Annonce

Annonce

Svar: Autostol nyfødt


3. oktober 2024

Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære nye mor

Tak for dit brev - og et stort tillykke med den lille dreng :) Og velkommen til!

Jeg kan godt forstå, hvis du synes, det kan virke lidt uoverskueligt at skulle køre så lang en tur på tværs af Danmark. Jeg tænker dog, at det nok skal komme til at gå helt fint, men jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Det sikreste sted for jeres lille dreng at være på turen er i en babyautostol. Han skal sidde med ryggen mod kørselsretningen, og da begge I forældre er med i bilen, vil det være bedst, at han er placeret på bagsædet, meget gerne sammen med dig.

Det vil være super godt, hvis I kan passe jeres tur ind sådan, at han får mælk og bliver skiftet lige før, I skal køre. Det vil gøre, at han lettere vil kunne sove undervejs, og I således kan køre et godt stræk, før det bliver nødvendigt at stoppe. Hvis I sejler, så vil der naturligt være en pause på færgen. Hvis I kører over Fyn, så vil det måske passe at lægge en pause ind der. Derudover kan det være nødvendigt at lægge pauser ind efter behov.

En pause må gerne være så lang, at han kan få lidt mælk igen, få en ren ble og lige opleve at strække og bruge sin krop lidt. Selvom han er så lille og ny, og derfor ikke kravler rundt, så har han stadig brug for at skifte stilling. I autostolen sidder han naturligt i samme stilling hele tiden, og det er vigtigt, at han kommer ud af sin stol og hjælpes til stillingsskift.

Når I kører, bør autostolen lægges så meget ned som muligt, så han ligger mere end han sidder. ...


Annonce

... Derudover, vil det være rigtig godt, hvis du en gang imellem lige kan få en hånd ind under blenumsen på ham og løfte ham lidt - så du på denne måde hjælper ham til lidt stillingskift og sikrer, at han ikke sidder præcist det samme sted hele tiden.

Han må gerne sidde i 1.5-2 timer i sin autostol, hvis han sover og har det fint. Men vågner han op, græder og er tydeligt ked af det, så er det vigtigt, at I kører ind på en rasteplads og netop bruger lidt tid på at holde pause. Det er vigtigt, at I ikke køre ind i vejkanten eller i nødsporet - kør ind på en rasteplads, hvor I kan holde sikkert.

Når det er en fordel, at du sidder bagved sammen med jeres dreng, så er det fordi, du netop kan hjælpe ham med et let stillingsskift en gang imellem. Du kan også bedre berolige ham lidt med dine hænder og kærtegn, måske forsøge at give ham en sut eller lignende, hvis han vågner op og er ked af det - indtil I kan køre fra på en rasteplads.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du bør ikke amme ham i bilen under turen, men bør amme ham, når I holder pause, netop for at det er så sikkert som muligt for jer at køre.

Hvis du gerne vil sidde foran, fordi du f.eks. har tendens til at blive køresyg, så kan du evt. bytte plads med far undervejs, og I kan køre videre. Far kan naturligt også berolige med hænder, kærtegn, sut, hjælpe med lidt stillingsskift i stolen osv.

Jeg håber, at jeg her har været lidt omkring det hele, og har fået givet dig lidt ro med på vejen - rigtig god tur:)

Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce