Brev:
3 år og udfordringer
Hej Helen.
Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i børnehave for 6 måneder siden og stortrives med dette og har været glad fra dag 1… Hendes far og jeg gik fra hinanden da hun var 9 måneder gammel, og det har lige siden da været samvær med overnatning én gang ugentligt og så en dag med 4-5 timer derudover. Vi ser på barnets tarv og det virker til hun trives rigtig godt i det og vi har et godt samarbejde. Hun sover fra kl. 18.30-19.00 og til kl 07.00-07.30 næste morgen og sover fint igennem.
Nu til sagen… Jeg har de sidste to-tre ugers tid bemærket en væsentlig ændring i hendes væremåde og humør. Hun har altid været en rigtig glad og meget omsorgsfuld pige døgnets 24 timer, og alle omkring hende siger det samme. Hun er stadig glad meget af tiden, men er også blevet hidsig, sur, ked af det og ekstremt grænsesøgende.
Jeg ved mange af disse ting hører med til tre års alderen, heriblandt selvstændighedsfasen. Når jeg forsøger at sætte grænser, ja jeg siger forsøger - for jeg kan ikke trænge ind til hende synes jeg, så råbes der fra hende “neeej!” og “vil ikke” og hun forsøger at skubbe, eller smide sig ned på gulvet… Det er sikkert i afmagt, men det er også de mindste ting, såsom at jeg siger nej til slik eller vil tørre hendes næse og lign…
Jeg gør det bedste jeg kan i forhold til ikke selv at hæve stemmen, og heller ej true med noget (som fx “hvis ikke du gør sådan, så bliver jeg sur”) Men jeg siger istedet “Jeg synes ikke det du gør er okay” eller “Jeg bliver ked af det når du gør sådan” eller “Der er ingen grund til at blive så sur/hidsig”… Og lige meget hjælper det. Flere i min omgangskreds har da også nævnt at jeg bliver nød til at sætte tydelige grænser for hende NU. Og det er jeg såmænd helt klar over, men hvordan?? Når nu det jeg gør, absolut ikke virker.
Jo når vi når HELT derud (er sket måske 4-5 x på hendes liv) hvor jeg hæver stemmen og tager fat i hendes arm - men jeg ønsker ikke at ...
... sætte grænsen ved at gøre sådan. Føler ikke det er det rigtige at gøre, men i afmagt er det sket…
Vil sige dette her er klart værst når vi er hjemme hos nogle… Hun kan té sig så grimt. Nogle gange er vi kørt hjem efter 2-3 forsøg for at trænge ind til hende. Det er både steder, hvor der er børn hun leger med (godt den første halve time og så begynder det) og også steder hvor der ikke børn er - hvor jeg godt ved jeg bruger opmærksomhed med de voksne men OGSÅ hende, og det skal der simpelthen være plads til. Hun skal lære at hun ikke er 100% i fokus konstant. Forleden dag hos en veninde og hendes jævnaldrende datter, begyndte hun at skubbe hende, råbe af hende, hoppe i deres møbler, smide hendes bøger på gulvet, jeg var målløs.
Idag herhjemme da hun blev tosset, prøvede jeg som så mange gange før, at sige stille og roligt “jeg kan godt se du bliver irriteret nu, kom herover og sid og få et kram”, først ville hun ikke - da hun så kom var der lidt ro på… Men stadig ret så op og køre/irriteret! Spurgte også “hvad er du irriteret over” hvor der ikke kom svar…
Men ja for at fortælle det går bedre når vi bare er hende og jeg - men at være ude hos nogle, er på ingen måde sjovt og ekstremt energikrævende fra min side, fordi jeg hele tiden skal observere om hun er ved at “stejle”.
Det skal siges jeg er gravid med termin i maj, og har haft hende med hele vejen og fortalt og gjort ved og hun virker oprigtigt som om hun glæder sig, og kan give maven både kys og knus og sige “jeg skal være storesøster!!!!!!” og stråle så det batter… Der har på intet tidspunkt været noget negativt fra hendes side omkring det - og jeg sørger for at inddrage hende så meget jeg nu kan mærke hun har lyst. Samle seng sammen og købt tøj til dem begge sammen osv…
Men……hvad gør jeg ved hendes agressivitet? Og hvordan får jeg sat tydeligere grænser? 🙏🏼
Med venlig hilsen,
en mor der vil gøre alt det bedste - men ikke altid kan se hvordan.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.