Svar: Datter vil bæres

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar:)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på og lytter til din datter behov for at have dig nær. Hun har naturligt brug for at mærke, at du stadig er der for hende og rigtig gerne vil hende - især fordi hun har fået en lillebror, som naturligt er på din arm rigtig meget.

Du har dog helt ret i, at du naturligt ikke kan bære rundt på hende som tidligere. Hun vejer mere og mere, og hun skal stille og roligt lære, at hun godt kan gå selv - og så bliver du naturligt også øm i kroppen og kan ikke holde til at bære hende hyppigt. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at anerkende hendes behov for nærhed, samtidig med at du hjælper hende med at finde ud af, at hun naturligt godt kan selv, og så du også passer på dig selv og din krop. Jeg vil derfor gerne give lidt forslag til, hvordan du kan forsøge at finde en balance, der kan være okay for jer begge:)

1. Skab alternativer til løft. Det er rigtig godt, hvis du kan indføre korte men hyppige krammestunder i løbet af dagen. Hvis du jævnligt tilbyder hende kram og tæt kontakt, så vil hendes behov for at blive løftet og båret rundt på ofte blive mindre. Prøv derfor at kramme lidt i forbindelse med påklædning, når hun sætter sig til spisebordet, når I leger, sidder sammen i sofaen, ved bleskift, når hun får jakken på, før I skal køre osv. osv. Hvis hun f.eks. har fået lidt ekstra kram i forbindelse med f.eks. bleskift og påklædning, lige før I skal ud af døren, så vil hun måske bedre kunne gå med dig i hånden ud til bilen.

2. Sæt dig ned, kom i øjenhøjde. Når hun beder om at blive løftet, så prøv at sætte dig på gulvet eller i sofaen og foreslå, at I sidder sammen og krammer, leger eller læser en bog. Det vil give hende fysisk kontakt og nærhed, uden at du behøver bære på hende. Hvis hun f.eks. beder om kram, så undgå et nej, men sig f.eks. i stedet "ja, jeg vil rigtig gerne kramme, kom, lad os sætte os her og kramme". Så hun oplever, at du gerne vil kramme, og at det netop er krammet, som er det vigtige, og ikke hvorvidt du løfter hende op.

3. Indfør rutiner og små regler, hvor du begynder at forklare hende, at I krammer rigtig godt, før I går ud af døren, men at hun selv skal gå ud til bilen. Så hun stille og roligt lærer, at hun godt kan gå selv, selvom du naturligvis også stadig gerne vil kramme og give hende nærhed og tæt kontakt.

4. Indfør små opgaver, hvor hun får lidt ansvar. Det kan f.eks. være, at hun skal bære sin egen taske, sin drikkedunk eller lignende ud til bilen, eller måske holder bilnøglerne indtil I kommer ud i bilen. På den måde ...

---

---

... kan du anerkende hendes spirende selvstændighed og samtidig lade hende fornemme, at hun nu er stor nok til at kunne gå selv. Det er vigtigt at give hende en indre følelse af, at hun er en stor pige, som hjælper mor og far. Samtidig kan det aflede hende lidt, så hun fokuserer på sin opgave og mindre på at skulle gå og ikke bæres.

5. Vær konsekvent men kærlig. Når du har valgt en strategi, så prøv at holde fast i den med kærlighed og tålmodighed. Det er helt naturligt, at hun vil protestere i begyndelsen, men med tiden vil hun naturligt finde ud af, at hun stadig får din nærhed og tryghed, som hun søger.

Det er helt okay, at du passer på dig selv - dit fysiske velbefindende er vigtigt for, at du kan tage dig af begge jeres børn - og det er helt okay, at du har brug for at løfte mindre og derfor helt okay, at du gerne vil sætte lidt grænser her og forklare din datter, hvordan I kan være sammen, uden at hun skal bæres. Du fortæller, at når din datter bliver ked af det, fordi du ikke løfter hende, så ender du ofte med at løfte alligevel, for at hun ikke skal føle sig afvist - og det forstår jeg godt. Jeg tænker også, at det vil tage tid og kræve både tålmodighed og forståelse - men du kan godt anerkende din datters behov, samtidig med at du forklarer hende, at du ikke kan bære hende lige nu.

Du kan f.eks. sige sætninger som:

- "Jeg kan godt forstå, at du gerne vil op og være tæt på mig, og jeg vil også gerne kramme dig. Lige nu har jeg bare meget ondt i ryggen, så skal vi sætte os ned og kramme i stedet?"

- "Jeg ved, du elsker at blive løftet op, jeg elsker også at kramme med dig. Men lige nu kan jeg ikke løfte dig. Vi kan holde i hånden i stedet, eller måske finde en stol og kramme der?"

---

---

- "Det er rigtig dejligt, at du gerne vil være tæt på mig. Jeg kan ikke løfte dig lige nu, men jeg vil gerne sidde med dig og putte lidt. Skal vi gøre det?"

- "Jeg ved godt, at det er svært, når jeg bærer lillebror, og du også gerne vil op. Det er helt okay, at du føler sådan. Lige nu kan jeg ikke bære dig, men jeg vil rigtig gerne holde dig i hånden i stedet for?".

- "Jeg kan godt se, at du gerne vil op til mig, det forstår jeg godt. Jeg kan ikke løfte dig nu, men vi kan lave en lille krammepause her, før vi går videre. Har du lyst til det?"

Sætninger som disse vil anerkende din datters behov og følelser, men du tilbyder samtidig et alternativ, så hun ikke føler sig afvist, men stadig føler sig mødt og elsket - og det på en måde, hvor du også selv kan være i det og ikke føler dig tvunget til at skulle bære hende.

Jeg håber, at dette hjælper videre på vej :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---