Brev:
Hjælp til søvn og måltider

Hej Helen,
Jeg har nogle spørgsmål vedr. vores datter på snart 6 måneder (hun er fra d. 16. april 2022).
Jeg synes ikke, vi har helt styr på hverken søvn eller mad i øjeblikket. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst griber det an.
Hendes søvn:
Hun klatsover en del for tiden, og sover oftest kun 25-30 min ad gangen. Vi kan for det meste få hende til at tage én lang lur i løbet af dagen - men det er ikke alle dage. For det meste tager hun den lange lur i barnevognen. Jeg har prøvet at forlænge de andre lure ved at gå med hende i barnevognen, men det har ikke hjulpet.
Vores "rutine" er, at vi arbejder ud fra vågenvinduer, dvs. hun bliver puttet, når hun har været vågen 1,5-2 timer i løbet af dagen. Hvis vi ikke tager luren i barnevognen, så bliver hun puttet ved, at vi vugger hende på yogabolden, som vi desværre stadig er afhængig af i dagstimerne. Aftenputningen kan som regel godt lade sig gøre uden bolden, hvor vi så synger for hende i stedet for.
Hun bliver puttet om aftenen omkring kl. 19:30-20. Herefter vågner hun som regel kl. 00:30, hvor hun får en flaske på 120 ml, som hun tømmer. Herefter vågner hun igen ca. kl. 04, hvor hun igen får en flaske på 120 ml, som hun tømmer. Herefter vågner hun typisk ca. kl. 06:30, hvor vi står op. Herefter bliver hun puttet igen efter 1-1,5 time, hvor hun sover ca. 25-30 min. Resten af dagen bliver hun så, som ...
... sagt, puttet hver 1,5-2 timer.
Vi vågner desuden et par gange om natten, hvor hun har tabt sin sut og smågræder lidt indtil hun får den igen.
Hendes måltider:
Hun blev ammet de første par måneder, men får nu udelukkende flaske. Hun får typisk 120 ml til et måltid. Udover dét får hun skemad én gang om dagen, typisk om formiddagen. Vi har indtil videre prøvet med forskellige grøntsagsmose - i øjeblikket en mos med gulerod og majsmel.
Hun får typisk mad med 2,5-3 timers mellemrum.
Mine spørgsmål:
- Er vågenvinduerne for korte? Kan det være derfor, hun ikke sover længere lure?
- Hvad kan jeg gøre for at putte hende uden bolden i dagstimerne? Jeg kan prøve at gå tur med barnevognen hver gang i stedet for, for at få hende væk fra bolden? Jeg kan også prøve at synge for hende, som vi gør om aftenen... men jeg synes bare ikke hun virker "træt nok" om dagen til, at det vil kunne lade sig gøre.
- Er måltider på 120 ml ad gangen nok til en pige på 6 måneder?
- Skal vi oppe antallet af måltider med skemad, og hvornår på dagen skal de i så fald gerne ligge?
Jeg vil alt i alt gerne have hjælp til, hvordan vi får skabt en bedre "rutine", hvor hun sover lidt længere lure og nedtrapper måltiderne om natten.
I øvrigt skal det nævnes, at hun er en super glad baby :) Hun stortrives og er ekstremt vågen og nysgerrig.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









