Svar: Portionsstørrelser
Kære mor til madglad dreng :)
Hvor er det bare dejligt at høre, at det går så godt med skemaden, mad i stykker og mere og mere familiemad. Der er virkelig sket en ændring hos jer på kort tid, og det er bare super godt! Stort skulderklap - det er virkelig godt gået :)
Din dreng vil stadig have svært ved at fornemme mæthed og sult, og der går naturligt lidt tid, før mæthedsfornemmelsen melder sig, når han spiser. Derfor er det godt, at du ikke bare øger mængden af skemad og lader ham spise meget store portioner.
I stedet vil det være rigtig godt, hvis du kan supplere hans grød og mos med mere mad i stykker og mad i hånden, som han selv kan spise. Både fordi det styrker ham mundmotorisk, det styrker hans hånd-øje-mund koordination, det anerkender hans spirende selvstændighed og behov for at føle, at han har mere og mere styr på måltidet selv, det motiverer til at spise mere osv. osv. Og også fordi det vil forlænge hans måltider lidt, så mæthedsfornemmelse naturligt begynder at melde sig :)
Du kan f.eks. give ham bløde frugtbåde i hånden f.eks. appelsin, blomme uden skræl, melon, en meget moden eller let kogt pære - eller du kan give ham lidt bær - f.eks. blåbær, jordbær, hindbær skåret over, så stykkerne ikke er for store - eller du kan give ham lidt stenfri vindruer skåret i kvarte... Det vil han højst sandsynligt gerne spise, og det vil samtidig være super godt til også at øve pincetgreb:)
Du må også meget gerne give ham f.eks. kogte grøntsagsbuketter som broccoli og blomkål, det kan også være kartoffelbåde (almindelige eller sweet potatoes), forskellige rodfrugter og lignende bagt i ovnen - tag udgangspunkt i de grøntsager og den mad, som du selv spiser.
Han må også meget gerne få f.eks. hårdkogt æg, lidt rejer og lignende. Ligesom friske grøntsager som avocado, peberfrugt, agurk, squash også må gives (og ja, jeg ved godt at avokado er en frugt, men vi spiser det som en grøntsag). Han må også gerne få syltede ting, som f.eks. rødbeder, asier, syltede agurker... Du kan også supplere med f.eks. godt kogte pastaskruer, som han også selv kan spise.
Det kan også være en god idé, at du bager grøntsagsmuffins, grødmuffins, laver klatkager eller grødpandekager eller lignende til ham - du kan evt. lave dem i weekenden og have dem liggende i fryseren. At sidde og ...
... gnaske sig igennem en form for grød- eller grøntsagsmuffin eller pandekage vil også øge måltidets varighed, styrke ham mundmotorisk, hans koordinationsevne osv. og være med til at mætte ham lidt ekstra:)
Så - han skal naturligt have, hvad han kan spise, og du skal ikke nægte ham mad, hvis han er sulten. Det er vigtigt, at han bliver mæt :) Men han skal ikke nødvendigvis have meget mere skemad, men i stedet mad, som han kan spise selv, og som naturligt vil gøre, at mætheden stille og roligt indfinder sig.
Du skriver, at du er opmærksom på hans vægt, hvilket naturligt er godt. Det er dog vigtigt, at du stadig energiberiger hans kost, så han ikke spiser "for sundt", når han ikke er ældre. Det betyder, at han stadig skal have fedtstof og mme i grød og mos, smør på brødet, sovs og lignende. Når du giver ham pasta, ris, bulgur osv. så er det godt at variere mellem fuldkornstyperne og de lysere typer. Det samme gælder, når du vælger brød og boller. Jeg ved ikke, hvor store skiver rugbrød du normalt giver ham, men han må gerne få en hel skive, hvis han kan spise det (svarende til ca. 45 gram).
Det er generelt svært at sætte mængde og størrelse på måltider til børn, da de skal have lov til at spise fleksibelt og have lov til at spise sig mætte - og børn spiser meget forskelligt, så nogle børn spiser meget og andre mindre. Det er en god idé at medtænke sammensætningen af madvarer, når du laver hans måltider. Det vil være godt, at kombinere følgende fødevaregrupper:
- Fuldkornsbrød og gryn, samt kartofler, ris og pasta. Det giver kulhydrat og kostfibre og skaber mæthed og stabilt blodsukker over længere tid.
- Frugt, bær og grønt. Det giver kulhydrater og kostfibre, samt en række gode vitaminer, og mange børn kan rigtig godt lide frugt og grønt som også tilfører fine farver til måltidet. Ligesom frugt kan fremme optagelsen af jern fra f.eks. en grød.
- Fisk, kød, æg, ost, mælk. Det giver ham især protein og fedt af forskellige slags.
- Olie, plantemargarine, minarine, mayonnaise, remoulade. Det giver alt sammen ekstra fedt, og det er godt at variere mellem forskellige typer af fedtstoffer.
Giv som udgangspunkt vand at drikke og også mælk - amning/flaske, mme af kop eller i eller på en grød.
Jeg håber, at du hermed er hjulpet lidt videre på vej - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








