Annonce

Annonce

Svar: Hyppigere afføring efter start med skemad


2. maj 2024

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor til M.

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring opstart med skemad:)

Det er helt normalt, at din drengs afføringsmønster ændrer sig nu, hvor han er begyndt at få både grød og mos. Hans mave- og tarmsystem skal vænne sig til den fastere føde, og der vil naturligt komme ændringer i afføringens farve og konsistens, ligesom der også kan komme øget luft i maven i de første uger eller måneder efter start med skemad.

At afføringen er grøn-brun tænker jeg lyder normalt og er tegn på, at hans fordøjelse fungerer. Afføringens farve kan dog variere efter, hvad du tilbyder ham at spise, og hos så lille et barn vil man godt kunne fornemme, at visse fødevarer er sværere at fordøje end andre - og så kan det ses i bleen:) Frisk banan kan f.eks. nogle gange godt ses i bleen, og har du f.eks. givet ham broccoli, så kan dette godt være med til at give afføringen en mere grønlig farve.

Det kan være en god idé at bruge f.eks. kartofler - det kan være almindelige eller søde kartofler, som en basis for andre grøntsager. Det er vigtigt, at du koger grøntsagerne eller bager dem i ovnen og derefter moser dem godt.

Når du giver ham grød, må du gerne forsøge med f.eks. havregrød eller øllebrød. Du kan tilsætte frugtmos som topping - det kan være bananmos, eller du kan forsøge med lidt æblemos, evt. lidt fintrevet frisk æble, som godt kan være med til at samle afføringen lidt. Du må dog også gerne give ham f.eks. jordbærmos eller lignende for at variere hans indtag.

Fødevarer, som har et højt fiberindhold (som f.eks. havregryn, øllebrød (rugbrød), bananer, æbler, broccoli, kartofler, gulerødder, blomkål, kål) vil være med til at opretholde en sund fordøjelse, og de vil netop hjælpe med at forebygge forstoppelse.

Det er generelt en god idé at variere din drengs kost så meget som muligt, fordi du på den måde kan sikre ham mange forskellige næringsstoffer. Og umiddelbart tænker jeg, at du gerne må begynde at tilbyde ham grød om morgenen, så han ...


Annonce

... nu får 3 måltider dagligt. Derudover vil det være rigtig fint, at du stille og roligt også begynder at tilbyde ham mellemmåltider - og så må du meget gerne også begynde at give ham mad i hånden, som han selv kan sidde med.

Hvis din dreng havde en maveinfektion, så ville han f.eks. ofte have ondt i maven, han ville have diarré - altså gentagende vandtynde afføringer. Han ville ofte også kaste op, ligesom han måske ville have feber. Mange børn vil også have svært ved at spise og vil ikke vise interesse for maden, fordi de har ondt, eller generelt føler ubehag. Du beskriver umiddelbart en glad dreng, der trods sine nu lidt flere afføringer virker helt upåvirket af det. Jeg tænker derfor, at hans øgede maveuro sandsynligvis hænger sammen med, at hans mave skal vænne sig til at få andet end mælk:)

Nogle børn har glæde af at få et tilskud af mælkesyrebakterier, der kan gives som dråber. Det kan være med til at genoprette balancen af de gode bakterier i maven og det kan du naturligvis overveje. Der findes forskellige produkter på markedet, som kan gives til babyer.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeg tænker ikke, at du ud fra din beskrivelse behøver vente med at introducere mere mad for din dreng, men du kan med fordel introducere lidt ad gangen og så holde øje med, hvordan hans mave reagerer. Det er ikke nødvendigvis problematisk at introducere flere fødevarer i kosten, for en større variation af fødevarer kan nogle gange godt have en positiv effekt på barnets mave, og han vil naturligt få en bredere vifte af næringsstoffer, så prøv dig lidt frem.

Som jeg læser din beskrivelse, så er de ændringer, som du oplever i farve, konsistens og hyppighed naturligt fordi din drengs mave er ved at tilpasse sig fastere føde. Så længe han ikke viser tegn på ubehag, smerte eller har andre symptomer, så lyder det helt normalt:)

Jeg håber, at jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen:)

Fortsat god appetit! Og tak - dejligt at høre, at du har flere af mine bøger og er glad for dem!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce