Svar: Det 3. måltid, hvornår?
Kære Laura
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at du har ramt det helt rigtige tidspunkt, da I begyndte med skemad. Din dreng lyder helt parat, og han spiser gerne både grød og mos. Det er super fint.
Du fortæller også, at hans mave fungerer godt - faktisk bedre, nu hvor han får lidt fastere føde, og maven har mere at arbejde med. Og han har været i gang med skemaden i en lille månedstid. Jeg synes, det lyder helt okay, at du nu forsøger at tilbyde ham lidt grød om morgenen, som det 3. måltid.
Du kan give ham den type grød, som han plejer at få til frokost, så han starter dagen med en grød, som han kender og er tryg ved. Og så kan du til frokost f.eks. varierer mellem øllebrød og grøntsagsmos. Øllebrød vil vænne ham til rugbrødssmagen og vil samtidig indeholde lidt flere fibre, så hans mave får lidt mere at arbejde med. På den måde vænner du ham gradvist til at spise mere varieret og få forskellige smage og konsistenser.
Du kan også bruge lidt frugt- eller bærmos som topping på grøden, for på den måde at variere lidt ekstra. Det kan også være med til at holde maven i gang naturligt, og en grød vil smage meget forskelligt, alt efter om det f.eks. er pæremos, jordbærmos eller sveskemos, som du kommer på.
Det lyder rigtig godt med en variation af kartofler (søde og almindelige) og grøntsager om aftenen. For at skabe lidt mere variation her, kan du også forsøge med f.eks. broccoli, squash, græskar (f.eks. hokkaido eller butternut), ærter eller lidt majs. Det kan koges og pureres til en cremet konsistens, som kan variere kartoffelmosen mere.
På den måde kan du variere hans indtag ...
... af både grød og mos, få introduceret nye grødtyper og grøntsager, lidt frugt og bær osv. i løbet af de næste uger. Så når han bliver 6 måneder den 18. februar, så vil du gradvist kunne variere yderligere og f.eks. variere grøntsagerne mere, begynde med lidt røde eller gule linser og gradvist også tilbyde ham kød og fisk i grøntsagsmosen.
Du skal naturligvis holde øje med ham, og hvordan han tager imod det. Alt for mange smage og for store portioner kan godt overvælde ham, og det er også vigtigt, at hans mave fungerer. Så gå gradvist frem på den måde, at du hele tiden bibeholder noget, som han er vant til at få og gradvist så introducerer en ny ingrediens ad gangen. Bibehold dette i et par dage, før du så ændrer igen.
Med hensyn til vand, så lyder det også helt okay, at du tilbyder dette af en tudkop. Det er for mange børn lettere at drikke vand af tudkop :) Han kan godt lære at drikke vand af et lille bæger senere hen, og på sigt må du meget gerne give ham vand af et bæger eller en lille kop, så han lærer at drikke på denne måde. Det er dog også vigtigt at nævne, at da han kun er ca. 5.5 måned gammel, så er mælken stadig hans hovedindtag, så hverken vand eller skemad skal erstatte hans mælkeindtag endnu.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre:)
Derudover vil jeg anbefale dig meget to af mine bøger: "Helens bog om børn og mad", som guider dig igennem måned for måned, med opskrifter, dagsplaner osv. Og "Helens bog om fingermad og bælgfrugter", som giver dig mere end 50 opskrifter på fingermad og forslag til, hvordan du kan introducere bælgfrugter i kosten.
Rigtig god appetit fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet







