Svar: Spiser kun når han sover
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret, når du pludselig oplever, at jeres dreng kun vil spise i søvne, og at start på skemaden nu pludselig også er et problem. Men - prøv at tage det roligt, som du skriver, så får han lige nu mælk nok :)
Det er ikke unormalt, at børn foretrækker at få deres flaske mere eller mindre, imens de sover. Og der kan være forskellige årsager til dette. Måske har du en dreng, som er meget opmærksom på verden, og som let bliver overstimuleret. Det kan gøre det svært for ham at koncentrere sig om flasken, når det er spisetid, men når du så har lullet ham til ro med sutten og udskifter sutten med flasken, så spiser han og får sin mælk. Søvnen kan på den måde være en slags pause for ham, hvor han netop kan koncentrere sig om flasken.
Det kan også være, at han er ved at få tænder og derfor har ømme gummer, eller måske har han ondt i halsen eller lignende - virker han forkølet? Det kan være med til at gøre, at han pludselig afviser skemaden og forbinder det at spise med noget ubehageligt. Når han sover, så slapper han mere af og glemmer det - og så spiser han sin flaske.
Jeg tænker umiddelbart, at det kan hjælpe jer med en fast rytme. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan dagen forløber hos jer, men nu hvor han er næsten 6 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner, og flasken, før han skal sove. En fast rytme og struktur omkring måltiderne vil give ham forudsigelighed - det forbereder ham på, hvad der skal ske, og det vil også påvirke hans indre ur, så han naturligt føler sig mere sulten og parat til at spise, når det er spisetid. Samtidig vil flasken stadig kunne være en naturlig del af hans putteritual, så trygheden her bibeholdes.
Det vil også være rigtig godt, hvis han kan begynde at sidde i sin høje stol, når det er spisetid. Hvis han er stærk nok i ryggen til at kunne sidde med ved bordet, så vil han gradvist begynde at forbinde dette med at skulle spise. Du skaber på den måde en tydelig forskel mellem at spise og at få flaske. Samtidig kan det at sidde oprejst gøre det lettere for ham at spise mad, sidde med det i hånden, synke det osv. Og han vil naturligt vænnes til at spise, når han er vågen og sidder op.
Det er også normalt, at børn kan have en periode, hvor de har brug for en pause med skemad - især hvis det er noget nyt for jer. Derfor skal du naturligvis give ham tid. Du kan dog med fordel prøve at give ham lidt mad i hånden, som han kan sidde og sutte på. Det, at lade ham styre måltidet mere selv, kan være en rigtig god måde at få ham interesseret i at spise og give ham lidt kontrol over processen. Babyer er naturligt nysgerrige, og hvis han ...
... får lov til at røre, mærke og smage i sit eget tempo, så vil han måske begynde at spise mere igen. Samtidig kan det også fjerne et pres i forhold til maden og til det at spise, hvilket vil være rigtig godt.
Du kan prøve at servere bløde frugter og kogte grøntsager - det kan være skiver af moden avokado eller lidt banan eller appelsinbåde (renset for hvid skræl). Det kan også være kogte broccoli- eller blomkålsbuketter eller en kartoffelbåd bagt i ovnen. Du kan også prøve med små stykker let ristet brød med lidt smør, ristede rugbrødsbjælker eller lave babyvenlige arme riddere til ham, skåret i stænger, som han også kan sidde med. Arme riddere er brød, der dyppes i en blanding af æg og mælk (MME), og derefter steges de på panden, indtil de er gyldne og sprøde. Han skal naturligvis altid være under opsyn, når du giver ham mad i hånden, men det kan være en rigtig god idé at tilbyde ham mad, som han selv kan sidde med. Og så kan du hen af vejen supplere med lidt på en ske.
Du skriver ikke, hvor meget mælk, han får, men du nævner, at han drikker mælk nok, så du ikke er bekymret for ham. Det er jo rigtig godt, men du skal naturligvis også være opmærksom på, hvor stort hans mælkeindtag er - han skal have sit mælkebehov dækket, men skal også have lidt plads i maven til anden mad. Ved at skabe en rytme med mad i hånden og skemad, når han vågner - og flasken før søvn - så sikrer du lidt bedre plads i maven til begge dele.
En dagsplan kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre, indtil dagen begynder stille og roligt.
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur.
Frokost 12: Sættes i den høje stol. Tilbydes mad i hånden, og du følger evt. efter med lidt skemad. Det kan være lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur, måske ca. kl. 13.
Eftermiddag måske ca. 16.30: Flaske og tager måske en powernap.
Aften 18: Sættes i den høje stol. Tilbydes mad i hånden, og du følger evt. efter med lidt skemad. Det kan være lidt grøntsagsmos, tag gerne udgangspunkt i den mad, som I andre spiser. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten, måske ca. kl. 19.30-20.
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre.
Lige nu tænker jeg derfor, at du skal forsøge at fokusere på rytmen og vænne ham til at spise siddende med ved bordet i den høje stol - og på den måde vænne ham til at spise, når han er vågen. Når han tilbydes flaske, så er det fint, at du lige nu giver ham sutten, lader ham finde roen og derefter følger efter med flasken. Det fungerer for jer - og er okay. Det er måltiderne ved middagsbordet, som han stille og roligt skal lære at indtage nu:)
Jeg håber, at dette hjælper lidt videre, og også giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







