Svar: Slår hovedet ind i ting

---

Kære Mor og Far til S

Tak for jeres brev :)

Jeg kan godt forstå, at I bliver bekymrede, da I pludselig oplever, at jeres datter er begyndt at banke hovedet mod ting. Det er dog ikke ualmindeligt, at små børn kan gøre dette, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer.

Jeres datter er så lille, at hun naturligt ikke har ord og derfor bruger sit kropssprog til at kommunikere med. At banke hovedet ind i ting kan være en måde at signalere et behov for trøst og nærhed. Derfor kan det hjælpe hende at tage hende op, kramme hende, eller bare være hende nær, hvis I fornemmer, at det er dette, som hun har behov for. Prøv f.eks. at lægge mærke til, om det især sker, når hun er træt og måske har brug for hjælp til at finde ro, få lidt mælk og blive puttet.

Det kan også være frustration, som hun viser på denne måde. Det kan være tegn på, at hun forsøger at få fat i en genstand, eller at noget er svært for hende. Når hun føler sig frustreret eller overvældet, eller ikke kan få fat i en bestemt ting eller lignende, så kan hun måske banke hovedet ind i noget eller i jer, som en måde at udtrykke sin frustration på.

Det kan også være en måde, hvorpå hun forsøger at få jeres opmærksomhed. Måske har hun fundet ud af, at netop denne form for reaktion skaber en særlig opmærksomhed fra jer. I kikker på hende eller tager hende måske op med det samme, hvilket hun naturligt kan have brug for, men ikke rigtigt kan udtrykke med ord.

Nogle børn gør det, fordi de har ondt. Det kan f.eks. være tegn på ørepine, og da hun er så lille, at hun ikke kan udtrykke sine smerter med ord, så kan hun forsøge at vise det ved at banke hovedet ind mod ting. Hvis hun har problemer med ørerne, så vil hun ofte også være mere irritabel, have problemer med at sove, måske være forkølet osv. så I kan prøve at lægge mærke til, om dette er tilfældet - det kunne være en overvejelse værd at få lægen til at tjekke hendes ører.

Der er også børn, som kan finde på at gøre det, som en selvberoligende handling eller en form for sensorisk stimulation. Gentagende fysiske handlinger, gentagende rytmiske bevægelser kan hjælpe dem med at falde til ro - især, når de er overstimulerede, trætte eller på anden måde føler sig overvældede. Det kan sammenlignes lidt med børn, der f.eks. har brug for at blive vugget, når de skal sove, eller børn som sutter på tommelfinger for at finde ro.

Hvis I mistænker, at jeres datter banker sit hoved ind i ting som en selvberoligende handling eller for at få sensorisk stimulation, så kan I prøve at gynge hende, tilbyde hende legetøj med forskellige teksturer, f.eks. børste hende med en blød børste, holde hende tæt, kramme hende, måske give hende lidt massage eller lignende, for på den måde at give hende tryghed, nærhed og en vis regulering af sensoriske stimuli.

Og dette leder mig så til jeres spørgsmål omkring autisme. Når I spørger til dette, så er det sandsynligvis, fordi I har læst eller hørt, at børn med f.eks. autisme kan have tendens til at lave vedvarende gentagende bevægelser f.eks. intens hovedbankning. Det er dog ...

---

---

... vigtigt at huske, at hovedbankning i sig selv ikke er tegn på autisme eller en neurologisk lidelse, det er kun ét af mange mulige adfærdsmønstre.

Når jeres datter begynder at banke sit hoved ind i jer eller f.eks. i væggen eller sengen, så er der flere ting, som I kan gøre:

1. Tag det roligt. Det er vigtigt, at I bevarer roen, så selvom I bliver bekymrede, så er det vigtigt, at I signalerer ro. Hun kan spejle sig i jeres ro og dermed bedre selv finde ro.

2. Tag hende op. Det er vigtigt, at I giver hende fysisk kontakt. Tag hende op i jeres arme eller sæt jer med hende på skødet, hold om hende. Et kram eller kærtegn vil kunne være med til at berolige hende og vise hende, at I er der for hende.

3. Afled hendes opmærksomhed. Hvis hun bliver ved med at banke hovedet ind i noget, så vis hende en aktivitet eller leg, som hun godt kan lide, så I får hendes "banken" naturligt afbrudt. Nogle gange kan det også være en god idé at synge en sang eller måske danse lidt rundt med hende, fordi der i sang og musik er naturlige gentagende rytmer, som kan berolige hende på en mere hensigtsmæssig måde.

---

---

4. Forsøg at holde en rytme og rutine i hverdagen. Jo mere fast rytme I kan have - altså faste spisetider, aktivitetstider og sovetider, jo bedre vil det ofte være. Det vil både være med til at gøre, at hun ikke bliver overtræt, og det vil også stille og roligt hjælpe hende med at finde ud af, hvad der skal ske. Det kan være med til at nedsætte hendes frustrationer og dermed nedsætte behovet for at banke hovedet ind i ting.

5. Sæt de ord på, som hun mangler. Hvis I har lidt idé om, hvad der udløser hendes banken, og hvorfor hun f.eks. er frustreret, så må I gerne sætte ord på dette. I kan f.eks. sige "jeg kan se, at du er vred/frustreret" eller "det er helt okay skat, jeg er lige her" eller "du er bare så træt, nu skal du puttes" eller lignende. Hvis I tænker, at hun bliver frustreret, fordi hun forsøger at få fat i noget, så kan I sige f.eks. "vil du gerne have bamsen? Se her er bamsen" eller "Du prøver at nå bolden, øv bolden triller væk" eller lignende. Hvis I fornemmer, at det gør ondt, og I vil aflede hende, så kan I f.eks. sige "Nej, det gør ondt, kom, vi leger med den her i stedet".

Jeg tænker umiddelbart, at der hos jer er tale om en naturlig udviklingsfase, og jeg læser også jeres brev sådan, at det er noget, som I kun oplever en gang imellem. Når det så er sagt, så tænker jeg, at hvis I lægger mærke til nogle af følgende tegn, så vil det være godt, at I kontakter jeres læge:

- Hendes hovedbankning bliver mere og mere hyppig, meget intens eller vedvarende.
- Hun banker sit hoved så hårdt ind i ting, at hun skader sig selv.
- Hun viser tegn på smerte - hun har feber, trækker sig i ørerne, vågner op med gråd om natten, virker mere irritabel og pylret, end hun plejer.
- Hun har andre symptomer som f.eks. forsinket udvikling, manglende øjenkontakt, problemer med at interagere socialt med jer.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at jeg også har fået givet jer lidt ro med på vejen:)

Fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---