Annonce

Annonce

Svar: Pludselig slut med grød


21. februar 2022

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål omkring mad, flaske og modermælkserstatning mm. Jeg vil naturligvis gerne besvare det hele :)

Jeg er ked af at høre, at jeres dreng har været syg med falsk strubehoste. Det lyder ikke rart og er sandsynligvis også startet med en forkølelse, så der er ikke noget at sige til, at jeres drengs appetit har været nedsat, og at han derfor har søgt ekstra væske/mælk. Det er en naturlig forklaring på, hvorfor hans mælkeindtag er sat op, og skemaden fravælges.

Nu er det dog rigtig godt, hvis I kan komme tilbage på sporet igen, så han får flere og flere varierede fødevarer, begynder at få mad i hånden, kød, fisk osv. ligesom han også skal drikke vand - og så skal mælkeindtaget gradvist nedsættes.

Det er vigtigt, at du gør maden og spisetiden interessant, og jeg vil anbefale, at du starter med at sætte ham i den høje stol og giver ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde med, sutte, gumle og gnaske på. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte blomkål- og broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, lidt bløde frugtbåde osv. Imens gør du grød eller mos klar, så giver du ham lidt vand at drikke, og så giver du ham lidt grød eller mos på en ske.

En agurkering kan han evt. selv sidde med, hvis du skærer en skive på 1.5 cm og fjerner kernerne, så kan du sætte agurken på hans tommelfinger, så han selv kan sidde med den. Øvrigt frugt skal du måske holde for ham, men stille og roligt vil han godt kunne selv. Du skal naturligvis have ham under opsyn hele tiden.

Hjælp ham med at holde fokus. Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en nogelunde jævn strøm...

Når han så bliver forstyrret af et eller andet, en lyd eller f.eks. far, der kommer ind til jer, så bekræft ham i den oplevelse "hov, der kommer far, hej far", og I hilser alle sammen, giv ham så lidt vand at drikke og fang så hans opmærksomhed igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Han behøver ikke spise store mængder, men det vil være rigtig godt, hvis han blot kan komme tilbage på at spise 1/2-3/4 dl. af gangen. Nogle gange vil han spise mere end andre gange, og det er helt fint. Det er også rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde en nogenlunde rytme, så hans spisetider ligger ens. Det vil påvirke hans indre ur og fornemmelse for sult og mæthed, så han er parat til at spise, når du tilbyder ham maden.

Han skal stadig tilbydes sine flasker, men det vil, som du også selv nævner, ofte være passende med 6 flasker i døgnet nu, men 7 flasker kan også være okay - hvis han f.eks. stadig har behov for en flaske om eftermiddagen jf. min dagsplan længere nede :)

Når han bliver 7 måneder, vil han skulle spise mere rigtig mad og vil ofte trives med 4 flasker. Derfor vil det være passende at skrue lidt ned i antallet og måske også se lidt på mængden... I første omgang, vil jeg anbefale dig, at du forsøger at fjerne flasken omkring kl 02.30. Start med at skrue ned i mængde, så han vænnes til at drikke mindre og mindre midt nat, samtidig med at hans indtag af rigtig mad om dagen naturligt øges, og han også begynder at kunne dække en del af sit væskebehov via vand af kop.

Hans væskebehov afhænger af hans vægt. Og jeg ved ikke, hvor meget jeres dreng vejer, men umiddelbart lyder det helt fint med ca. 800 ml i døgnet, jeg tænker ikke, at han umiddelbart behøver mere end dette, med mindre han er fysisk meget stor:) I takt med at han spiser mere rigtig mad og drikker vand af kop, så vil det naturligt dække en del af hans behov og antallet af flasker derfor også skulle skrues ned. Med den alder han har nu og de næste måneder frem vil regnestykket hedde ca. 110 ml pr kg i døgnet. Det vil sige, at hvis han f.eks. vejer 7 kg, så vil han skulle have 770 ml (altså ca. 800 ml) i døgnet.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt ...


Annonce

... grød, gerne med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9: Tilbydes flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og du følger efter med øllebrød eller grøntsagsmos. Der begyndes med kød/fisk i grøntsagsmosen, Vand af kop.

Flaske og putes til middagslur, som nu ca. kl. 12.30

Eftermiddag 14.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.

Evt. en flaske om eftermiddagen... powernapper evt. eller den springes over, afhænger af hvor lange hans lure har været.

Aften 17.30-18: Tilbydes grøntagsmos og også her begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd eller lignende, hvad I andre skal have at spise. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30 - det afhænger dog af , hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure om dagen, og hvornår han er stået op af sin middagslur.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23: Drømmeflaske og skal herefter stille og roligt vænnes til at sove til næste morgen tidlig, så flaske kl 02.30 skal gradvist trappes ud, så han vænnes til helt at undvære denne.

Det er super godt, at I altid tilbyder flaske før lur. Det må I gerne blive ved med, men når han bliver 7 måneder, så vil flasken formiddag og eftermiddag naturligt skulle trappes ud og i stedet erstattes med lidt større mellemmåltider. Lige nu er det dog rigtig fint at bibeholde disse flasker. Du skriver, at I ofte også tilbyder flaske efter frokost, hvis der er gået lang tid siden sidste flaske - og jeg læser dette som, at han både får flaske efter frokostmåltidet og igen før sin middagslur. Jeg vil anbefale, at I ikke giver ham en flaske efter maden, men i stedet bibeholder flasken før middagsluren, så han "kun" får én flaske i dette tidsrum.

Jeg kan se, at I ofte også giver en ret stor flaske før formiddagsluren - nogle gange 200-240 ml. Og selvom han som udgangspunkt skal have lov til at selvregulere, så kan det være en god idé ikke at øge mængden af mælk på dette tidspunkt. Både fordi det kan gøre, at han ikke kan spise frokost, men også fordi han i løbet af de næste uger bør begynde at få et mellemmåltid om formiddagen. Lige nu er hans morgenmad slået sammen med mellemmåltidet, men i løbet af de næste uger, vil det være rigtig godt at disse to måltider adskilles, og når han bliver 7 måneder, vil mellemmåltidet erstatte formiddagsflasken helt. At vænne ham til ikke at drikke store mængder mælk på dette tidspunkt kan derfor være en god idé.

Jeg tænker, at hans sygdomsperiode har nedsat hans appetit, og det har øget hans behov for mælk/flaske. Da han er begyndt at drikke ekstra meget mælk, så har det nedsat appetitten yderligere. Det er helt okay, at han har haft et ekstra stort behov for mælk/væske i nogle dage, han har haft behov for at blive fyldt lidt ekstra op efter et sparsomt indtag, men det er også godt, hvis I nu kan hjælpe ham tilbage på rette spor, holde igen med mælken og få hans interesse for skemaden skabt igen:)

Og så til dine PS´er :)

Hvis I laver en flaske klar med det samme, den skal drikkes, så behøver I ikke koge vandet, men kan godt bruge vand fra den kolde hane, som I så varmer op til 37 grader, kommer pulveret i og serverer. MEN, hvis I laver flasker på forhånd, som skal gemmes og stå klar, til han bliver sulten, så skal vandet koges og afkøles, før I blander flaskerne og sætter dem på køl.

Det er godt med vand af kop til alle måltider, og det må også gerne gives som tørstslukker imellem måltiderne. Du må gerne give vand fra den kolde hane. Du kan evt. forsøge med en gammeldags tudkop, som blot tippes så løber vandet ud (ikke drypfri), og hvor låget senere kan tages af, og han kan drikke uden.

Det er meget sandsynligt, at han har et suttebehov, som måske ikke dækkes helt via flaskerne, men sutten er god at tilbyde ham. Find evt. en model, som har facon og materiale som hans flaskesut.. I kan også prøve at koble sutten til en klud for at se, om han så vil blive gladere for den. Og måske behøver han den bare slet ikke mere, jo ældre han bliver, jo mere mad i hånden osv. han får at gnave på, jo mere stilles hans suttebehov også den vej igennem :)

Håber jeg er kommet omkring det hele, og at du er hjulpet videre på vej - fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce