Svar: Vitaminpiller til børn
Kære mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring vitaminer :)
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at D-vitamin gives som dråber indtil 18 måneder, og derefter evt. som en multivitaminpille. De skriver dog også, at det som udgangspunkt ikke anbefales at tilbyde børn multivitaminpiller i stedet for d-dråber og slet ikke efter 2års alderen, da børn i denne alder bør få dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten.
Om du vil begynde at tilbyde din dreng en multivitamintablet dagligt må derfor afhænge af, hvordan han spiser, og hvis han spiser efter de officielle retningslinjer og får varieret kost, drikker mælk osv. så burde han få de næringstoffer, som han har behov for - og det eneste du bør give ham er således d-vitamin.
Når børn skal have d-vitamin, så skyldes det at solen i Danmark ikke er stærk nok om vinteren til at der dannes d-vitamin i huden, og vi få kun begrænsede mængder d-vitamin gennem maden. Derudover, så opholder små børn sig ofte i skyggen, har ofte solbeskyttende tøj, solcreme osv. på, som naturligt gør, at mængden af d-vitamin, der optages gennem huden bliver mindre.
Derudover så kan overdosering af kosttilkud, herunder vitaminer, være farligt for børn og hvis du f.eks vælger at give din dreng en multivitaminpille, så skal han ikke have d-dråber ved siden af.
Anbefalingerne er som følger:
- Børn skal have d-vitamin tilskud hver dag indtil de fylder 4 år. Børn, som er fyldt 4 år skal have et dagligt d-vitamintilskud fra oktober til april, sammen anbefaling gælder også for voksne.
- Jern sikres ved at give børn en jernholdig kost, og ikke lade dem ...
... drikke/spise mere end den anbefalede mængde mælk/mælkeprodukt om dagen. Det vil sige ca. 350 til max 500 ml mælk dagligt for din dreng. Drikker barnet får meget mælk eller spiser for meget yoghurt, giver det ofte en ensidig jernfattig kost.
- Børn med mælkeallergi har behov for et ekstra calciumtilskud dagligt
En varieret kost sikrer barnet de næringsstoffer, som barnet har behov for:
A-vitamin: Lever, smør, gulerødder, æg, majs, mangofrugt
B1-vitamin: Svinekød, fuldkorn.
B2-vitamin: Mælk, kød, kornprodukter.
B6-vitamin: Kød, fjerkræ, brød, kornprodukter, mælk.
B12-vitamin: Kød, indmad, fisk, æg, mælk.
C-vitamin: Frugt, grønt.
Calcium: Mælk, ost, broccoli, spinat, bønner, kål.
D-vitamin: Fede fisk, kød, ved solpåvirkning af huden.
E-vitamin: Madolier, nødder, frø, fisk, torskerogn, grønkål, æggeblommer.
Folsyre: Lever, bælgfrugter, brød og kornprodukter, frugt, mælk.
Jern: Kød, indmad, broccoli, spinat, kornprodukter.
Jod: Fisk og skaldyr, mælk, jodberiget salt.
Zink: Kød, mælk, ost, fuldkornsprodukter.
Vælger du at købe multivitaminpiller, så er det vigtigt, at du vælger piller uden BHT ((butyleret hydroxytoluen) E321.) Det vil fremgår af indholdsfortegnelsen om vitaminpillerne indeholder dette. BHT er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Du bør også vælge vitaminpiller, der er pakket på en måde, hvor din dreng ikke selv kan åbne pakken/bøtten og få fat i pillerne. Bøtten skal være børnesikret. Og så skal vitaminpillerne være beregnet til børn fra 1 år. Det er ofte en god idé at købe tyggetabletter, som kan knækkes i mindre stykker.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







