Annonce

Annonce

Svar: Baby på 8 måneder der sultestrejker


29. september 2021

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Aya

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter, og alt det du forsøger :)

De fleste børn vil, når de rammer 8-10 måneders alderen, begynde at lukke munden for skeen. Det handler ikke om, at de ikke er sultne, ikke kan lide maden eller lignende. Det handler derimod ofte om, at de gerne vil spise mere selv.

Derfor er det rigtig godt, hvis du kan blive ved med at tilbyde jeres datter mad i hånden, så hun tilbydes mad, som hun mere eller mindre selv kan spise - og ved siden af dette kan du så forsøge at supplere med en ske.

Når hun lukker munden nu, så er det fordi hun kan. Og hun bliver mere og mere bevidst om, at det at lukke munden sætter gang i noget hos dig, det gør noget ved dig. Nogle forældre begynder at lave særlige retter til barnet, andre lokker med belønning, legetøj, søde sager og lignende, atter andre forsøger at presse skeen ind i munden på barnet.. måske begynder I forældre at diskutere hen over hovedet på hende, hvad jeres næste skridt skal være, hvad I nu skal gøre. Og det mærker og fornemmer jeres datter tydeligt, hvilket godt kan øge hendes lyst til at lukke munden og afvise skeen, og maden du forsøger at servere.

Derfor er det meget vigtigt, at du giver hende madro. Det er vigtigt, at du fortsætter med at sætte hende i den høje stol, når det er spisetid og giver hende mad, som I andre også spiser, så måltidet bliver noget fælles. Det er godt, hvis hun har lidt forskelligt foran sig, som hun kan forsøge at putte i munden, røre ved osv. og netop forsøge selv og i eget tempo - og uden at I presser hende.

I 8-10 måneders alderen går det ofte fint med at spise med fingrene. I begyndelsen tager hun med hele hånden, derefter med 3 fingre - tommelfinger, pegefinger og langefinger og derfra udvikler hun så pincetgreb, hvor hun begynder at kunne spise med kun to fingre - tommel- og pegefinger.

Det er vigtigt, at hun kan overskue måltidet, så prøv at servere lidt af gangen og gerne på en ensfarvet tallerken eller blot på hendes bakkebord, hvis hun har et sådan. Og lad hende så selv koncentrere sig og putte det i munden.

Prøv også at variere hendes mads farver, så det ser appetitligt og spændende ud og er sammensat, så der måske er noget, som hun naturligt får lyst til at tage op og komme i munden.

Det er vigtigt, at du holder fast i spisetiderne, da det vil være med til at påvirke hendes indre ur og dermed behov for at spise, når det er spisetid, og I derfor sætter jer til bordet.

Og sidst men ikke mindst - så er det meget vigtigt, at du holder op med at give hende en flaske, hver gang hun afviser mad. For al den mælk hun drikker gør netop, at der så ikke er plads til eller interesse for maden, næste gang det så er spisetid. Hun bør med den alder hun har tilbydes 3 ...


Annonce

... flasker i døgnet. Det vil dække hendes behov for mælk og derudover skal hun tilbydes mange små måltider og vand af kop. De 3 flasker vil jeg anbefale ligger før middagslur, aften og sen aften, men efter midnat skal hun ikke længere tilbydes flaske. Det vil være med til at gøre hende mere sulten og parat til morgenmaden. Flasken i løbet af dagen ligger før middagsluren og på den måde fjerner den ikke appetitten fra hverken formiddagsmåltid eller frokost. Den vil give hende en god middagslur, og om eftermiddagen skal hun ikke tilbydes flaske, men igen et mellemmåltid så hun stadig har appetit og lyst til også at spise aftensmad.

Hvis det slet ikke fungerer med mellemmåltider i den høje stol, så drop dem og prøv i stedet at tilbyde hende lidt mad i hånden, når I triller tur med barnevognen, og før hun puttes til sin formiddagslur. Giv hende også gerne lidt slurke vand at drikke, så hun får slukket tørsten, før hun skal sove formiddagslur og om eftermiddagen - men ikke mælk, som fylder op i maven.

Jeg forstår godt, hvis du tænker "hun skal jo have noget" og derfor giver hende en flaske, men det er en rigtig dum cirkel at komme ind i. Netop fordi mælken vil fylde for meget i maven og fjerne hendes appetit og lyst til at spise, men også fordi hun meget hurtigt kan få så meget mælk, at det faktisk går ud over hendes trivsel og udvikling. Hun har brug for rigtig mad i maven for at have energi til dagen og også for at sove godt om natten.

Samtidig er det vigtigt at hun ikke lærer, at hun kan afvise maden og tilbydes en flaske i stedet... Hun er som sagt så gammel nu, at hun naturligt begynder at blive mere bevidst om, hvad det hun gør, gør ved dig... :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du bliver nødt til at sige til dig selv, at det er helt okay, at hun lukker munden og afviser skeen og maden. Og ved at servere lidt og tit, så får hun tilbuddet om at få noget at spise og kan tage imod, hvis hun er sulten. Det er super godt, at du f.eks. giver både bananpandekager og havregrød, ligesom det er super med brød, rester fra aftensmaden osv. og du kan også bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg. Det er også super at tage udgangspunkt i jeres mad om aftenen og igen her give børne-babyvenlige ting, så hun både kan spise selv og også blive suppleret lidt.

Men, det er samtidig vigtigt, at du nu holder igen med flaskerne og forsøger at komme væk fra tanken om, at hun skal have sin mælk, for det skal hun ikke. Mælken er naturligt stadig god for hende, men de 3 flasker i døgnet vil som sagt være rigtig fint til at dække hendes behov for mælk - resten af døgnet skal hun tilbydes rigtig mad og vand af kop, og det er vigtigt at stoppe med mælken for at hun begynder at spise igen :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce