig, se her, så kan du selv stikke fødderne i dem". Så du på den måde direkte viser og sætter ord på, at du hjælper, men også støtter hende at kunne selv. At hjælpe til er jo også stille og roligt at lære flere ting selv, at kunne selv:)

Når oprydning er for overvældende, så kan du også her sætte ord på: "Jeg hjælper dig. Jeg tager de store klodser, du tager de små", eller "jeg holder kassen, så kan du putte dyrene i". Når du sætter ord på, hvordan du hjælper og ikke blot hjælper uden at sige noget, så vil det naturligt gøre din datter tryg ved situationen, og samtidig vil hun få en større bevidsthed om, at I netop hjælper hinanden i familien.

Du må også meget gerne bede om hendes hjælp. Det vil naturligt kunne give hende en følelse af at have en vigtig rolle. Nogle gange kan det dog være en overvejelse værd, hvordan du beder om hendes hjælp. Hvis du f.eks. siger "vil du hjælpe mig med...?", så kan du naturligt godt risikere, at hun siger nej, fordi hun ikke kan overskue det, og er i gang med noget andet. Derfor kan du i stedet sige f.eks.: "jeg har brug for en stærk hjælper! Vil du hjælpe mig med at bære denne skål?". Det er en meget konkret opgave, og hun får rollen som "stærk hjælper".

---

---

Det kan også være at sige "jeg kan næsten ikke finde ud af at samle legetøjet alene - vil du hjælpe mig?". Her viser du hende, at du har brug for hendes hjælp, og du indrømmer, at det er svært for dig, så du har særligt brug for hendes hjælp.

Du kan også sige f.eks.: "Du er så god til at hælde vand op. Vil du hjælpe mig med glassene til aftensmaden?" eller "Vi har brug for en vandekspert - vil du tage dig af glassene?". På den måde får hun både en vigtig rolle og hun hører også, at der er noget, som hun ersærligt god til - og så inviterer du hende til at hjælpe på en måde, hvor det ikke virker som en pligt. Her i huset har vi f.eks. en "æggemester". Hun er super god til at pille hårdkogte æg, og det er hendes rolle, når hele familien er samlet, og hun kalder ofte sig selv for æggemester;)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt nye måder at møde hende på, så hun får lyst til at deltage mere i hverdagens små gøremål:)

Rigtig meget held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---