Brev:
Opfølgning - fjollet 4-årig

Kære Helen
Mange tak for din tilbagemelding vedrørende vores fjollede pige på 4,5 :)
Vi har forsøgt at få hende “ned i gear” inden bedsteforældre-besøg ved, at lave en rolig aktivitet inden (rolig leg, histore, tegnefilm eller lign.), således at hun ikke kommer direkte fra børnehave og skal være sammen med dem. Det har heldigvis været bedre ved de seneste besøg.
Vi synes altid vi har været gode til, at give rigelig plads til fjolleri og vi fjoller ofte med hende - både gennem sprog og leg.
Til gengæld er det ikke optimalt i børnehaven, hvor hun fjoller, ikke hører efter hvad de voksne siger og gør ting hun godt ved hun ikke må. Vi vil rigtig gerne forsøge at løse dette problem og har en god dialog med børnehaven. Vi prøver at tale med hende om, at man skal høre efter hvad de voksne i børnehaven siger og hvorfor det er vigtigt. Hver gang der har været en episode vi hører om, har vi fulgt op. Hun lytter og siger at det vil hun huske, men det har absolut ingen effekt. Vi ved ikke hvad vi ellers skal gøre for at støtte op herhjemme og børnehaven har ikke umiddelbart nogle inputs andet end at vi skal tale med hende om, at hun skal høre efter hvad de voksne siger i børnehaven. Hun kan kigge de voksne i øjnene og grine, mens hun gør det de siger hun ikke må. Vi bryder os ikke om hun opfører sig sådan og hun gør ikke sådan herhjemme.
Hun startede i børnehaven for et halvt år siden (blev flyttet fra en anden) og adfærden ...
... kommet for ca 2 måneder siden.
Børnehaven siger at de i øvrigt oplever en pige der trives og har det godt socialt.
Hun skal i skole om et år og vil være blandt de yngste i årgangen - og vi skal jo have styr på adfærden inden, således at hun er i stand til at høre efter og modtage en kollektiv besked - også med en lavere normering af voksne.
Et eksempel på en af mange situationer i børnehaven; pædagog beder et andet barn stoppe med at slå madkasse i bordet, vores datter begynder at gøre det. Hun bliver bedt om at stoppe, men bliver ved mens hun kigger pædagogen i øjnene og griner. Hun stopper ikke trods gentagne beskeder på det. Pædagogen ender med at flytte hende til en anden gruppe med børn, så hun kan spise med dem i stedet.
Skal vi ændre noget herhjemme for at arbejde med det? Vi har en rimelig fast rytme med senge og spisetider. Vi stiller også krav som at tage sin tallerken ud og sige tak for mad.
Når vi har sagt noget, holder vi fast i det. Og vi synes i øvrigt at hun får rigtig meget positiv opmærksom.
Vi kunne måske stille flere krav i forhold til at rydde sit legetøj op, stille sko op på hylde, lægge vasketøj i kurv og ikke på gulvet. Vil det hjælpe hende at vi stiller flere krav herhjemme? Eller er der andet vi kan gøre for, at hun hører bedre efter i børnehaven? Herhjemme hører hun ret godt efter, bortset fra de få episoder, hvor hun er helt overfjollet.
På forhånd mange tak for dine altid gode råd!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

