Brev:
Dårlig opførsel og drillerier
Hej Helen.
Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15 år. Vi har fået en dejlig lillebror på nu 6 - næsten 7 - år og det er ham vi gerne vil “vende” med dig i dag da han har nogle udfordringer i øjeblikket. Han går i børnehaveklasse.
Han er på mange måder velfungerende, kærlig og empatisk, nysgerrig, vil meget gerne lære, modig også på nye ting, humoristisk og fantasifuld. Han har egentlig også altid været socialt velfungerende på den måde at han har en del gode venner.
I skolen siger de at han trives på alle måder. Vi har løbende snakket med de voksne i førskole og skole og vi har kun hørt det går godt, at han er vellidt, godt med til det hele og leger godt med de andre.
Hjemme virker han også til i det store og hele at have det godt, men han får næsten dagligt voldsomme raserianfald hvis tingene ikke går lige efter hans hoved. Han råber, græder, kaster med ting, smækker med dørene. Der kan være over de mindste ting - nej til en kage f.eks. Vi begrunder som regel hvorfor han han får nej. Han slog os også tidligere når han blev sur, da han gik i børnehave og førskole, men det er ikke så meget mere.
Han er utrolig kontaktsøgende og finder ikke så tit ro i at sidde med noget selv mere - han har førhen været virkelig god til at sidde og bygge med f.eks. Lego længe.
Når han er sammen med kammerater herhjemme ender det efterhånden ofte med at han driller dem eller gør andre dumme ting - kaster med ting på dem helt umotiveret, lægger brugt toiletpapir på steder det ikke hører hjemme og synes det er sjovt, hiver pludselig bukserne ned på kammeraten. Til nytår kastede han med et stykke tændt fyrværkeri på en anden selv om han udemærket godt ved han ikke skal.
De andre synes jo så ikke at det er sjovt det han gør og vi bliver så flove som forældre. Han har meget svært ved at stoppe drilleriet når vi beder ham om det, som om han går helt i selvsving. Han glæder sig altid enormt meget til at de kommer og de får også hygget og leget men det ender tit sådan her - i drilleri. Han kan ...
... også finde på det her med at kaste ting på os for sjov. Det kan han også godt finde på at gøre på andre når vi er ude, fx til fodbold. Kaste med bolden på de andre for sjov, hive i deres bluser og synes det er sjovt, og de bliver jo bare irriterede på ham.
Vi tør jo næsten ikke lave legeaftaler så længe han har det sådan her men han spørger efter det og vil det meget gerne. På en måde virker det jo til at stresse ham men omvendt vil vi jo heller ikke at han føler sig udenfor. Så vi har lavet en aftale ind imellem - men ikke så ofte. Synes det er svært at vurdere om han er overstimuleret og har brug for færre eller omvendt om han kunne have brug for flere.
Han har lidt svært ved nye mennesker, nye voksne i skolen og er noget genert og tilbageholdende til han kender folk.
Vi har haft et svært år herhjemme med alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie så overskuddet har jo også været derefter men vi har prioriteret meget at han og hans storebror skulle have så normal en hverdag som muligt, og vi har snakket meget med dem om forløbet, og det at miste.
Samtidig har vi en del konflikter hjemme også med storebror der er -meget- teenager i øjeblikket og også råber højt og smækker med døre ind imellem. Så det hele kan jo næsten heller ikke undgå at påvirke lillebror.
Til sidst kan vi tilføje at han er født 14 dage før termin - ved ikke om det kan gøre nogen forskel i forhold til hans modenhed og psyke.
Har været ude i at overveje om det kan være adhd eller lignende, men han er faktisk god til at koncentrere sig længe ad gangen hvis noget fanger ham, så det passer måske heller ikke helt på ham. Eller kan det være en form for stresstilstand?
Han er så kærlig og sjov når han vil og tænker dybt over verden omkring sig. Det er så synd at han så ind imellem har så svært ved det hele og at det er den her uartige drillepind folk ser.
Hvad tænker du problemet er her, hvorfor “flipper” han sådan ud ind imellem og driller andre - og hvordan håndterer vi det bedst ?
Venlig hilsen
To trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
13. maj 2025 | Sovevaner | 7 år
Kære Helen Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.