Svar: Sove i klapvogn?
Kære mor til T.
Tak for dit brev og helt relevante spørgsmål omkring klapvogn. Der findes så mange forskellige vogne, at jeg godt kan forstå, hvis du bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at vælge:) Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Mange producenter skriver, at deres klapvogne kan bruges fra 6 måneders alderen og helt op til 3-4 år. Der er dog stor forskel på børns behov i de forskellige aldre, og derfor forskel på, hvad klapvognen skal kunne.
Det er vigtigt, at jeres datter kan sove i klapvognen. Det er rart, at hun kan blive puttet, når I er på tur, og hun skal ligge godt. Derfor bør du vælge en klapvogn, hvor sædet kan lægges ned, så hun ligger fladt.
Det er en fordel, hvis sædet bliver lidt forlænget, når det lægges ned. På nogle klapvogne kan fodstøtten komme i højde med sædet, så hun får lidt mere plads at ligge på og naturligt ligger bedre.
Det vil også være en god idé at vælge en af de lidt større vogne, hvor der er affjedring og lidt større hjul, da det giver bedre køreegenskaber og sikrer, at hun stadig ligger godt, selvom I kører på ujævne stier. De større vogne har ofte en lidt tykkere madras eller polstring at ligge på, end en mere simpel paraplyklapvogn f.eks. har.
Det er forskelligt, hvor meget klapvogne kan slås sammen, hvor let det er, og hvor meget de fylder i sammenklappet tilstand. Nogle vogne kan nærmest klappes sammen og foldes ud med en enkelt hånd, hvilket er meget praktisk, når man samtidig ofte har et barn på armen. Det er vigtigt også at undersøge dette, når klapvognen skal kunne være i jeres bil. Dit valg må derfor også afhænge af, hvad der er praktisk muligt. Ofte kan du på producenternes hjemmeside se målene i sammenklappet tilstand.
Så er det også en god idé at overveje, hvilken vej vognen vender - altså om du kikker på hende, når I kører, eller om hun vender væk fra dig. Nogle klapvogne kan vendes, så barnet kan vende ...
... begge veje. Jeg vil umiddelbart anbefale, at vognen vender, så du kan se din datter hele tiden - ligesom når I kører med barnevognen. Selvom hun sover i vognen, så er det vigtigt, at du kan holde øje med hende.
Kalechen må gerne kunne skygge godt, så hun ikke får for meget sol på sig, når I kører nogen steder. Det er også en fordel, hvis man kan åbne dele af kalechen, så der kan komme lidt luft ind, hvis I skal køre, når det er varmt.
Det er også en fordel, hvis der er plads til pusletaske osv. under sædet, da det ikke kan undgås, at I skal have en del ting med, hvis I skal på tur.
Og sidst men ikke mindst, så skal klapvognen have en sele, så jeres datter holdes sikkert på plads - både, når I kører med vognen, og når hun ligger i den og sover. Det er vigtigt, at klapvognen også kan bremses, så den ikke kan vælte eller skubbes til.
Så for at opsummere lidt - så ja, jeres datter må fra ca. 6 måneders alderen gerne sove i en klapvogn, når I er på tur. Klapvognen skal dog kunne lægges helt ned, så hun sover fladt, og den skal virke stabil og rar at ligge i. Ligesom hun skal spændes fast (det skal hun også i barnevognen).
I løbet af kort tid, vil hun godt kunne sidde op i en klapvogn. Selvom du har helt ret i, at de fleste børn er omkring 8 måneder, før de har styrke nok i ryggen til at kunne sidde selv, så vil de fleste børn fra ca. 6 måneders alderen godt kunne sidde kortvarigt f.eks. i en høj stol eller i en klap- eller barnevogn. Der skal i givet fald være rygstøtte - og i klapvognen vil det være godt, at rygsædet kan justeres i forskellige positioner. Så jeg tænker, at klapvognsløsningen vil være god for jeres familie, når I er på tur - og barnevognen vil hun naturligt stadig kunne sove i derhjemme.
Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad en klapvogn skal kunne. Og jeg vil også anbefale dig meget at læse TÆNKs test af klapvogne. De har netop testet klapvogne igen i marts 2024.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Hormonbehandling
Hormonbehandling i forbindelse med fertilitet bliver brugt til at stimulere æggestokkene til at udvikle og modne flere ægblærer (follikler). Ved en almindelig cyklus udvikles normalt én ægblære, og ved hormonstimulation tilstræber man, at der modnes mindst 4 æg. I nogle tilfælde kan der udtages mellem 8-12 æg.
Der findes forskellige typer af hormonbehandling, og hvilken type der vælges afhænger af den enkelte kvinde, årsagerne til barnløshed, og evt. tidligere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika






