Svar: Spisevægring
Kære hjælpsomme veninde.
Jeg kan godt forstå din bekymring og at du gerne vil hjælpe. Det er også en problemstilling man relativt hyppigt hører om og det behøver derfor ikke at være mere problematisk end som så. Jeg tænker dog hvor er egen sundhedsplejerske og egen læge henne i dette - det er jo oplagt at få dem på banen med råd og vejledning.
Det er altid lettes at rådgive om sådanne ting, hvis man kan være i situationen og se hvad der foregår. Den mulighed har jeg jo ikke her, jeg må derfor prøve at gå ud fra det du fortæller.
Du skriver at hun altid har været svær at aflæse og at hun altid har spist små hyppige måltider. Det lyder således som om, at det altid har været svært at få hende til at spise og at det således altid har være en 'lille kamp'. Dette betyder flere ting: Hun har vænnet sig til at maven ikke skal være for fuld og kroppen har indstillet sig på en lille mængde, hvorfor hun protesterer, når hun får tilbudt større mængder. Men hun har også en erfaring med sig om måske at blive 'presset' til at spise og ingen bryder sig om at blive presset til noget. Bliver vi presset for meget, så trækker vi os:o(
Det kunne derfor være interessant at se, hvad der præcist sker i situationen og om man kan bryde denne situation. Nogle steder bruger man videooptagelser af mor og barn, for at kunne se situationen flere gange og for at mor selv kan prøve at se, hvad der sker. Man taler herudfra om, hvad man evt. kunne gøre anderledes, om hvordan barnets signaler er, hvordan mor reagerer på dette ...
... osv.
Spisevægring er en diagnose. Den stilles af en læge og med et så lille barn, vil det ofte være af en psykiater med special viden om spædbørn. Der findes spædbarnspsykiatriske afdelinger enkelte steder i Danmark.
Jeg skriver ikke ovenstående for at I skal blive unødigt forskrækkede, det er en helt generel oplysning.
Umiddelbart tænker jeg at hun jo ikke er så gammel og at hun jo et eller andet sted, godt kan spise større mængder. I hvert fald kan hun om natten, hvor hun måske er så træt at hun ikke har overskud til at protesere så voldsomt.
Det kan derfor være en god idé at overveje, hvad forskellen på nat og dag ellers er. Ligger hun f.eks. anderledes om natten, ligger hun ved siden af mor om natten - og hvordan om dagen, ligger hun så altid i arm? Det kan være en god idé at bryde den dårlige rutine om dagen, ved at indføre noget af det samme som om natten, eller simpelthen prøve at gå i soveværelset med hende også om dagen.
Prøv også at lade hende ligge på skødet, når hun får mælk, eller på en dyne ved siden af mor, så hun ikke bliver holdt i favn under selve flaskegivningen. Det er vigtigt med nærhed og tryghed, men netop i denne situation, kan det være en måde at bryde mønsteret på.
Det er korrekt at hendes mælkeindtag ikke er særlig stort. Da hun vejer mere end 6 kg, burde hendes indtage være godt 1 liter i døgnet.
Jeg synes derfor det vil være helt relevant at din veninde diskurede problemstillingen med sin egen sundhedsplejerske eller egen læge.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






