Svar: For hurtig motorisk
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter :)
Det lyder som om, at din datters motoriske udvikling går rigtig godt! Børn er forskellige og udvikler sig naturligt i forskelligt tempo, og det er ikke udsædvanligt, at nogle børn er hurtigere på visse områder end andre - f.eks. motorisk. Det du beskriver lyder super fint og ikke noget, der som udgangspunkt behøver give bekymring:)
De fleste børn begynder at trille, når de er mellem 4-6 måneder gamle, kravler i 7-10 månedersalderen og rejser sig op omkring 9-12 måneder. Nogle børn springer endda kravlestadiet over og begynder med det samme at rejse sig og gå. Der er naturligt tale om gennemsnit, så nogle børn er lidt hurtigere og andre lidt senere, hvilket er helt okay.
Så selvom din datter er lidt hurtig motorisk i forhold til gennemsnittet, så lyder hendes udvikling stadig til at være inden for de normale vide rammer - og som sagt rigtig god.
Du spørger, hvad du skal være opmærksom på, og her tænker jeg, at du skal sikre, at jeres hjem er børnesikret. Du skal fjerne skarpe hjørner og sørge for at møbler osv. er stabile og ikke kan vælte, hvis hun trækker sig op ved dem. Du kan også fjerne ting fra hylder osv. som hun kan rejse sig og få fat i, hvis det er noget, som kan vælte ned over hende, eller som hun f.eks. kan komme i munden, slå i stykker eller lignende.
Når man har et motorisk fremmeligt barn, så kan man godt blive bekymret for, om udviklingen vil lægge et for stort pres på hendes muskler og led. Der er dog ikke noget som tyder på, at det skulle være tilfældet - du beskriver jo en pige, der selv udfører alle sine bevægelser, og hun følger det, som kroppen tilbyder - hun ...
... er glad, smilende, tilfreds og viser ingen tegn på ubehag eller andet. Hun er bare hurtig til at bruge sin krop og har hurtigt knækket koden til at komme omkring.
Det lyder som om, at du endelig skal opmuntre hende til at udforske sin omverden og bruge sig selv og sin krop. Du skal naturligvis støtte hende, hvis hun har brug for din hjælp f.eks. med at finde balancen, så hun ikke pludselig falder bagover og f.eks. slår sit baghoved. Hun har naturligt ingen farefornemmelse og kan derfor godt komme til skade, hun ved ikke, at hun kan falde og slå sig. Det er derfor også rigtig godt, at I har en foldemadras, hvor hun netop kan udfolde sig motorisk uden at slå sig. Det er vigtigt at sikre sig, at hun netop har sikre områder, hvor hun kan øve sig.
Lad hende udvikle sig i sit eget tempo. Du skal ikke holde hende tilbage, men du skal naturligvis heller ikke presse hende. Hun skal nok lære at gå, når hun er klar til det. Giv hende masser af ros og opmuntring, når hun prøver nye ting.
Og så skal du naturligvis også vide, at når hun er så motorisk aktiv som hun er, så kan det nogle gange give lidt ekstra urolig søvn. Det kan være svært for hende at slippe dagens oplevelser, koble fra og finde ro. Hun kan godt have en masse motorisk uro i kroppen, som gør det svært for hende at ligge stille, og hun kan også have en del ekstra drømmeaktivitet og mental uro, fordi kroppen på visse måder er så langt fremme i forhold til, hvor hun måske er mentalt. Det kan nogle gange virke som om, at hovedet ikke rigtigt kan følge med kroppen. Men igen - det er helt okay, og helt naturligt.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder









