Svar: Gråd ved aftenputningen

---

Kære Mai-Brit

Så vidt jeg husker er Alfred ved at være 9-10 mdr gammel og jeg tror derfor at det handler om at han er godt igang med seperationsfasen.

Måske kan han kravle, men endnu ikke gå og det betyder at verden omkring ham er blevet større. Fra at sidde på det skød, bevæger han sig ned på gulvet, sidder ved fødderne, bevæger sig et par meter væk, tilbage til dig og tankes op med et lille kram og bevæge sig ud i verden igen. Han øver sig på den måde i at være sig selv og turde være lidt alene.

Måske kan han finde på at græde eller skrige højt, når du går ind i et andet rum. Det kan her hjælpe at kalde på ham, så han ved du er der og han kan bevæge sig ind til dig.

Det samme sker om aftenen. Han er så stor nu at han oplever at du går fra ham på en anden måde en tidligere og han skal lære at du er der, selvom du er inde i stuen. Han føler sig forladt og utryg, når han skal være alene i værelset og derfor bliver han ked af det, med det samme, han ved at du vil forlade ham.

Det er noget han skal lære, men det er en balance imellem at give ham den tryghed han har behov for og lære ham at han trygt kan sove alene.

Det er vigtigt at han oplever at sengen er et rart sted at være. Det er derfor ...

---

---

... meget vigtigt at du ikke bruger sengen som 'straf' eller 'parkering' om dagen. Gør sengen til et rart sted at være. Måske med en spilledåse eller lignende, som kan trækkes op, når han skal sove, så har han noget at kigge på og lytte til.

Når du putter ham, så prøv hele tiden at vende til bage, så han ved at du er der, også selvom han ikke kan se dig. Du skal ikke være væk i mere end 3 minutter, så går du ind til ham igen. Hele tiden roligt og for at fortælle ham at nu skal han sove og du er lige der, så han kan være helt rolig.

---

---

Det er svært at vide hvordan han vil reagere på dette. Måske er det far, som skal tage denne tørn, det hjælper nogle gange. Hvis Alfred bliver dybt ulykkelig, så synes jeg det er synd at gå fra ham. I stedet kan du så prøve at sætte dig ved siden af sengen. Ikke snakke eller underholde, bare være tilstede. Nogle børn vil så finde roen og lægge sig til at sove med det samme, andre børn vil se det som en mulighed for underholdning og derfor holde sig vågne. Det må komme an på en prøve.

Prøv om du kan finde ud af, hvad der er bedst for jer og jeres lille dreng. Altså en balance imellem at give ham tryghed og samtidig lære at falde i søvn i sin seng.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---