Brev:
Konflikter - 3 år, 4 mdr.
Hej Helen.
Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig, høflig og nysgerrig, men indimellem bliver vi “uvenner” og så er det kun hans far, der kan rede trådene ud.
Fx.:
Han vil gerne have en bolle til morgenmad og når han så opdager at jeg tager havregryn i skabet, ser han bøtterne og vil så have cheerios i stedet for. Jeg giver ham en håndfuld, men han vil ikke spise bollen mere. Nu vil han have cheerios i en skål med mælk. Jeg siger at det kan han få, når bollen er spist. Så bliver han sur og pivet og siger at jeg skal gå og vi er ikke venner. Jeg svarer at jeg går ingen steder, for jeg er hans mor og elsker ham, og det skal han ikke bestemme. Så vil han slå mig og forsøger at sparke også. (Det gør han af og til når han ikke får “sin vilje” med sine ord). Så vil han flytte plads ved spisebordet og siger igen jeg skal gå og jeg holder på mit. Så gider han ihvertfald ikke ...
... spise og far træder til. Far smider bollen, han ikke vil have ud, jeg giver ham de eftertragtede cheerios for vi skal altså være færdige, og han er også sur på far og vil ikke være gode venner med ham igen. Til sidst tør han op. Men det er typisk at min søn bliver så sur over det jeg skal have ham til.
Det gælder også hvis han er i bad og ikke gør som der bliver sagt og jeg tager ham op som konsekvens, før han synes, han er færdig med at lege. Så er det også far der må tale med ham om situationen. Uanset hvordan jeg prøver at løse det med ham og tale om tingene, vil han ikke høre efter og “komme videre” i situationen.
Hvad gør jeg forkert?
Man kan også godt høre at han går i børnehave nu. Hele tiden snakker han om pruttemand og tissemand. Hvordan får vi ham fra den snak? Jeg ved godt at der snart kommer bandeord osv med i ordforrådet, men hvordan forholder vi os til det?
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!