Svar: Kogt vand i flaske
Kære Oscars mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Hvis du er sikker på, at din dreng får sit behov for modermælkserstatning tilstrækkeligt dækket - og det tænker jeg, at du er opmærksom på - så sker der ikke noget ved, at du giver ham lidt kogt vand om aftenen, hvis du oplever, at det giver ro og mindre gråd.
Da han får flaske, så ved du præcist, hvor meget modermælkserstatning han drikker og dermed også, om han når sit udregnede behov. Da han er 2 måneder gammel, så skal du regne med, at han har brug for ca. 160 ml pr. kg. han vejer i døgnet. Det betyder, at hvis han f.eks. vejer 5.5 kg, så vil hans døgnbehov være ca. 880 ml. Hvis han drikker dette, så sker der ikke noget ved, at du f.eks. giver ham lidt kogt vand ud over det vanlige indtag af mælk.
Drikker han mindre end sit udregnede behov, så skal du derimod passe meget på med at tilbyde ham kogt vand. Der er ingen næring i kogt vand, og det kan fylde op i maven og dermed fjerne pladsen til den egentlige mad (mælk), som er nødvendig for ham, for at han vokser og trives, som han skal.
Du fortæller, at han drikker sin flaske med ca. 3 timers interval, og det lyder derfor som om, at han får, hvad han har behov for af mælk. Måske har han lidt maveuro om aftenen, måske er ...
... han fyldt op med en masse stimuli, så han bliver lidt ekstra ked af det - og det kan derfor godt tænkes, at bare 25 til max 50 ml kogt vand vil hjælpe ham - især hvis du så også giver ham en sut og derefter måske putter ham. Det lyder for mig som om, at det måske ikke så meget er mælk/væske, han har behov for, men måske mere hjælp til at koble fra og finde roen, og her kan sutten også være en rigtig god hjælp :)
Vær opmærksom på, hvor mange stimuli han får i løbet af dagen. Det kan være en god idé at lade ham sove udenfor i barnevognen eller måske stå afsides i soveværelset, imens resten af familien er i stuen, så han sover lidt på afstand af jeres uro.
Det kan også være en god idé at I ikke har tv, radio eller lignende til at køre i løbet af dagen, da det også vil kunne give unødige stimuli, fordi han ikke kan lukke af overfor alle lyde endnu.
Og så er det naturligvis også en god idé at overveje, hvor meget I tager væk hjemmefra, eller måske har gæster - når han græder meget om aftenen, så kan det også være tegn på, at nogle af jeres aktiviteter måske skal sættes lidt ned... Måske er han, som du også selv skriver, bare rigtig træt, måske overtræt:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







