Brev:
Overgangskost og øjenkontakt mm.
Hej Helen
Jeg har tidligere haft skrevet til dig og vi følger dine gode råd.
Jeg er mor til en dreng på 7,5 md. Vi er godt igang med overgangskosten og i den forbindelse har jeg nogle spørgsmål.
Jeg har svært ved at få og holde øjenkontakt med vores søn når han spiser. Han kigger alle mulige andre steder hen. På mælkekartonen, på køkkenøen, ud i haven, på de andre ved bordet osv. Han spiser for det meste rigtig fint (selvom vi ikke har øjenkontakt).
Alligevel bekymrer det mig, da jeg alle steder læser at det er bedst at have en god øjenkontakt med ham når han spiser.
De fleste måltider foregår hvor det kun er ham og jeg. Jeg sidder overfor ham og forsøger med fagter og lyde at få hans opmærksomhed. Jeg italesætter de ting han spiser og de ting han får øje på (“fik du lige øje på en fugl i haven”, “det er fin mælkekarton du har fået øje på”, “ja det er mors tallerken” osv.).
Er det noget jeg skal være bekymret for? Hvis ja, har du så nogle råd til hvordan jeg bevarer øjenkontakten til ham?
Jeg har et spørgsmål til hans brækrefleks. Jeg har oplevet at den aktiveres selvom der er tale om en helt fint mos. Fx en dag da jeg serverede laks i mosen (som han ikke havde smagt før). Jeg er selv allergisk overfor fisk og mit spørgsmål går derfor på, kan brækrefleksen aktiveres af en smag de ikke bryder sig om? Kan den aktiveres hvis det er noget barnet ikke kan tåle? Kan den ligeledes aktiveres af koldt/varmt mv?
Jeg begyndte herudover for 3-4 uger siden at gøre mosen tykkere. Dvs 3-4 uger efter vi var gået igang med maden. Det gik helt galt med hosten, hakken og opkast. Han lignede en der ikke kunne få vejret. Jeg skruede derfor lidt ned og netop igen begyndt at gøre den tykkere. So far so good.
Nu er mit spørgsmål, når jeg fx giver ham en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke blød frugt ...
... eller andet i hånden og han får en stump af. Skal jeg så tage det ud af munden på ham eller lige lade gå og se hvad der sker? Umiddelbart tygger og gumler han fint på det han får i hånden.
Jeg har et spørgsmål der går på dit råd om at udtrappe amningen midt nat. Hvad kan man forvente sig af det? Vil der så gå en rum tid, hvor han vågner tidligere fordi han er sulten? Han er nemlig i forvejen begyndt at vågne mellem 4.30 og 5.15, hvor han er frisk og klar til leg.
I øjeblikket er han typisk vågen 2-2,5 time mellem hver lur (han får tre). Her synes jeg det er svært at nå at presse to måltider ind (der ikke er amning). Så vil der gå mindre end 2 timer (nærmere 1-1,5 time) mellem måltiderne hvis han skal have 5 om dagen. Giver det mening med 5 måltider så længe han sover 3 lurer?
Når han vågner tidligt (mellem 4.30 og 5.30) forsøger jeg med morgenamning og sove videre. Hvis det ikke lykkedes at få ham til at sove videre (gør det sjældent) venter jeg 1 - 1,5 time inden jeg tilbyder ham morgenmad. Her spiser han ofte ikke ret meget og cirka 1 time senere ammes han og puttes til første lur. Giver det mening at gøre det sådan?
Hans tredje lur ligger typisk mellem 15.30-16.30, hvor han sover 30 min. Når han kommer op fra luren er min erfaring at der ikke skal gå eet lang tid inden han skal spise, for så når han at blive pylret (for sulten) og så lykkedes aftensmåltidet ikke. Men det er meget tidligt at spise aftensmad kl 16.30-17. Han kommer i seng ved 19-tiden. Hvordan ville du gribe det an?
Jeg synes generelt det er en udfordring at ramme det tidspunkt hvor han er sulten, men ikke for sulten (eller for mæt for den sagsskyld). Har du nogle gode råd/pejlemærker?
Han spiser alt mellem 2-5 mundfulde til 1,5 dl. Det varierer. Han tilbydes altid vand af kop og noget i hånden.
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder