Brev:

Familie logistikken hænger ikke sammen

Kære Helen,

Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på.

Første er vores 3´er barn, snart 5-årge søn, som fortsat er udfordring både hjemme og i børnehaven, hvor han driller og "ikke hører efter".

Andet spørgsmål, er muligvis i relation til første, da vi flyttede fra byen ud på landet for at overtage slægtsgaard lige efter min barsel med vores søn. Jeg ved ikke hvad kom først her "hønen eller ægget". Fakta er, at det første år på barsel med vores søn, var han det nemmeste barn overhovedet, vågen, frisk, mødte alle milepæle, sov og spiste godt og blid i adfærd og allerede der stor kærlighed til hans to store (og begge meget velfungerende storesøstre).

Så flyttede vi på landet for at følge pligten, ansvaret og priviligiet i at overtage slægtsgården og en (måske naiv) drøm om at give vores børn og os selv muligheden for livet på landet tæt på naturen.

Realiteten er (desværre) at vi er gået fra at have en top velfungerende hverdag i byens forstad, hvor vores børn (de to store) nemt kunne komme til og fra skole og legekammerater og vi kunne komme omkring til alle dagligsbehov på gåben/cykel eller kort biltur, til at vi nu altid skal køre langt - mindst 30 min bare for at komme til og fra institutioner / skole, plus sport som sjældent passer med bustider, bliver det til rigtig meget kørsel.

Altså har vi ulykkeligvis erfaret, at vi har byttet en top velfungerende hverdag ud med en fortravlet hverdag hvor vi helt bogstaveligt til tider farer rundt, og helt lavpraktisk et stort hus som også i sig selv øger konstant følelsen af at være på vej fra A til B enten hjemme inde og ude eller på vej til og fra arbejde/institution/skole/sport/legeaftaler etc.

Så tempoet er højt, og for højt. Vi kan skære noget fra, men dagligdagens must dos pligter er som de er.

Det leder mig til ...

... mit/vores første og aller største udfordring lige her og nu, vores snart 5-årige søn og hans adfærd. Som skal ses i lyset af to top velfungerende storesøstre.
Han er til tider skøn, sød charmerende men største tiden opleves han desværre som svær, urolig, en kæmpe udfordring, som vi efterhånden er flove over tage med i byen hos venner, da vi ikke stoler på han ikke laver ulykker, kan være små uskyldige men også større, da han konstant udfordrer og undersøger og ikke lytter.

Min egen klare mavefornemmelse, er at hans svære og umulige adfærd er et tydeligt symptom på den usunde og stressede livsstil vi har helt uventet har fået her på landet. Imod alle intentioner og forventninger, da vi naivt troede at vi på landet kunne tilbyde ro til familien og stærke sunde fællesskabsværdier.

Jeg er så ufattelig ked af, hvor vi er nu. Fortryder i den grad vores naivitet og føler mig/os lidt rådvild mht uvisheden om, vi kan få vores søn på rette spor og os selv ved at flytte tilbage til byen (den mulighed er tilstede), men selvfølgelig vil det påvirke vores to store børn væsentligt. Selvom den største nu også savner vores liv i byen og er begyndt italesætte dette.

Vil gerne høre dine refleksioner til 1) hvordan får vi her og nu mere ro på vores udfordrende søn og 2) tror du min intuition eller antagelse om kan hænge sammen med vores flytning til landet og aktuelt stressede hverdag eller tænker du dårlig undskyldning. Jeg tænker hænger sammen, men vi har brug for ro på vores søn her og nu. Weekender er blevet stressede fordi han er så over aktiv og "på" opmærksomhedskrævende, at min mand og jeg til tider er ved at gå op i limningen af udmattelse over 1) vores søns "vildskab" og 2) stressede dagligdags set up.

Håber du kan give lidt inputs til at bryde et dårligt mønster her og nu.

Med venlig hilsen
bekymrede mor

Læs Helens svar »

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her

Viden om børn: