Svar: Kost - 3 år, 3 mdr.

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at kræsenhed og manglende madindtag er noget som forældre ofte bekymrer sig om. I ved jo, hvor vigtigt det er med sund og varieret kost for at jeres børn trives, og når jeres lillebror så lukker munden, skubber maden væk, eller måske kort og godt erklærer, at det kan han ikke lide.. så bliver man som forældre bekymrede og i tvivl om, hvad man så skal gøre...

Og ja, god og varieret mad er naturligvis vigtigt for jeres drengs sundhed og trivsel. Det han spiser påvirker hans overskud i hverdagen, hans søvn og meget mere. Men - det er også vigtigt, at han er glad, tryg og har det godt i sin familie, og derfor er det f.eks. også vigtigt, at jeres måltider ikke er konfliktfyldte. Det er derfor rigtig godt, at du skriver, at I tilbyder, men ikke presser ham, så jeres tid ved middagsbordet ikke altid ender i konflikt og dermed ubehag. Det at spise, skal helst forbindes med noget hyggeligt og rart.

Der er forskellige ting, som I kan gøre, og jeg vil naturligvis gerne gennemgå nogle af dem her:)

Det er vigtigt med faste spisetider:
Faste spisetider påvirker vores indre ur, og jo mere stabilt det indre ur kører, jo mere parat og sulten vil vi føle os, når det er spisetid. Det vil sige at morgenmad, frokost og aftensmad bør indtages til samme tid hver dag, og det samme gælder mellemmåltiderne.

Giv ham mad, når han er sulten:
I skal lægge mærke til, hvornår jeres dreng udtrykker behov for mad. Det er vigtigt, at I ikke siger "du må lige vente, vi skal spise om 20 minutter". Hvis han ofte bliver bedt om at vente, så vil han ikke længere føle sult på samme måde, og han vil naturligt så ikke spise, når I 20 minutter senere sætter jer til bordet, og det er spisetid. Hvis I f.eks. ofte oplever, at han beder om mad (snacks) om eftermiddagen tæt på aftensmaden, så kan det være nødvendigt at give ham et bedre og mere mættende mellemmåltid om eftermiddagen, eller måske skal tidspunktet for aftensmaden rykkes frem.

Tilbyd sund mad, også som snacks:
Det er vigtigt, at I tilbyder sund mad og giver ikke ham for mange sukkerholdige fødevarer. Hvis han ofte får tilbudt figenstænger eller lignende tørret frugt og bær, eller tilbydes forskellige slags kiks, slik, kage, chips og lignende, så vil det nedsætte hans appetit og lysten til den rigtige mad.

Gør den sunde mad let tilgængelig:
Det vil ofte hjælpe børn til at spise mere sundt, hvis I stiller den sunde mad frem. Du må meget gerne skære frugt og grønt ud i mundrette stykker og lægge det i en lille skål, som står fremme på bordet. På den måde ser han det og vil naturligt derfor ofte spise lidt af det og dermed spise mere sundt, end hvis det ikke står fremme.

Det er vigtigt at give ham madro: Det betyder, at I skal slippe behovet for at styre, hvad han spiser, hvordan han spiser, og hvor meget han spiser. I bestemmer naturligvis, hvilken mad der serveres, at det er varieret, sunde og børnevenlige retter, som han godt kan spise, men I blander jer ikke. Han styrer måltidet selv og presses ikke til f.eks. at smage eller spise op.

Server ny mad sammen med velkendt mad:
Børn føler tryghed ved det de kender, og når man serverer mad, som barnet er tryg ved, så vil barnet naturligt gå igang med at spise netop dette. Derfor er det en god idé, at I f.eks. serverer noget, som I ved, at han er tryg ved sammen med den øvrige mad. Det vil sige, at når I serverer jeres børnevenlige aftensmad, så må der gerne være f.eks. lidt gulerod, agurk, ærter, bolle, omelet, pasta sammen med. Fordi dette netop er fødevarer, som han er glad for og tryg ved. Bare en af tingene sammen med vil være fint.

Server tryg mad på en ny måde:
Når han er glad for bestemte fødevarer, så kan I forsøge at udvide hans repertoire ved at servere netop disse fødevarer på en ny måde. Gulerødder kan f.eks. laves kogte, ...

---

---

... bages ovnen, rives fint til en råkost og serveres sammen med revne æbler, lidt rosiner og appelsin. Når han på den måde er tryg ved at spise gulerod på forskellige måder og feks. gerne spiser lidt råkost, så kan I variere råkosten lidt ved at komme lidt majs i, hakkede nødder i, fint hakket spidskål og lignende i...

Lyv ikke for ham om maden:
Det er vigtigt at fortælle ham, hvad det er I spiser og ikke forsøge at snyde ham. Sig derfor ikke "det er ikke fisk, det er kylling" eller "der er ikke grøntsager i frikadellerne", hvis der er det. Det vil gøre, at han bliver mistroisk næste gang, du serverer noget nyt, og det giver ham ikke lyst til at prøve at smage en anden gang.

Inddrag ham i madlavningen:
Det er rigtig godt, at du lader ham være med til at lave mad i køkkenet. Hvis det er en hyggestund for jer begge, så vil det hjælpe ham med at forbinde maden med noget godt. Samtidig giver det mulighed for, at han kan smage lidt undervejs - uden at føle sig presset. Og hvis han har smagt og spist lidt, imens I gør maden klar, så kan I slappe mere af, når I sidder ved bordet.

Vær opmærksom på jeres egne roller:
Børn bliver naturligt påvirket af omgivelserne, og jeres dreng vil derfor blive påvirket af jeres forhold til maden - og hans søskendes forhold til mad og det at spise. Hvis jeres dreng ser jer spise forskellige fødevarer og oplever, at I synes det smager godt, at det er noget I nyder, så er der stor sandsynlighed for, at han stille og roligt selv vil begynde at smage på det og dermed selv begynde at spise det.

Undgå at belønne ham:
Nogle gange kan vi som forældre, i frustrationen over at få barnet til at spise noget bestemt, begynde at belønne med søde sager eller andre ting. Det kan være at sige "hvis du spiser dine kartofler, så får du dessert" eller modsat "Hvis du ikke spiser dine kartofler, så får du ingen dessert". Han lærer ikke at spise kartofler på denne måde og bliver ikke tryg og glad for kartofler, tværtimod.

Med hensyn til, at han ikke spiser hverken kød eller kylling, så er det helt okay. Han kan sagtens få, hvad han har behov for, selvom han spiser vegetarisk. Vegetarer har ofte lidt svært ved at få jern, zink, D og B12 vitamin nok, samt fedt nok. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan bruge forskellige vegetabilske olier i madlavningen f.eks. rapsolie, vindruekerneolie og olivenolie.

---

---

Hans behov for protein kan dækkes via æg, mælk, bønner, linser, nødder, frø, korn som f.eks. rug, hvede og havre. Da han er glad for pandekager og vafler, så kan du med fordel komme æg, linser og bønner i disse, så du på den måde får øget hans proteinindtag lidt.

Han har behov for jern og zink. Ud over kød og fjerkræ findes jern også i fisk og skaldyr som rejer. Det findes i bønner og linser, i forskellige nødder og frø, havregryn og kornprodukter, i bladgrøntsager som f.eks. spinat, grønkål, broccoli. Kartofler indeholder f.eks. også lidt jern, især hvis de har skræl på...

Derudover er godt, hvis han spiser frugter som f.eks. appelsin, mandarin, clementiner og lignende, fordi de indeholder vitamin C, som fremmer optagelsen af f.eks. jern fra maden. C-vitamin findes f.eks. også i rød peberfrugt, kiwi og broccoli.

Det er rigtig godt, at han spiser makrel. Det sikrer ham vigtige fedtstoffer. Måske kan du gradvist vænne ham til at spise nogle fiskefrikadeller eller måske fiskefingre, rødspættefileter eller fisk lavet i ovnen...

Det lyder som en god idé, at I giver ham vitaminbamser dagligt. Det sikrer ham både hans daglige d-vitamin og også behov for B12. Da der er tale om "vitaminbamser", så indeholder de dog ikke mineraler som f.eks. jern og zink. Hvilket han jo så skal have dækket på anden vis:)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre og giver lidt idé om, hvad I måske kan forsøge at arbejde lidt videre med:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---