Svar: Kostplan, laktulose og tandbørstning
Kære Camilla
Hvor er det dejligt at din datter er så glad for skemaden og nyder dette:o)
Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og derfor behøver du ikke give vælling. Det kan springes over. Især, når Sofia har så store problemer med forstoppelse, så er der ikke grund til at give hende dette.
Med hensyn til laktulose, så vil jeg anbefale at du bibeholder dette indtil hendes mave fungerer. Hvis hun kun får grød/mos og modermælkserstatning, så skal der ikke gå så lang tid imellem at hun har afføring. På sigt vil det naturligvis være godt at hun holder maven igang med den mad, hun spiser, men lige nu, sker der ikke spor ved at hun får laktulose. Det må hun gerne få i en længere periode. Hun kan uden problemer få 1 ml pr kg, dvs 8-9 ml dagligt. Du kan vælge at give det på en gang eller at dele dosis i to.
Det er vigtigt at holde hendes mave igang her i overgangsfasen, da det er med til at skae appetit og lyst til at spise. Da hun har responderet så godt på 6 ml, men ikke er kommet af med afføring på 4 ml, så synes jeg at I skal øge til 6 ml igen og bibeholde dette de næste uger og se hvordan det går. Hvis afføringen bliver meget tynd eller begynder at komme meget hyppigt, så kan I skrue ned.
Hirsegrød, risgrød, majsgrød med pære, æble, sveskemos er fint. Hun må dog også meget gerne få grøntsagsmos og det kan også være med til at holde ...
... maven igang. Prøv derfor at lave lidt grøntsagsmos af de grøntsager I selv spiser. Kartoffel, gulerod, blomkål, brocholi og lignende. Husk fedtstof i hjemmelavet grød og mos. I kan også købe mos på glas - det er ernæringsmæssigt helt fint.
Hvis hun tager sit mælkebehov via flaske, så kan du godt tilbyde hende lidt vand af et lille snapseglas sammen med grøden/mosen. Hvis du er i tvivl om hun får mælk nok, kan du tilbyde hende allomin 1 eller 2 sammen med maden. Kamillete behøver hun ikke og hun må godt få vand fra den kolde hane, med mindre at I har privat vandboring.
Næste skridt er således grøntsagsmos. Det er bedre at gå igang med dette fordi det ikke er så sødt, som frugtmos, som i øvrigt helst bør gives som en topping på grøden eller som dessert. Hvis Sofia får smag for det søde, risikerer du at hun vælger grøntsagsmosen fra. Med hensyn til Juice, og frisk frugt, så kan du fra 6 mdr tilbyde hende dette. En gulerod i hånden på nuværende tidspunkt er en udmærket idé, hold dog øje med hende imens, så hun ikke får bidt et stykke af, nu hvor hun har fået tænder.
Det er vigtigt at børste hendes tænder, mindst 1 gang dagligt og du må gerne bruge tandpasta i en mængde der svarer til hendes lille finger. Kan du ikke have tandbørsten liggende ved puslebordet, så du ser den og husker det nemmere:o)
Fortsat held og lykke og jeg er kun glad for at kunne hjælpe:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







