Brev:
Raserianfald?
Hej Helen
Har en dejlig, sød, sjov, kærlig og meget intelligent datter på 4 år. Men hun har også et stort temperament og en stærk vilje !!! Hun vil meget gerne gøre tingene på hendes måde, og hvis hun får et nej har hun nogle gange meget svært ved at acceptere det, og hvis man prøver at stoppe hende i det hun gør, kan det godt ende med et raserianfald.
Vi prøver selvfølgelig at gøre det så pædagogisk som muligt. Forberede hende på at nu er det slut, tælle til tre virker også tit....
Men nogle gange gør hun måske noget hvor man blir nødt til at stoppe hende i nuet. F.eks vil hun gerne gå og køre hånden hen af bil siden, men det er måske ikke så smart da det ridser, også på andres biler. Men hvis hun får et nej er det mange gange som hun lige skal fortsætte lidt endnu, ved ikke om det er for at teste om man mener det, eller det bare er fordi hun har meget svært ved at acceptere hun er nødt til at stoppe med det hun gerne vil......
Men her den anden dag var hun så i gang med en leg med hendes storesøster, hvor den ene sad på en lille stol og kurerede den hen af gulvet.
Det er jeg måske ikke så vild med inde i stuen, da det ridser gulvet. ( Det lyder måske som jeg er meget sart med vores ting og vi har et hjem hvor man ingen ting må 😀 sådan synes jeg slet ikke det er. Men vi har selvfølgelig nogle holdninger og regler til hvad de må og ikke må, og vi vil jo også gerne opdrage vores børn til at passe lidt på vores egne og andres ting også.)
Men hun vil ikke rigtig høre efter det med stolen, så jeg stopper hende ved at tage fat i stolen, og det får hun lidt af et anfald over 😀
Råber og skriger, klamrer sig fast til stolen, mens jeg holder den fast, og siger stille og roligt ...
... at jeg sagde stop og jeg gerne vil ha hun skal slippe stolen, men hun er gået i baglås 😀
Og da vi har stået sådan et stykke tid, ender det med at jeg bærer hende hen på sofaen mens hun klamrer sig til stolen og jeg sidder med hende og beder hende stille og roligt om at slippe.
Men jeg har det lidt svært med de situationer....
Jeg er selv meget sensitiv, og har noget angst, og det ender altid med at jeg føler jeg har gjort noget forkert når jeg har brugt min magt....
Jeg holdt hende selvfølgelig ikke hårdt, men bare som jeg ellers ville holde hende. Med den ene arm rundt om hende, mens hun sidder på mit skød.
Men på et tidspunkt siger hun så at hun ik kan få luft. Og det kan jeg jo godt forstå, fordi hun er jo helt rød i hovedet af at skrige og af raseri, og tror bare næsten hun glemmer at trække vejret.... men måske føler hun også jeg omklamrer hende......
Så jeg holder lidt omkring hende på en anden måde.
Men som sagt, jeg føler nemt jeg har gjort noget forkert..... har jeg det ?
Det trigger ihvertfald min angst....
Har forsøgt andre steder at læse noget om når børn får raserianfald, og nogle gange synes jeg det bliver foreslået at man kan holde om barnet, selvfølgelig ikke hårdt.
Men andre steder igen, får man nærmest på fornemmelsen at nogle mener det er magtmisbrug eller er overgreb ?
Men gør jeg det forkert, og hvad kan jeg evt. ellers gøre når jeg er nødt til at stoppe hende i noget mere eller mindre her og nu ?
Tænker også jeg måske nemt kommer til at virke utydelig for hende, da jeg som sagt selv er meget sensitiv, og jeg nemt selv føler det er et overgreb hvis jeg bruger min magt......
Det blev måske lidt langt, men håber det gav mening ?
Venlig hilsen
Thomas
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.