Brev:
10årig bange for ikke at kunne sove

Kære Helen
Vores datter på 10 år er lige pludselig begyndt at sove rigtig dårligt om natten.
Hun siger, at hun er bange for ikke at kunne sove. Hun går helt i panik og bliver ked af det, og bliver bare ved at sige, at hun er bange for ikke at kunne sove.
Det kan både ske inden hun overhovedet er faldet i søvn om aftenen, men hun kan også godt falde i søvn, og så vågne efter 40 - 60 min og så gå helt i panik over om hun kommer til at sove igen.
Det eneste som hjælper er, at vi enten sover inde hos hende på en madras eller hun sover hos os. Hvis hun ved fra start at vi kommer ind og sover hos hende, så er alt fint.
Hun siger, at det ikke er fordi hun ikke tør at være alene men fordi hun er bange for ikke at kunne sove. Vi kan slet ikke tale med hende om det om aftenen eller natten. Hun er ikke rationel i hendes tankegang der.
Det har stået på i 3-4 uger nu, og vi har prøvet både at sove hos hende et stykke tid for at skabe ro, og så langsomt bevæget os ud. Det gik ok men kom tilbage igen så snart vi sov i soveværelset. På det sidste har vi prøvet at sende hende retur i seng igen, når hun kommer ind og er ked og panikke, hvor vi er gået med ind og skabt ro ved at få hende til at trække vejret ned i maven og snakke med hende, gået uden igen, når der var ro.
Det har stået på 3-4 gange om aftenen over 1-1,5 ...
... time, og så har hun formået at falde i søvn og sove resten af natten. Det bliver bare ikke rigtig bedre og nogen aftener aftener er det virkelig svært at skabe ro og hun bliver ved at spørge om vi ikke bare kan sove hos hende.
Når vi snakker om det om dagen kan hun godt se det rationelt. Alt fra at hun jo falder i søvn altid, at hun altid har sovet i hendes seng selv, at hun kan prøve at tænke på noget andet mm. Hun har mod på det men som aftenen skrider frem mister hun modet.
Bonusinfo: hun har sovet hos veninder mange gange og uden problemer - det kan hun ikke mere. Hun har sovet hos bedsteforældre mange gange uden problemer - det kræver nu at hun også sover med en af dem. Hun er glad om dagen, ikke ked af noget i skolen, har gode venner, fritidsaktiviteter, og virker til at trives. Hun er en følsom pige som tænker meget.
Vi er simpelthen sådan i tvivl, hvordan vi skal tackle det. Skal vi bare sove hos hende så længe hun har brug for det eller skal vi holde fast i, at hun skal tilbage i seng igen? Og skal vi være bekymret for at det kan være noget angst eller er det bare udvikling?
Vi er både i tvivl om, hvordan vi skal tackle det men også bekymret, da hun er 10 år, og har kunne det, og nu går glip af fx soveaftaler, som hun gerne vil.
Håber du kan hjælpe os lidt videre.
Hilsen
Et lidt bekymret forældrepar
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre




