Brev:
Drenge 20 måneder græder konstant

Kære Helen.
Hver gang jeg har haft tvivl om noget ift. Mine unger, har jeg søgt i dit forum. Nu har jeg endelig taget mig sammen til selv at få spurgt dig.
Sagen er den at jeg blev mor til et sæt tvillinger i 2021, de er nu 20 måneder gamle. To skønne drenge. De blev født vaginalt begge drenge i uge 36+4 ved igangsættelse
Livet startede lidt hårdt for os som forældre og dem som børn. De græd enormt meget ved 3 ugers alderen og frem til 12 uger. Sp kaldte det for kolik, det samme gjorde osteopat og læge. Vi vidste bare det var noget vi måtte igennem, og forsøgte med diverse behandlinger at lindre gråden og de smerter drengene havde i maven. Måneden efter blev de indlagt med RS virus (ca. 3.5 måneder gamle) efter det var de syge konstant. De blev begge "ørebørn" efter 6 mdr. Med mellemørebetændelse fik de begge lagt dræn i begge øre som 13 mdr. Gamle.
De fik konstateret refluks som 16 mdr. Gamle og har været på nexium siden. Vi har lige været til kontrol på mave tarm afdelingen som nu også har startet dem på fast Movicol de næste 5 mdr. Da de har forstoppelse.
Det jeg vil frem til er at de har været igennem en del.
Drengene har grædt siden de blev født, plejer vi at sige. De græder mere eller mindre hele tiden og har altid gjort det. Såfremt vi er hjemme. Ude græder de ikke med mindre de er ved at få tænder eller lign. De opføre sig eksemplarisk og de er virkelig bare gode. Det er jo dejligt. Men hvor kunne vi godt tænke os at de også var glade hjemme. Jeg har fået en belastningsreaktion og PTSD pga. Den store mængde af gråd, og den generelle belastning det er at få to børn. Jeg vil gøre ALT for at få mine børn til at være glade og tilfredse i hjemmet.
Her er lidt om deres daglige rytme da jeg kan se at du ofte spørge ind til den :) det er så rytmen i weekenderne, da de til dagligt er i dagpleje fra 7-15.30
05.00-05.30 vågner ved at græde meget højt
De kommer ind i sofaen og der bliver tændt for Ramasjang, mens jeg laver morgenmad som de oftest skriger efter inden for 5 minutter
05.45 giver havregrød mens vi ser ramasjang. (Vi spiser morgenmad i sofaen da vi altid har haft udfordringer med madsituationerner ved bordet og fordi jeg ikke kan magte at skrigeriet allerede starter så tidligt om morgenen
6-8 generel utilfredshed, vil konstant i alle skuffer for at finde kiks og andet lækkert, beder konstant om mad. Græder og vrider sig når de skal have skiftet ble og have tøj på. Der er også en del glade øjeblikke, men desværre ikke ret længe af gangen da de oftest så bliver uvenner eller lign. Jeg sidder stort set altid på gulvet og er klar til at ...
... omfavne, kramme, kysse når de bliver kede af det.
09:00 formiddagsmad. Fad med forskellige ting som bolle med smør, vindruer, et par kiks og lidt andet frugt. De får selv lov til at vælge hvad de vil spise, da det er den eneste måde vores madsituationer kan fungere på.
10-11, nu skal der ske noget. De vil ikke lege, og utilfredsheden stiger. Vi går ofte her en tur hvor de selv går og så har vi hund og klapvogn med.
Ca. Kl 11 spiser vi middagsmad. De gider ikke spise rugbrød hjemme, og ej hellere have hagesmæk på!! (Intet problem i dagplejen) jeg laver derfor igen et fad med forskelligheder som æg, pasta, pølse, grønt, evt. Nogle mad muffins. Det kunne også være rester fra aftensmaden dagen forinden. Jeg ligger altid noget rugbrød på fadet også hvis nu de skulle få lyst.
12:00 puttes til lur. Sover alt fra 1 time til 1 time og 45, i dagplejen sover de knap 3 timer.
Timerne herfra:
Leg, gråd, store grin, kys, kram og trøst, mad mad mad, kiks, vil ikke have skiftet ble
15:00 eftermiddagsmad. Oftest er det bare kiks og frugt
Meget gråd herfra til aftensmaden - de er trætte og udmattede.
17:00 aftensmad. Skal helst være forberedt dagen forinden da de skriiiiiiiger på mad så snart jeg rammer køkkenet. I hverdagene er det et kæmpe problem da jeg skal lave mad så snart vi når inden for døren (hvis ikke det er gjort klart dagen forinden og vi ikke har rester)
17.20 bad - det elsker de som oftest
Puttes mellem 18-18.30 - vil igen ikke have skiftet ble og ej hellere have børstet tænder. Føles ofte som et overgreb 😔
De vågner så her hver 2 time ca og skal have sut. O kommer ind til os ca. Kl 2 om natten fordi han står op i sengen og ikke vil ligges ned. Han sover som en sten når han kommer ind til os. Enten sover K igennem til kl. 5 ellers skal der et par sutter og en tur med ind til os også.
Jeg elsker mine drenge mere end livet selv, men jeg er så ked af at jeg føler mig utilstrækkelig, som en dårlig mor der gør alt det forkerte og ikke kan tilfredsstille dem. Jeg råber meget i løbet af dagen fordi jeg simpelthen er udmattet, det samme er min mand. Vi frygter weekenderne og ja egentlig også bare i det hele taget bare at hente dem fra dagplejen da de bryder sammen så snart de ser mig.
Jeg ser drengene som værende enormt viljestærke/signalstærke. Og jeg forsøger virkelig at være så rummelig som overhovedet muligt.. men nøj hvor er det svært nogen gange 😔
Hjæææææælp 😔 når drengene er glade er de OVENUD FANTASTISKE, niver mig selv i armen over hvor heldig jeg er.
Jeg glæder mig helt enormt til at høre fra dig!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









