Annonce

Annonce

Svar: Søvnvaner


25. oktober 2024

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du kunne brugt mit sidste svar:) Jeg anbefalede dig blandt andet, at I begyndte at bruge barnevognen dagligt, så jeres dreng vænnede sig til at sove i den - og det lyder som om, at det har fungeret rigtig godt. I hver fald fortæller du i dag, at han sover 3 lure dagligt - enten i barnevognen eller i dobbeltsengen ved siden af dig. Dejligt!

Som udgangspunkt skal man ikke ændre noget, der fungerer. Og der er i princippet ikke noget i vejen for, at børn falder i søvn med brystet i munden. Det er helt naturligt, at det lille barn har brug for mælk og bliver ammet, før det puttes, og at brystet derfor indgår som en fast del af putteritualet. Og mange børn falder netop i søvn med brystet og flyttes derefter til egen seng, hvor de sover videre trygt og sammenhængende.

Når det nogle gange anbefales, at man adskiller bryst og søvn, så er det fordi, nogle børn bliver afhængige af brystet for at kunne sove - ikke kun for at falde i søvn, men de får brug for brystet, hver gang de skifter søvnstadie, så de pludselig begynder at vågne hver halve til hele time natten igennem og ikke kan sove uden brystet. Det vil ofte være uhensigtmæssigt for både barn og mor, da I begge har brug for sammenhængende søvn. Derfor vil jeg i en sådan situation anbefale, at man forsøger at fjerne brystet fra barnet, før det sover helt, så barnet lærer at overgive sig til søvnen uden bryst i munden.

Som jeg læser dit brev, så bliver jeres dreng ammet i søvn, og derefter vågner han 1-2 gange i løbet af natten, ammes kortvarigt og sover videre - det lyder super flot, meget alderssvarende og som et helt naturligt behov, og derfor er der som udgangspunkt ikke noget, du lige nu behøver ændre på, i forhold til at lære ham at falde i søvn uden bryst i munden. Når det så er sagt, så er der dog to ting i dit brev, som hænger sammen med dette, og som jeg derfor lige vil komme med lidt kommentarer omkring.

Det ene er, at du fortæller, at putningen om aftenen ofte varer en time til halvanden, hvor jeres dreng tumler rundt og øver sig i at kravle og bruge sin krop. Det kan sagtens tænkes, at han har brug for den tid til at koble fra og finde ro, men det kan også godt tænkes, at han måske ikke er helt parat til at sove, når du forsøger at putte ham omkring kl. 20. Det kommer an på, hvornår han er stået op fra sin sidste lur. Se nederst i mit svar ang. vågenhed og tidspunkt for putning). Det kan godt være, at du måske skal vente med at putte ham til 20.30-21 og på den måde så kan få afkortet tiden, som du bruger på putning om aftenen, hvis du gerne vil dette.

Det andet hænger sammen med dit spørgsmål omkring flaske. Du spørger, om I skal introducere en flaske ved putning og vugge ham i søvn i stedet for at amme ham. Og som udgangspunkt - nej, der er ikke grund til at tilbyde ham flaske (eller begynde at vugge ham, det kommer jeg ind på længere nede). Han trives fint på din mælk og har som udgangspunkt ikke behov for erstatning, og han kan sagtens fortsætte med amning indtil han er et år eller mere, uden at få behov for flaske. Men, det afhænger dog ikke kun af hans behov, men også af, hvad du gerne vil, hvad du har behov for, og hvilke tanker I forældre har om tiden frem:)

Hvis du f.eks. skal begynde på arbejde, når jeres dreng er 6 måneder, og far på dette tidspunkt skal overtage barsel, så vil det være en rigtig god idé, at I introducerer en flaske for jeres dreng nu. Jo ældre han bliver, jo gladere bliver han naturligt for brystet, og hvis I venter med at introducere en flaske, til far skal passe ham, så kan det blive rigtigt svært for far, fordi jeres dreng på dette tidspunkt sandsynligvis vil afvise flasken. Hvis I derfor ved, at du ikke vil kunne amme ham i nærmeste fremtid, fordi far skal passe, så kan det være en rigtig god løsning at tilbyde ham en flaske om aftenen, for at vænne ham til dette.

Skal du derimod første begynde på arbejde, når han er 8-9 måneder gammel, så er behovet for mælk mindre, han vil her sandsynligvis kunne nøjes med 3 amninger i døgnet, og kan derfor ammes, når du er hjemme. I den alder, vil han naturligt også kunne spise rigtig mad og drikke vand af kop, og således kunne trives rigtig fint og få sit behov dækket uden amning/mælk i løbet af dagen, hvis mor ikke er hjemme.

Når det så er sagt, så synes mange familier, at en flaske aften eller sen aften er dejligt, fordi det giver mulighed for, at far også kan komme på banen. Det kan være en vigtig prioritering for familien, at far også kan putte, eller at mor nogle gange kan gå tidligt i seng og far ...


Annonce

... tilbyde en drømmeflaske sen aften. Man kan sige, at da jeres dreng trives med amning, så er det ernæringsmæssigt ikke jeres drengs behov, men det kan jo godt være et behov for jer forældre, og det er naturligvis vigtigt også at medtænke, hvad der gør, at I forældre trives:)

Og med hensyn til vugning, så vil jeg umiddelbart ikke anbefale, at I begynder at vugge ham i armene om aftenen i stedet for, at du lægger dig med ham. Selvom vugning virker beroligende på børn, så kan I hurtigt få skabt en uhensigtsmæssig vane, hvor I skal vugge mere og mere for at få ham til at sove. Når du, som nu, ligger dig med ham og ammer ham om aftenen, så lærer han at falde i søvn liggende ned, stille og roligt ved siden af dig, han lærer at overgive sig til søvnen liggende stille - det er en rigtig god vane at have med sig frem over.

Hvis du gerne vil forsøge at adskille bryst og søvn lidt, så kan du lægge dig med ham, lade ham falde næsten i søvn med brystet i munden, og lige før han sover helt, så forsøge at lirke brystet ud af munden på ham. Samtidig med at du gør dette, så kan du berolige ham med dine hænder, kærtegne ham lidt, lægge en hånd på hans hofte, måske vugge ham blidt, imens han ligger ved siden af dig, evt. tilbyde ham en putteklud eller lignende, der dufter af dig - og så lirke brystet ud. I starten vil han sandsynligvis søge brystet igen, så får han det igen, dier lidt, og så gentager du, lirker forsigtigt brystet ud af munden på ham. Det skal du sandsynligvis gøre flere gange, men til sidst vil han begynde at kunne slippe brystet, kikke på dig, smile til dig og trille om på siden og falde i søvn. Og på den måde lærer han gradvist, at brystet ikke behøver være i munden, for at han kan overgive sig til søvnen.

Med hensyn til at trille ham i barnevognen, så afhænger dette af, hvor langt du skal trille, for at han sover. Hvis du gerne vil forsøge at minimere behovet for bevægelse i forbindelse med middagslurene, så kan du for det første også her se på, hvornår han puttes, altså hvor lang tid han har været vågen, og om han er parat til at sove, når du putter ham. Jo mere parat han er, jo lettere vil han have ved at overgive sig til søvnen og jo mindre bevægelse vil være nødvendigt. Det er vigtigt, at han ikke puttes for tidligt, og det er på samme måde vigtigt, at han ikke puttes alt for sent. Hvis han er overtræt, så vil han også have svært ved at falde i søvn:)

Derudover så kan du forsøge at holde barnevognen stille, så du kun triller ham og bevæger vognen, når han giver lyd fra sig. Når han er stille, så holder du barnevognen stille, siger han lyde, så triller du ham lidt, og så snart han er stille, så holder du vognen stille. På den måde kan du gradvist vænne ham til, at det er helt okay at ligge i barnevognen og kikke, finde roen osv. uden at han behøver være i bevægelse.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Triller du han f.eks. kun i ca. 10 minutter, hvorefter han falder i søvn, så tænker jeg ikke, at det er noget større problem. Så kan du prøve at holde vognen stille lige der, hvor du fornemmer, at han er ved at overgive sig til søvnen. Hvis du bor med have, så du kan gå til og fra ham, så kan du også prøve at putte ham i barnevognen, og så gå ind i huset, hente pusletaske eller noget andet praktisk, og på den måde øve at du går til og fra, og se om han så gradvist overgiver sig til søvnen - uden at du behøver gå med ham. Simpelthen fordi puttetidspunktet er rigtigt, han er gjort klar til putning med mælk i maven, ren ble osv. Måske puttes han i sovepose, puttes med en sut, en klud, en lille kanin eller lignende - og han forbinder dette med at skulle sove.

I forhold til vågenperioder, så vil de fleste børn i 4-5 måneders alderen typisk kunne være vågne i 1.5-2.5 time ad gangen. Mange børn har kortere vågenperioder tidligst på dagen og lidt længere op til natten. Måske vil han være vågen i 1.5-2 timer om formiddagen, i 2-2.5 time midt på dagen og sidst på dagen, før han skal i seng, være vågen i 2.5 til max 3 timer. Da han sover 3 lure dagligt og starter dagen mellem 7-8, så vil det højst sandsynligt være en god rytme for hans alder og for balancen mellem søvn og vågenhed.

Og så for at gentage det jeg startede med at skrive - man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, som fungerer. Så hvis du trives med at amme ham, trives med at trille ture med barnevognen osv. Så er det super fint, så behøver du lige nu ikke ændre en masse.

Men, har du nogle ønsker om, at det skal foregå på anden vis, så håber jeg, at mine tanker hjælper lidt videre og giver lidt idé om, hvordan I så kan ændre lidt hos jer :)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce