Svar: Fra flaske til kop og spisetid
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I er kommet fint igang med mad og drikke, og at skulle lære at drikke af en kop kræver naturligt lidt tilvænning. Det er meget fint, at du forsøger med et snapseglas og en babykop - der er dog intet i vejen for, at du forsøger med f.eks. en tudkop, da dette netop kan hjælpe vand tilbage i svælget, og derfor gøre det lettere for din dreng at synke vandet, som du tilbyder.
Du må gerne forsøge med en gammeldags tudkop af den slags, hvor vandet blot løber ud, når koppen tippes, og hvor der således ikke er modstand. Du kan også forsøge med f.eks. Mushie Trainer Sippy Cup, som jeg har hørt, at selv helt små børn skulle kunne drikke af. Det er naturligt, at der vil være tale om en overgang. I takt med, at din dreng lærer at drikke af f.eks. en tudkop, - gerne med to hanke, så han stille og roligt også selv lærer at holde koppen, så vil han stille og roligt også kunne lære at drikke af en almindelig kop uden tud. Tuden kan altså fjernes hen af vejen.
En anden mulighed er at lade ham drikke af en sugerørskop, hvis du fornemmer, at han vil kunne finde ud af dette... Der sker her ikke noget ved at forsøge:)
Med hensyn til rytme og spisetider, så må du gerne begynde at indføre mellemmåltider nu, hvor han er 6.5 måned gammel - et mellemmåltid om eftermiddagen vil måske kunne gøre, at han ikke er så sulten kl. 17, men i stedet kan vente med aftensmaden til klokken er 18-18.30. Spisetiderne dagen igennem afhænger dog også af, hvornår han står op, og hvordan hans rytme generelt kører - om han sover to længere lure eller måske stadig har behov for en powernap om eftermiddagen osv.
En plan for dagen kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen ca. 05: Flaske og sover lidt videre indtil dagen begynder stille og roligt måske omkring kl. 07...
Morgen 7.30-8: Havregrød, suppleres gerne med frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, ...
... bælgfrugtfritter eller lignende at gumle på, og du følger f.eks. efter med lidt frugtmos og vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og du supplerer med lidt mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Det må også gerne være grøntagsmuffins med bælgfrugter. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt grød med frugtmos og måske lidt grødmuffins eller lignende at gumle på. Giv også gerne frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Har måske stadig brug for en powernap her, det afhænger af, hvor lang middagsluren er, og hvor sent han står op fra den. Og han vil evt. have behov for en flaske om eftermiddagen stadigvæk, for at finde ro og kunne sove en lille ekstra lur her.
Aften 18: Grøntagsmos med kød eller fisk - og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, suppleres også her med mad i hånden, som han kan gumle på selv. Vand af kop.
Kommer evt. i bad, og frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage osv. Får børstet tænder, hvis han allerede har fået tænder:)
Flaske og puttes til natten måske kl. 19.30
Sen aften 22-23: Drømmeflaske, og de fleste børn vil nu stille og roligt kunne lære at sove uden mælk midt nat.
Jeg kender jo ikke jeres nuværende tider for dagens forløb, men forhåbenligt kan denne dagsplan give lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen:)
Jeg vil anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om børn og mad" - i denne finder du dagsplaner og forslag til rytme i forskellige aldre, du kan også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår og hvordan. Og "Helens bog om fingermad og bælgfrugter", som er 50 opskrifter på fingermad med bælgfrugter, så det at spise selv og også spise bælgfrugter bliver en naturlig del af jeres hverdag.
Jeg håber, at dette kan hjælpe videre på vej - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











