Svar: Sveskemos og skemad mod forstoppelse
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre, og at du nu selv har fået lyst til at skrive :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker omkring sveskemos og skemad til børn, der har forstoppelse.
Forstoppelse kan komme af forskellige ting - det kan komme efter en sygdomsperiode, hvor barnet måske ikke har drukket eller spist, som det plejer. Det kan også opstå i den periode, hvor man går fra mælk og over til skemad - derfor er det vigtigt, at man starter stille og roligt op med skemaden og starter med smagsprøver og ikke fulde portioner :)
Nogle gange så opstår forstoppelse på grund af modermælkserstatningen - så hvis du ikke har forsøgt med en anden type erstatning, så kan det være et forsøg værd. Semper laver f.eks. Allomin 1 Syrnet SensiSoft (den grønne), der er med citronsyre, som kan ændre proteinernes struktur og dermed afhjælpe maveproblemer. De laver også Allomin 1 SensiPro+, som blandt andet indeholder mælkesyrebakterien L. reuteri Protectis og som også kan forebygge træg mave. Nestle laver f.eks. NAN Sensilac 1, der også er beriget med Lactobacillus Reuteri, samt GOS/FOS, der i studier har vist at kunne blødgøre afføringen. Jeg ved ikke, hvilken type erstatning du lige nu giver din dreng, men måske kan det hjælpe dig (og ham) at skifte til en anden erstatning:)
Med hensyn til opstart af skemad, så skal tidspunktet for dette vurderes ud fra, hvordan din dreng i øvrigt virker parat. Det er naturligvis godt, hvis maven fungerer, men det er også vigtigt, at han kan holde hovedet selv, åbner munden bevidst, når du nærmer dig med skeen, ligesom det er vigtigt, at han virker interesseret i mad - f.eks. i den mad, som du spiser, når du sidder med ham på skødet. Måske er han også begyndt at savle mere, danner mere mundvand, måske virker han mere sulten og som om, at mælken ikke længere mætter ham helt godt nok.
Du har fuldstændig ret i, at hans afføring ikke bør være formet og fast, og det er vigtigt, at du taler med lægen omkring dette - hvis det mere eller mindre altid har været sådan. Det er vigtigt at drøfte det med lægen for at sikre, at hans maveproblemer ikke skyldes sygdom:)
Det er normalt, at der kan være forstoppelsestendens i forbindelse med overgangen til skemad - så når I begynder med dette, så er det vigtigt, at du ...
... går stille og roligt frem. Start med lidt tynd grød eller grøntsagsmos, og giv kun små mængder - også selvom han måske virker meget interesseret og gerne åbner munden og tager imod. Hold igen, så han ikke får mere end 3-5 skefulde til at begynde med, og øg ham så langsomt til ½ dl. Giv vand sammen med grød og mos, så han får lidt ekstra væske den vej igennem og giv også fortsat samme antal flasker, som du plejer at give. Skemaden skal komme ud over den vanlige mængde mælk.
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for at skulle starte op med grød og mos, men det behøver ikke nødvendigvis give problemer, nogle gange kan det faktisk hjælpe. Forstoppelse forebygges ofte ved at give fiberrig kost i form af grød, grøntsager og frugt - og ekstra væske - så nogle gange kan det have en positiv indflydelse på mave- og tarmsystem netop at begynde med lidt fastere føde... krydser fingre :)
Du bør dog ikke starte med sveskemos. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet, at svesker, hørfrø og lignende ikke bør gives, før barnet er 6 måneder og da som del af en varieret kost. De skriver også, at det ikke kan anvendes til behandling af forstoppelse, og at man ved forstoppelse bør behandle med laktulose som mikstur. De anbefaler, at børn i alderen 0-6 måneder, der får modermælkserstatning, får min. 5 ml dagligt fordelt på 2 doser (aldrig under 1 ml/kg - og mange børn skal have 2 ml/kg).
Lakutolse gives som langtidsbehandling og aldrig som engangsbehandling, og tarmen bliver ikke afhængig af laktulose, der er ingen tilvænning til laktulosen. Hvis dette ikke virker, så bør man tale med sin læge med henblik på anden behandling.
Så for at opsummere lidt:
Du kan overveje at skifte til en anden erstatning, for at se om det kan gøre en forskel hos jer.
Du kan også give ham laktulose, for at se om det kan blødgøre hans afføring, så den bliver mindre formet og fast, og han bedre kan komme af med det.
Hvis han virker parat til skemad, så kan du godt forsøge at give ham lidt grød eller grøntsagsmos nu - ganske lidt i starten og så gradvist øge hans indtag. Giv ham vand af kop sammen med smagsprøverne og tilbyd flaske, som du plejer. Han bør ikke få sveskemos, så længe han er under 6 måneder.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder











