Svar: Portionsstørrelser
Kære mor til madglad dreng :)
Hvor er det bare dejligt at høre, at det går så godt med skemaden, mad i stykker og mere og mere familiemad. Der er virkelig sket en ændring hos jer på kort tid, og det er bare super godt! Stort skulderklap - det er virkelig godt gået :)
Din dreng vil stadig have svært ved at fornemme mæthed og sult, og der går naturligt lidt tid, før mæthedsfornemmelsen melder sig, når han spiser. Derfor er det godt, at du ikke bare øger mængden af skemad og lader ham spise meget store portioner.
I stedet vil det være rigtig godt, hvis du kan supplere hans grød og mos med mere mad i stykker og mad i hånden, som han selv kan spise. Både fordi det styrker ham mundmotorisk, det styrker hans hånd-øje-mund koordination, det anerkender hans spirende selvstændighed og behov for at føle, at han har mere og mere styr på måltidet selv, det motiverer til at spise mere osv. osv. Og også fordi det vil forlænge hans måltider lidt, så mæthedsfornemmelse naturligt begynder at melde sig :)
Du kan f.eks. give ham bløde frugtbåde i hånden f.eks. appelsin, blomme uden skræl, melon, en meget moden eller let kogt pære - eller du kan give ham lidt bær - f.eks. blåbær, jordbær, hindbær skåret over, så stykkerne ikke er for store - eller du kan give ham lidt stenfri vindruer skåret i kvarte... Det vil han højst sandsynligt gerne spise, og det vil samtidig være super godt til også at øve pincetgreb:)
Du må også meget gerne give ham f.eks. kogte grøntsagsbuketter som broccoli og blomkål, det kan også være kartoffelbåde (almindelige eller sweet potatoes), forskellige rodfrugter og lignende bagt i ovnen - tag udgangspunkt i de grøntsager og den mad, som du selv spiser.
Han må også meget gerne få f.eks. hårdkogt æg, lidt rejer og lignende. Ligesom friske grøntsager som avocado, peberfrugt, agurk, squash også må gives (og ja, jeg ved godt at avokado er en frugt, men vi spiser det som en grøntsag). Han må også gerne få syltede ting, som f.eks. rødbeder, asier, syltede agurker... Du kan også supplere med f.eks. godt kogte pastaskruer, som han også selv kan spise.
Det kan også være en god idé, at du bager grøntsagsmuffins, grødmuffins, laver klatkager eller grødpandekager eller lignende til ham - du kan evt. lave dem i weekenden og have dem liggende i fryseren. At sidde og ...
... gnaske sig igennem en form for grød- eller grøntsagsmuffin eller pandekage vil også øge måltidets varighed, styrke ham mundmotorisk, hans koordinationsevne osv. og være med til at mætte ham lidt ekstra:)
Så - han skal naturligt have, hvad han kan spise, og du skal ikke nægte ham mad, hvis han er sulten. Det er vigtigt, at han bliver mæt :) Men han skal ikke nødvendigvis have meget mere skemad, men i stedet mad, som han kan spise selv, og som naturligt vil gøre, at mætheden stille og roligt indfinder sig.
Du skriver, at du er opmærksom på hans vægt, hvilket naturligt er godt. Det er dog vigtigt, at du stadig energiberiger hans kost, så han ikke spiser "for sundt", når han ikke er ældre. Det betyder, at han stadig skal have fedtstof og mme i grød og mos, smør på brødet, sovs og lignende. Når du giver ham pasta, ris, bulgur osv. så er det godt at variere mellem fuldkornstyperne og de lysere typer. Det samme gælder, når du vælger brød og boller. Jeg ved ikke, hvor store skiver rugbrød du normalt giver ham, men han må gerne få en hel skive, hvis han kan spise det (svarende til ca. 45 gram).
Det er generelt svært at sætte mængde og størrelse på måltider til børn, da de skal have lov til at spise fleksibelt og have lov til at spise sig mætte - og børn spiser meget forskelligt, så nogle børn spiser meget og andre mindre. Det er en god idé at medtænke sammensætningen af madvarer, når du laver hans måltider. Det vil være godt, at kombinere følgende fødevaregrupper:
- Fuldkornsbrød og gryn, samt kartofler, ris og pasta. Det giver kulhydrat og kostfibre og skaber mæthed og stabilt blodsukker over længere tid.
- Frugt, bær og grønt. Det giver kulhydrater og kostfibre, samt en række gode vitaminer, og mange børn kan rigtig godt lide frugt og grønt som også tilfører fine farver til måltidet. Ligesom frugt kan fremme optagelsen af jern fra f.eks. en grød.
- Fisk, kød, æg, ost, mælk. Det giver ham især protein og fedt af forskellige slags.
- Olie, plantemargarine, minarine, mayonnaise, remoulade. Det giver alt sammen ekstra fedt, og det er godt at variere mellem forskellige typer af fedtstoffer.
Giv som udgangspunkt vand at drikke og også mælk - amning/flaske, mme af kop eller i eller på en grød.
Jeg håber, at du hermed er hjulpet lidt videre på vej - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







