Svar: Baby behov for ekstra væske i varmen?
Kære mor
Tak for dit brev :)
Det er super godt, at du er opmærksom på din drengs væskebehov - især i øjeblikket, hvor det er så varmt. 
Det lyder meget fint og alderssvarende med de 6-7 flasker i døgnet, og derudover tænker jeg, at du skal supplere med lidt vand. Din dreng kan få vand sammen med skemaden, og du må også meget gerne tilbyde ham lidt vand som tørstslukker, når han f.eks. vågner af en lur eller imellem måltiderne, hvis du tænker, at han kan have behov for ekstra væske. Flasken kan han så få, som en fast del af sit putteritual, og på den måde vil han naturligt ofte få væske nok. 
Derudover, så skal du naturligvis holde øje med hans bleer. Hvis han tisser færre gange, end han plejer, eller hvis hans urin er gul, så er det tegn på, at han mangler væske, og så skal du tilbyde ham noget at drikke. Han vil sandsynligvis kunne drikke mere af sine flasker end af en kop, så hvis du oplever, at han mangler væske, så er der ikke noget i vejen for, at han får en flaske ekstra. Du har naturligvis ret i, at mælken indeholder næring, hvilket vandet ikke gør, men næring er naturligt også vigtigt for ham, og hvis han mangler væske, så er appetitten ofte også nedsat, og så vil en ekstra flaske være en god prioritering. 
Derudover er det super godt, at du giver ham skemad og også mad i hånden. Det lyder som en rigtig god idé at kombinere de to ting. Når du giver ham mad i hånden, kan du også vælge at give ham mad, som naturligt indeholder lidt ekstra væske, det kan være frisk frugt som f.eks. melon (vandmelon, honningmelon og lignende), agurk har også et højt vandindhold, og det må han også meget gerne få. 
Når du giver ham grød, grøntsagsmos eller måske begynder at tilbyde ham lidt frugtmos, så må du også gerne komme lidt ekstra modermælkserstatning på, så han på den måde får ekstra væske den vej igennem. 
Det er ...
...  også vigtigt, at du er opmærksom på, at babyer har svært ved at regulere deres temperatur, og han kan derfor godt blive overophedet. Derfor skal du medtænke, hvor han f.eks. sover til middag - hvis han står ude og f.eks. sover på terrassen, så kan det godt blive for varmt for ham. Derfor kan det være bedre at lade ham sove indenfor i et køligt soveværelse. 
Hvis du vælger at lade ham sove ude, så er det på samme måde vigtigt, at du IKKE dækker barnevognen til med stofble eller lignende. Temperaturen i en barnevogn kan blive meget høj - du kan evt. prøve at lægge et termometer ud i barnevognen for at se, hvad temperaturen egentlig er, eller måske kan babyalarmen måle temperaturen. Og når temperaturen er høj, og man f.eks. hænger en stofble eller lignende op foran kalechens åbning, så bliver der meget iltfattigt i vognen. Det kan derfor være direkte farligt for børn at sove ude i en varm og overophedet barnevogn. 
Derudover er det en god idé at være opmærksom på, at han ikke skal have for meget tøj på eller f.eks. puttes under dyne og tæpper. Det kan være bedre, at du giver han en lille smule tyndt og luftigt tøj på og lader ham sove uden dyne/tæppe, end at du putter ham uden tøj og under dyne eller tæppe. Tyndt luftigt tøj i bomuld er ofte en god idé, når det er så varmt. 
Nogle gange kan behovet også være en bomuldsbodystocking, som kan suge lidt sved, og som også kan holde på bleen. Det kan også være så varmt, at han slet ikke har behov for andet end sin ble... Her må du se, hvad du tænker fungere bedst. Det kan også være en idé at medtænke, hvad du selv føler det rart at sove i. Hvis du har det bedst med en t-shirt eller lignende, så har din dreng måske også behov for at få f.eks. en bomuldsbody på.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god varm weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






