Annonce

Annonce

Svar: Massiv gråd dagen igennem og ingen søvn


8. december 2005

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære bekymrede forældre

Jeg kan godt forstå jeres bekymring og uro, da det er ulideligt at have en lille pige, som er så ulykkelig. Især fordi det lyder som om I prøver alt og intet af det I gør hjælper. Når et lille barn bare græder og græder og man ikke føler man kan hjælpe, så føler man sig meget nemt utilstrækkeligt og bliver selv meget ked af det. Så jeg kan sagtens forstå jeres følelser lige nu.

Jeg vil naturligvis meget gerne hjælpe og rådgive jer; men jeg bliver også nødt til at spørge, hvor jeres egen sundhedsplejerske er henne i billedet? Hvis I kan forklare sundhedsplejersken eller egen læge jeres frustration, hvor svært det efterhånden er for jer at få dagene til at hænge sammen og jeres bekymring for om der er noget i vejen, hvis I kan fortælle at I har brug for at nogen kan følge jeres datter over 24 timer, for at se om noget er galt, om I kan gøre noget anderledes osv. så kan I blive henvist til sygehuset via sundhedsplejersken eller jeres læge.

Jeg kender desværre ikke til reglerne og mulighederne i den kommune I bor i, men det gør jeres sundhedsplejerske og hun ved, hvem der kan hjælpe jer. Jeg tænker på at der er familievejledere, børnepsykologer og måske andre, som I kunne tage en snak med og få støtte hos. I nogle kommuner har man også mulighed for anonym rådgivning, således at der er et sted, hvor man kan henvende sig og spørge om alt der handler om forskellige problemer i familien.

Mit umiddelbare råd er derfor at I prøver at undersøge, hvilke muligheder I har for at få hjælp, hvor I bor. Det er trods alt lettere at hjælpe jer og jeres lille pige, når man er sammen med jer, end når man sidder foran en computer:o)

Når det er sagt, så vil jeg jo også gerne rådgive jer og derfor svare så godt som muligt på de spørgsmål i sender. Og mine tanker kommer så her:

At jeres datter pludselig spjætter og herefter begynder at græde, når hun ligger på puslebordet er normalt. Små børn har en 'faldrefleks' som især nemt udløses, når de ligger uden tøj. At spjætte og have fornemmelse af at man falder er ubehageligt og derfor græder hun. Det behøver således ikke at hænge sammen med søvn.

For at forebygge hendes spjæt, kan det være en god idé så vidt muligt ikke at klæde hende fuldstændig af, men kun fjerne lidt af tøjet af gangen, således at hun får lidt af og lidt på, lidt efter lidt. Altså ikke ligger bar. Det er også rigtigt vigtigt at hun ikke ligger og kan flagre med kroppen, men at hun svøbes eller ligger med en lille dyne eller tæppe over sig. På puslebordet kan hun ligge med en stofble. Hun har brug for fornemmelsen af, at der bliver holdt sammen på hende, især når hun er sådan en lille følsom pige.

Hun er stadig så lille at hun har brug for at være i favn meget af tiden. Hun har brug for at blive holdt om, nusset og snakket med. Kravlegården er måske for stor og uoverskuelig for hende. Det kan lige nu være bedre at lægge hende i liften, som slutter lidt tæt omkring hende.

Omgangssyge burde efter min mening ikke give vedvarende gråd, men det lyder også som om at hun græder, når hun er væk fra jer og ikke græder så meget, hvis hun får lov til at være i favn?

Kolik bliver jo meget diskuteret. Men det kunne da være en mulighed hos jer, ud fra det I fortæller. Reglen for kolik med 3 timers gråd, er et minimum - barnet kan sagtens græde mere.

Smerter og problemer i nakken er jo også en mulighed, - prøv at lægge mærke til om hun f.eks. er mere grædende hvis hun ligger på den ...


Annonce

... ene side, i forhold til den anden side. Prøv at se om der er forskel på om hun er på maven eller på ryggen. Hvis jeres datter f.eks. har en kortere hals sene i den ene side i forhold til i den anden side, så vil det være ubehageligt for hende at ligge på denne side.

At jeres datter er født før tid, kan godt have noget at sige i forhold til at hun er lidt mere følsom end andre børn. Hun kan have et større behov for at blive svøbt og være i favn. Hun kan have et større behov for at blive skærmet for stimuli. Det er derfor meget vigtigt at I prøver at hjælpe hende til at sove.

Med hensyn til søvnrytme, så vil det være hendes behov at få 3 lure dagligt med den alder hun har. Hendes 3 lure (formiddag, over middag og eftermiddag) bør til sammen udgøre 5-6 timer. Om natten må hun gerne sove 10 timer (afbrudt af mad), således at hun sover ca 15 timer i døgnet.

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen (ca kl 7.30): amning
Formiddag (ca 9 til 10.30) formiddagslur og gerne amning igen, for at sove. Kør hende en tur i barnevognen.
Frokost: Amning
Over middag (12 til 15) sove middagslur, evt. amning inden, evt. køre i barnevogn
Efter lur: Amning
Eftermiddag (mellem 16-17) falder i søvn igen og sover måske en time her. Ammes evt før lur og evt. efter lur
Aften: Ammes og puttes, lægges til at sove ved 20-21 tiden.
Sen aften: Ammes og puttes
Nat: Ammes efter behov.

Som I kan se, så er der mange amninger her og I må selv vurdere, hvad der passer ind i jeres rytme. Tiderne skal heller ikke tages mere bogstaveligt end som så. Jeg tror dog det er meget vigtigt, at I begynder at sætte tider på nu, at I begynder at svøbe jeres datter - putte hende tæt i dynen og virkelig arbejde på at hun skal sove efter fast rytme. Gør det til en vane at køre hende i barnevognen mindst en gang dagligt, så hun får mindst en god lang lur, hver dag.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er sådan set naturligt at hun sover 7 timer om natten, da hun på det tidspunkt jo virkelig er i søvnunderskud og har brug for at sove. Det er måske også nemmere for hende at sove der, fordi der er ro.

I skal overveje meget, hvor meget I forsøger jer med I håb om at et eller andet vil hjælpe. Jeg skriver det, fordi man jo naturligt i en situation som jeres prøver 117 forskellige ting, i håb om at et eller andet vil få gråden til at stoppe. Så kommer hun over til far, så til mor, så lægges hun i kravlegården, så prøve I med legetøjet, så tilbage til mor, så prøve om brystet virker, så til far igen, så skiftes, så prøve at lege lidt, osv. osv. Alt sammen gjort i bedste mening - det ved jeg. Men det er bare sådan, at I tilfører hende endnu flere stimuli, lige netop det hun ikke har behov for. Derfor er det så ekstremt vigtigt at I beslutter jer for at putte hende, skærme hende, skabe ro omkring hende og få hende til at sove.

Hvis hun har meget svært ved at være sig selv, så kan I også overveje en babyslynge. Med en sådan kan I gå rundt med hende. Det er bare rigtig vigtigt at I køber den et sted, hvor I kan få den demonstreret og at I har tålmodighed, for det kræver lidt tid at få lært at bruge den rigtigt og blive glad for den.

Hvis en af oldeforældrene tilfældigvis skulle have en gammel gyngestol stående, så prøv om I kan låne den i en periode. Det er trods alt lettere at sidde med hende der og vugge lige så stille, end det er at gå rundt med hende hele tiden. Hun bliver jo også tungere:o)

Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce