Svar: Kaos ved måltiderne
Kære Christina
Tak for dit brev og alle dine tanker, jeg vil naturligvis gerne give lidt tanker med retur:)
Jeres dreng har været vant til at spise 8-10 flasker i døgnet og har i forbindelse med sygdom øget sit indtag af modermælkserstatning... Det er helt naturligt, at han har søgt flasken mere, når han har været syg, men nu hvor han er rask igen, så er vigtigt, at I forsøger at holde fast i, at han ikke skal drikke så meget mælk, netop for at give plads i maven til mere rigtig mad.
Hvis han vejer 8 kg nu, så vil hans udregnede mælkebehov nu være 880 ml mme i døgnet, så når du spørger om hans mælkemængde skal skrues op igen - så nej, det er ikke mere mælk, han har behov for, og det er derfor rigtig godt, at I forsøger at holde jer under 1 liter MME om dagen.
Det er dog rigtig vigtigt, at I forsøger at finde en nogenlunde fast rytme - du skriver blandt andet, at "det er ligegyldig hvor meget du synger og danser for at gøre måltidet interessant, og du prøver også at sidde forskellige steder" og jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du forsøger at holde så faste rutiner som muligt. Jo mere genkendelighed, jo bedre er det.
Du skal forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, hver gang han vågner - og flaske gives før hver lur. Du skal hver gang sætte ham i den høje stol, starte med lidt vand at drikke, så lidt mad i hånden, og så følge efter med skemaden. Sæt dig overfor ham og hjælp ham med at holde fokus med at spise. Hvis han ikke er glad for skeen, så prøv med en silikoneske, der er blødere. Og prøv også gerne at dyppe ristede rugbrødsbjælker, agurk (skær evt. en agurkeske) og brug dette i grød og mos, hvis det kan få ham til at smage på skemaden og dermed spise lidt mere.
Du skal ikke hoppe og danse, men sætte dig foran ham og lade ham spejle sig i din ansigtsmimik. Når du siger "mam mam mam", så åbner du naturligt munden og på den måde viser du ham, at det er det han skal nu. Lad ham også sidde med ved bordet, når I forældre spiser, så han også der kan sidde med lidt mad i hånden, få lidt vand at drikke, spejle sig i jer og det han ser. Og når han er færdig med at spise, så skal han ned på gulvet at lege, så tumler og ...
... pludrer I, skifter ble og så får han sin flaske og bliver puttet til næste lur - og når han så vågner, så tilbydes han igen lidt mad og vand af kop. Samme rutine hver gang, samme bord, samme stol, samme tallerken, samme måde det foregår på - så han ved, hvad det handler om nu.
Med hensyn til tidspunkterne i min tidligere sendte dagsplan, så kan disse naturligt godt rykke sig +/- en halv time frem og tilbage, alt efter hvordan han sover, og hvad der passer ind i jeres hverdag. Det vil sige, at hvis han tydeligt har behov for en flaske f.eks. kl. 8.30 om morgenen/formiddagen i stedet for kl 09, så gør du bare det - også selvom han så måske ikke puttes lige med det samme, han har fået flasken. Hvis han tydeligt efterspøger sin flaske, så skal du ikke holde ham hen i en halv time, hvor han så græder ulykkeligt.
Nogle gange kan man godt have held med at holde en pause i et par dage og så forsøge med skemaden igen, så det kommer lidt på afstand, og han ikke føler sig unødigt presset. Og det kan I naturligvis godt forsøge, hvis du tænker, at det vil hjælpe både jer og ham. Det lyder som om, at både søn og forældre har brug for at få det med maden lidt på afstand:)
Det er også super godt, at han gerne vil smage og slikke på jeres mad. Det skal du endelig udnytte og netop derfor give ham mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte på, gnaske og gumle sig lidt igennem - og så forsøge at følge efter med lidt på en ske, så han får lidt i maven. Det er vigtigt, at det at spise forbindes med noget hyggeligt, og derfor er det godt, at han synes om at sidde og smage lidt på jeres mad - lad ham endelig gøre det så meget som muligt :)
Prøv også at variere mellem hjemmelavet mad, færdigkøbt grød og mos i pulverform, på glas, i klemtuber osv. Det betyder ikke noget, om han lige nu får det ene eller det andet, giv ham det, som han viser mest interesse for og som umiddelbart gør, at han begynder at indtage lidt.
Prøv at bevare roen og lad være med at gå i panik. Han får jo stadig sin mælk og får derigennem mange næringstoffer. Han er stadig kun 6 måneder gammel, og mon ikke han bare skal have lidt ekstra tid til at finde ud af det med skemaden:) Ro på:)
Fortsat rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder











