Svar: Nitrat/nitrit til pige paa 15 maaneder
Kære Anne
Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)
Det er korrekt, at man skal være opmærksom på nitrat og nitrit i fødevarer til børn under 12 måneder. Det anbefales, at de først får f.eks. spinat, rødbede, fennikel og selleri, når de er over 6 måneder gamle, og at disse grøntsager kun udgør 1/10 af portionen. Hvis denne type grøntsager udgør en større del af måltidet, bør de kun serveres en gang imellem f.eks. med ca. 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i større mængder kan give blåfavning af huden og opkastninger. Det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan optage og transportere ilt rundt i kroppen.
Jo yngre barnet er, jo mere følsom er barnet overfor nitrat/nitrit. Samtidig spiser børn en forholdsvis stor mængde mad i forhold til deres kropsvægt, og det betyder, at de let kan få ...
... for meget nitrat i forhold til deres vægt, hvis grøntsager med meget nitrat udgør en større del af deres skemad.
Efter 1 års alderen er der ikke på samme måde begrænsninger på, men du har naturligvis ret i, at det kan være godt ikke kun at give nitratholdige grøntsager, men generelt variere barnets indtag så meget som muligt.
Det lyder rigtig lækkert med rødbedesuppe, og jeg tænker umiddelbart, at I fint kan lave dette, og du kan sagtens lade begge dine piger spise den ret. Selvom hovedparten består af rødbede, så er det helt fint. Hun er 15 måneder nu, og hvis du vil tage lidt ekstra hensyn stadigvæk, så kan du blot medtænke, at hun skal have andre grøntsager og ikke de meget nitratholdige grøntsager de næste ca. 14 dage :)
Rigtig god appetit! Og god fornøjelse i køkkenet - og husk handsker, hvis hænderne ikke skal forblive lyserøde ;)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.