Annonce

Annonce

Svar: Den første grød og mos - 4 mdr.


27. november 2023

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor G.

Tak for dit brev :) Det er rigtig godt, du skriver, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Din dreng er stadig ikke ret gammel, så det er helt naturligt, at han ikke helt kan finde ud af det med grød og mos. Der er meget stor forskel på at spise af et bryst/flaske og at spise af en ske. Det kræver en helt anden teknik.

Når han spiser af bryst eller flaske, så holder han sin mund i et vakuum omkring bryst/flaske, imens han malker med sin tunge, og han får på den måde mælken ud i munden. Men når han skal spise af en ske, så er der ikke noget vakuum på samme måde, og han skal bruge sine læber og tunge til at styre maden ind i munden. Det er rigtig svært i begyndelsen, og når han så forsøger at "malke" maden, fordi det er denne tungebevægelse, som han er vant til, så får han skubbet maden ud af munden. Når han spytter maden ud, så er det altså ikke fordi, han ikke kan lide det, men fordi det naturligt stadig er svært for ham at spise af en ske:)

Du kan begynde med både grød og mos. Du kan med fordel lave både grød og mos med den mælk, som din dreng er vant til at få, så er smagen ikke så forskellig. Det kan gøre det lettere for ham at vænne sig til det. Du kan med fordel også lave grød og mos lidt tyndere i begyndelsen, så det bliver mere som en tyk cremet suppe. Og gradvist kan du så gøre det lidt tykkere i takt med, at han vænner sig til skeen.

Grød lavet af f.eks. majsmel og boghvedemel giver en fin, blød og cremet konsistens, som er god at starte med. Grød lavet af flager f.eks. hirseflager eller boghvedeflager, giver en mere "fnugget" grød, men det må han også meget gerne få.

Gulerodsmos er fint. Du kan også prøve med mos af f.eks. kartoffel eller blomkål. Han må også gerne få f.eks. broccoli, men det giver naturligt en mere "fnugget" konsistens. Du kan dog fint blande lidt broccoli eller gulerod i f.eks. en kartoffelmos. Vær opmærksom på, at når du laver kartoffelmos, så er det godt at piske mosen og ikke blende den. Hvis du blender den, så bliver den ofte klæg og vil være sværere at spise og ikke smage så godt.

Her i begyndelsen så skal skemaden komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Det skal kun gives som smagsprøver, og det er en god idé at give det, når han virker glad og til at have overskud til at prøvesmage. Det handler netop om at smage og ikke om, at han skal spise en masse, og når man starter i 4 ...


Annonce

... måneders alderen, så vil han naturligt have brug for mere tid, og det er helt okay:)

Jeg vil anbefale, at du f.eks. forsøger med lidt grød eller mos til frokost, så han lige nu kun tilbydes skemad én gang dagligt. Når det fungerer til frokost, så kan du begynde at tilbyde lidt grød eller mos om aftenen også. Det vil sige, at når han kan finde ud af teknikken, måske spise ½ dl. grød eller mos, og hans mave også følger fint med, så kan du begynde at introducere det andet måltid. Du må lige nu gerne variere mellem grød og mos, og når han så begynder med skemad 2 gange dagligt, så må du gerne give både grød og mos dagligt, så hans mad på den måde også varieres.

En dagsplan kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen: Bryst/flaske og sover videre

Formiddag: Bryst/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Smagsprøver på lidt grød eller mos, vand af kop.

Bryst/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Bryst/flaske

Puttes til dagens 3. lur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften: Her introduceres måltid nr. to, når det fungerer til frokost. Indtil da får han bryst/flaske efter behov.

Bryst/flaske og puttes til natten

Sen aften: Bryst/flaske

Midt nat: Bryst/flaske

Som du kan se, så er der i min dagsrytme plads til ca. 8 amninger/flasker, hvilket svarer til, at din dreng skal have mælk ca. hver 3 time. Rytmen er også lavet sådan, at han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en 3. lur om eftermiddagen.

Måske passer det meget godt i forhold til den rytme, som I allerede har. Det kan også være, at han har behov for mindre mælk og måske spiser ca. hver 4 time i stedet - det er helt okay, det må han gerne. Det er mere for at vise dig, at skemaden kommer ud over hans vanlige indtag af mælk, og at det er helt naturligt, at han stadig har brug for en del mælk:)

Jeg vil også lige nævne, at hvis din dreng ikke rigtigt virker interesseret, og hvis han bliver ked af det, når du tilbyder ham skemad, så er han måske ikke helt parat. Så kan du sagens vente f.eks. 14 dage og forsøge igen:)

Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om Børn & Mad". I den guides du igennem fra de første smagsprøver og til din dreng kan spise med af familiemaden (0-1.5 år). Der er dagsplaner måned for måned, og du kan også slå op, hvis der er fødevarer, som du er i tvivl, om han må få. Vær opmærksom på at få nyeste udgave fra 2021.

Håber du kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce