Brev:
Nye udfordringer ved måltiderne

Kære Helen
Tusind tak for dine altid gode råd og tanker i mine tidligere breve.
Min søn er nu knapt 1 år og vi er desværre begyndt at få nogle udfordringer i forhold til mad, som ikke rigtig har været der før. Han har altid været glad for at spise og prøve nye ting, men nu er han begyndt at blive meget bestemt omkring måltiderne og kræsen.
Jeg ved, at det er noget, der kan ske når de begynder at komme i den her alder, men jeg vil nu alligevel gerne høre nogle gode råd til, hvordan vi griber det an.
Min søn er også startet i vuggestue, og vi har været I gang med indkøringen et par uger. Det går rigtig godt, bortset fra at han ikke rigtig spiser så meget derhenne. Jeg har derfor flere ting jeg er lidt bekymret for i forhold til hans mad:
- Frokostmåltidet plejer at være der, hvor jeg kan få ham til at spise meget, men i vuggestuen bliver han meget forstyrret af de andre børn og kan ikke koncentrere sig, så han spiser ikke så meget, derfor mangler han næsten et dagsmåltid.
- Han er ofte hamrende sulten, når han så kommer hjem kl 13, men om nogle uger skal han være der til mindst 15 pga. jeg starter på arbejde, så jeg bekymrer mig for, om han vil gå og sulte.
- Han kan ikke kompensere for den manglende frokost til aftensmad, fordi han er for træt dér og ofte bliver endnu mere kræsen, eller slet ikke rigtigt kan overskue mad.
Hans kræsenhed startede dog før vuggestuen og er kun blevet være efter opstart. Det kommer til udtryk ved, at han pludselig slet ikke gider almindelige ting som pasta og kartofler og opfører sig som om, de pludselig har en ulækker konsistens eller smag. Det er også nye ting, han ikke gider, men han er ret konsekvent med pasta, kogte gulerødder og kartofler for tiden, dem gider ham ikke. Skemad har han ikke gidet (til andet end morgenmad) i månedsvis, medmindre det er ris/bulgur eller lignende.
Nogle dage er han mindre kræsen end andre og man kan godt få ham til at spise lidt af hvert, men hvis han så får noget, han ikke bryder ...
... sig om, kan stemningen ved bordet lidt blive "ødelagt" for ham, og så gider han ikke rigtig mere.
Jeg lægger altid maden foran ham eller rækker ham den i hånden. Tit smager han på det første gang, spytter det hurtigt ud og skærer ansigt, og smider så maden ned på gulvet. Hvis det er rigtig skidt, smider han bare alt maden på gulvet og gør "rent bord" så at sige. Nogengange gider han slet ikke smage på noget, men smider bare med alt, jeg giver ham. Jeg forsøger på, ikke at give opmærksomhed når man smider med maden, men det er svært ikke at blive lidt frustreret, når han ikke vil smage på ting, han ellers godt kan lide.
Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre til aftensmad, når han begynder på ikke at ville spise. Der er nogle ting, jeg ved, han næsten altid gerne vil spise. Det er brød med smørbart pålæg (fx postej, smøreost, hummus), æggekage, kogt broccoli, forskellige slags frikadeller, agurk og selvfølgelig alle slags frugt. Tit vil han han også gerne have ris med karrysovs, men jeg ved jo de ikke skal have ris for tit.
Jeg ved ikke, om jeg gør klogt i at tilbyde ham de ting, han gerne vil have, når han ikke vil spise? Det plejer jeg at gøre, men jeg er bange for han får en for ensidig kost og bliver forstærket i kræsenheden så at sige. Især fordi jeg ikke ved, hvad der er på spil for ham, og hvorfor han pludselig nægter så mange forskellige ting.
Der sker mange ting i hans liv for tiden, og han udvikler sig meget. Han er begyndt at bruge sproget rigtig meget, og faktisk særligt i forhold til mad, siger fx "mam!" til mad og "mmmm" hvis noget er lækkert, siger "Ahhhh!" når han har drukket og også når han er tørstig og peger på koppen. Han er også ved at få mange tænder hele tiden, så der er bestemt mange ting der spiller ind. Men jeg håber du kan vejlede mig lidt til, hvordan jeg griber situationen an, så han stadig får en god kost og ikke går og sulter.
Han bliver iøvrigt stadig ammet to gange, aften og sen nat.
Med venlig hilsen
Mor til en lille kræsenpind
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









