Annonce

Annonce

Svar: Flaskegivning liggende


7. januar 2024

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære førstegangsmor

Tak for dit brev - og også godt nytår til jeres lille familie:)

Det er rigtigt godt, du skriver - ro på :) Og stort tillykke med den lille dreng.

Ja, det er helt okay, at du giver din dreng flaske liggende. Det er vigtigt, at han får sin mælk, og det er også vigtigt for både dig og ham, at måltiderne forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Det lyder som om, at det gør en stor forskel hos jer, at han nogle gange kan få sin flaske liggende ved siden af dig eller i sin lift - hvorefter han måske sover videre:)

Når det så er sagt, så er der dog især to ting, som du skal være opmærksom på:)

1) Det er vigtigt, at din dreng ikke ligger helt fladt, når han drikker sin flaske. Hvis han ligger fladt, så kan mælken fra flasken strømme ind i mellemøret, hvilket skaber et miljø, der er mere modtageligt for bakterievækst og infektioner. Når du holder ham let oprejst under flaskegivning, så mindskes risikoen således for mellemørebetændelser.

Det betyder dog ikke, at du behøver tage ham op eller have ham mere eller mindre siddende i din arm. Du kan godt hæve hovedenden af f.eks. hans lift ved at komme en lille pude eller et håndklæde under madrassen, så hovedenden hæves en smule. Eller du kan stille liften lidt eleveret. Generelt bør en elevering på ca. 30 grader være nok til at reducere risikoen for at der komme mælk i mellemøret. Du kan også ligge ham på en lille pude eller måske på ammepuden, hvis du har en sådan - så bliver den stadig brugt:)

2) Det er, som du selv er opmærksom på, vigtigt, at han ikke ligger alene med sin flaske, men at du er der, holder ham i hånden og giver ham kontakt undervejs. Tilknytningen mellem forældre ...


Annonce

... og børn styrkes gennem fysisk kontakt og nærhed. At holde barnet i sin favn vil bidrage til denne forbindelse, samtidig med at det ofte giver barnet en følelse af sikkerhed, trøst og ro at være i mors eller fars favn. Når man holder barnet tæt, er man ofte mere opmærksom på barnets behov, og man reagerer ofte hurtigere på netop barnets behov - altsammen vigtigt for kontakten og realtionen mellem forældre og barn.

Men, det betyder igen ikke, at du ikke stadig kan give din dreng masser af nærhed og tæt kontakt, selvom han nogle gange får sin flaske liggende ved siden af dig. Nogle gange fungerer flaskegivningen langt bedre på denne måde, og det kan f.eks. være bekvemt om natten, hvor han kan vågne, få sin flaske og derefter sover videre - og du også kan komme hurtigt tilbage i søvnen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Nærhed, tæt kontakt og følelsesmæssig tilknytning skabes ikke kun under flaskegivning, men ud af den måde du generelt møder din dreng på og er sammen med ham på:) At være en god mor handler om den kærlige, nærværende og støttende tilgang, man har til sit barn i alle aspekter af pleje og samvær.

Du lyder til at være en meget opmærksom og kærlig mor, der naturligt ønsker det bedste for sin dreng. Og lige nu er det rigtig godt, at du giver ham flasken på den måde, som gør, at han får sin mælk, og jeres måltider forløber stille og roligt og rart for jer begge - også selvom det betyder, at han får sin mælk liggende. Du kan sagtens give ham den nærhed og tætte kontakt, som han behøver, imellem måltiderne:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også kan give dig lidt ro med på vejen. Stort knus her fra, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce