Svar: 6 1/2 måned og stop af natamning

---

Kære Lotte og Frank Hansen

for det første vil jeg sige at det altid er svært at ændre på rutiner, når barnet er snottet, har feber, har ondt eller er utilpas. Derfor er det kun godt, hvis jeres dreng er ved at være ovenpå igen.

Dernæst vil jeg sige at 6 mdr´s alderen i øvrigt er en fin alder at forsøge at skabe faste rutiner og mere rytme i. Ernæringsmæssigt har han ikke behov for amning i løbet af natten med den alder han har nu; men derfor kan han stadig have behov for den tryghed der ligger i at blive ammet. Det burde med det indtag han har af mad og mælk i løbet af dagen, derfor ikke være et spørgsmål om sult, der gør at han vågner så hyppigt om natten, mere at det er blevet en vane for ham.

For jeres dreng er amning det kendte, det trygge. Han er blevet ammet hele sit liv og amning er det han kender bedst. Brystet har stillet hans behov uanset om behovet har været tryghed eller mad, og selv om han ernæringsmæssigt kan undvære mælk om natten, så husker hans krop at det er ved brystet han skal finde roen.

Når han vågner et time efter han er lagt, så kan det hænge sammen med børns søvnfaser. Børn skifter imellem den dybe og den lette søvn, med ca. en times interval, så det passer med dette. I skal derfor prøve at vurdere hvorvidt han reelt er vågen, eller om han stadig halvsover. Hvis I kan nå ind til ham før han vågner helt op, så ville et par beroligende hænder på hans krop og et stille ssyyy måske kunne få ham til at falde hen igen.

Med hensyn til at blive ammet i søvn, så ved jeg at flere af mine kolleger vil mene at det er et skråplan. Det mener jeg ikke. Jeg synes det vigtigste er, at jeres dreng lærer at falde i søvn på en rolig og afslappet måde. De fleste børn vil også opdage, når man lægger dem i seng, at de bliver lagt. Altså at de bliver ammet, falder i søvn, blinker lidt med øjnene - nå nu er jeg der - og så sover de videre. Det synes jeg er langt at foretrække fremfor et grædende og utrøsteligt barn.

Tankerne om hvordan man bedst stopper natamning er lige så forskellige som forældre eller sundhedsplejersker, for den sags skyld. Nogen gange kan 'en kold tyrker' være bedste råd, andre gange ikke. I forhold til jeres lille dreng, så tænker jeg at han for det første ikke bruger sut og han finder ikke umiddelbaart trøst ved andet end amning - det skal han lære. Han protesterer også voldsomt, når I prøver at fjerne amningen og derfor lyder det ikke som om at en 'kold tyrker' ville du lige nu - det kan komme lidt efter lidt.

Lige nu, tror jeg, at det er vigtigt at I prøver at skabe en nyt ritual, en ny måde at finde roen på, når han plejer at blive ammet. Den mest humane måde er ved at lægge ham til, kun lade ham ...

---

---

... die kortvarrigt, altså ikke så længe at han fyldes med mælk, kun så han finder tryghed og trøst. Herefter forsøges brystvorten lirket ud af munden på ham. Søger han vildt efter den, gives den igen, men stille og roligt lærer han at undvære den.

Samtidig med dette, begynder du så at vugge ham blidt, stryge ham over håret, sige et sagte ssyy, holde hans lille hånd eller lignende, altså finder et kærtegn som stille og roligt vil være det ny trygge i stedet for brystet. Min tanke er at han således på et tidspunkt vil kunne finde roen ved det kærtegn istedet for brystet.

Så for at nå frem til din/jeres plan, så kan I godt forsøge at lade ham putte uden amning. Gør det dog ikke til natten, hvor I selv er trætte, men stol på at det nok skal komme på et tidspunkt. Prøv i stedet i løbet af dagen, hvor han kan blive puttet vågen og I så i stedet f.eks. kører en tur med barnevogn mv. Og ellers så fokuser på at det vigtigste er at han falder roligt i søvn.

Dernæst så skal I skelne imellem at blive puttet med amning og at ammes i søvne. Det er ikke det samme. Amning for at falde i søvn om aftenen er okay, amningen flere gange om natten, behøves ikke mere.

---

---

Det er en god idé at flytte ham ind på eget værelse, netop fordi det vil forhindre at han bliver lagt helt så meget til, som tilfældet måske er nu. Det kan give ham bedre mulighed for at finde roen selv.

Uanset hvordan I vælger at gøre tingene, så kræver det at I er enige om hvordan I gør, hvem der gør hvad osv. Det nytter ikke at den ene af jer kun går helhjertet ind for det. Det kan hjæle jer at skrive ned, hvordan han vågner om natten, altså nedskrive tider. Det giver hurtigt et overblik, så man kan se at han faktisk sov ½ time længere, selv om man synes han har være vågen hele natten:o)

Man siger at der som hovedregel vil kunne ses en ændring efter 3 nætter, hvis man er konsekvent. Ikke at det allerede efter 3 nætter er fuldstændig ændret, men man vil kunne se en forskel.

Jeg synes i princippet ikke at børn skal ligge og græde, men jeg synes så samtidig at man skal skelne imellem gråden - er han rigtigt ulykkelig og utryg eller 'bare' overtræt. For mig er 3 minutter lang tid og jeg synes ikke man skal lade ham græde i længere tid. Er han dybt ulykkelig må man naturligvis tage ham op og trøste ham i armene, er han træt og har behov for at vide at man er der, så kan man sidde lidt hos ham eller putte ham, kærtegne ham blidt, for så at gå igen og komme tilbage 3 minutter efter.

Håber det hjælper jer videre. Fortsat held og lykke. Og husk altid på at I alle har brug for sammenhængende søvn. Det er ikke kun fordi I er trætte at det skal laves om, det er faktisk også for jeres søns bedste:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---