Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til sur 3 årig


31. august 2022

Kategori:
Alder:
3 år, 10 mdr.

Hjælp til sur 3 årig

Hej Helen,

Vi har Storesøster R. på 3 år og 10 måneder og lillebror H. på snart 3 måneder - vi oplever desværre en kæmpe udfordring med storesøster.

R. har altid været langt fremme og er enormt kvik; hun gik da hun var 9 måneder og er stadig enormt motorisk stærk i forhold til sine jævnaldrende. Hun taler virkelig godt, og er god til at sætte ord på dagen idag, igår og imorgen og husker også hvad der er sket for længe siden - alt i alt en (synes vi selv) virkelig klog pige.

Hun er virkelig glad for lillebror og vil ham rigtig gerne. Hun hjælper med at give sut og vil gerne holde øje med ham hele tiden, og vi forsøger at inkludere hende så hun ikke føler sig overset, men vi anerkender også at hun skal lære at dele opmærksomheden.

Hun kan være virkelig grænsesøgende, men på det seneste er det blevet endnu værre, især overfor mig (mor) - hun ignorerer mig når jeg Beder hende gøre almindelige ting som at rydde op efter sig selv, tage sko på og sågar vaske hænder efter toiletbesøg. Alt skal ende i en magtkamp, hvor jeg skal gøre mit allebedste for ikke at blive rasende og skælde ud ( og det ender det ærligt nogle gange med).

Jeg forsøger at være tydelig og sige ‘jeg vil gerne have…’ men hun ignorerer bare indtil man hæver stemmen og ‘kommanderer’ i stedet - hvordan kan vi afhjælpe at hun ignorerer?
Vi vil rigtig gerne undgå at skulle skælde ud, for vi vil ikke ødelægge hendes gode selvværd og selvtillid.

Hvis hun ikke får sin vilje, kan hun blive så vred at hun ikke selv kan være i det, og løber ind i sin seng og skriger ned ...


Annonce

... i puder osv. når hun gør det er hun umulig at komme igennem til. Vi har prøvet alt fra at sidde hos hende, kramme hende, lave vejrtrækningsøvelser til at trække os og sige ‘nu får du lov at skrige færdig, og så er mor og far lige herude når du er klar’ - men ofte kommer hun bare ud og fortsætter med at skrige eller være sur - eller blive sur over noget helt nyt.

Hun er generelt meget mere sur på mor end far, både morgen og aften.
Hun står op og er glad, men i løbet af morgenen bliver hun mere og mere tvær og er rigtig sur når vi skal ud af døren. Så snart vi rammer børnehaven er hun glad, og pædagogerne fortæller at hun har fuld fart på, er glad og noglegange laver lidt ballade - mest fordi hun er nysgerrig, så altså præcis som hun skal være, og vi gerne så hun var derhjemme.

Jeg kan hente en glad pige i børnehaven, og på vej hjem (gåtur på 50m - vi kan se børnehaven fra vores hjem) kan hun blive mopset og begynde at snerre af mig, umiddelbart over ingenting.
Når jeg begynder at spørge ind til hvad der er galt og hvorfor hun taler sådan, får jeg svar som ‘hold op’, ‘jeg gider ikke snakke med dig’ og ‘jeg gider ikke svare dig’ - selvom jeg virkelig gerne vil lytte og forsøge at komme ind til hvad der går hende på.
Far har heller ikke altid held til at komme igennem til hende, så vi har rigtig svært ved at vide hvad der foregår i hovedet på hende.

Vi har læst os skeløjede i gode råd osv på nettet, men jeg er simpelthen snart ved at give op, for intet lader til at virke, og det er ved at være rigtig svært at rumme.

Hilsen herfra

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce