Svar: Opvågninger om aftenen og morsut
Hej med dig
Tak for dit brev og stort tillykke med, at I har fået en lillesøster - Du har fuldstændig ret i, at man siger, at nummer 3 ofte er helt sin egen... Så dejligt at du er tilbage igen:)
Det lyder som om, at lillesøster stortrives på alle måder. Hun udvikler sig rigtig godt på alle punkter og trives også rigtig godt med at få både bryst og flaske - det lyder helt perfekt! Hun er dog en fysisk stor pige, og jeg synes faktisk det lyder som om, at hun er sulten.
Jeg tænker derfor, at du skal give hende flere måltider skemad dagligt. Det vil være rigtig godt, at du begynder at introducere en morgengrød for hende nu og derudover må hun også meget gerne stille og roligt begynde med lidt mellemmåltider. Hun behøver ikke spise store mængder hver gang, men lidt og tit som kan mætte hende godt igennem hele dagen vil være med til at gøre, at hun ikke behøver søge dit bryst så hyppigt om aftenen og natten.
Derudover må hun meget gerne få lidt grovere grødtyper som f.eks. havregrød og øllebrød, som også kan begynde at mætte lidt mere. Og så må hun også gerne begynde med lidt kød og fisk i grøntsagsmosen, når hun lige om lidt fylder 6 måneder, ligesom hun kan få en større variation af grøntsager, rodfrugter, linser, bønner osv. alt sammen noget som er med til at give hende en anden mæthed.
Sammen med skemaden skal hun tilbydes vand af kop, og i takt med at hun begynder at kunne drikke bedre af en kop, vil hun naturligt kunne drikke mere vand - og på den måde vil vand også udgøre en større del af hendes væskeindtag. Det vil derfor på sigt også erstatte en del af behovet for bryst og flaske, så hun ikke behøver så hyppige mælkemåltider, som hun søger lige nu.
Sidst men ikke mindst, så vil det også være rigtig godt, at du begynder at give hende mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt, gnaske og sutte sig igennem. Det vil både være med til at stimulere hende mundmotorisk, det vil også kunne stimulere, hvis hun f.eks. har lidt ømme ...
... gummer pga. tandfrembrud.. og så vil det være med til at øge hendes mæthedsfølelse i maven :)
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre, indtil ca. 6.30, hvor I står op og dagen begynder.
Morgen 7: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop
Storesøster sendes i skole, og I afleverer storebror i børnehave
Formiddag 8.30-9: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur som nu
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos, og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca. kl 14 som nu.
Eftermiddag 15-15.30: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til en evt. 3 powernap omkring kl 16-16.30
Aften 18: Grøntsagsmos, og der begyndes med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30-20/20.30) - tidspunktet varierer naturligt efter, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen :)
Sen aften 23: Ammes rigtig godt eller tilbydes en drømmeflaske
Midt nat 03: Ammes og sover videre. Denne amning vil stille og roligt skulle trappes ud i takt med at hendes indtag af skemad og vand øges i løbet af dagen. Det vil være et realtisk mål, at hun i løbet af de næste ca. 3 ugers tid vil kunne sove 5-6 timer om natten uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05....
Jeg synes som sagt, at det lyder som om, at lillesøster er sulten og har behov for mere mad, og jeg håber at min dagsplan giver lidt idé om, hvordan dagen kan skrues sammen nu, så I atter kan få lidt nattesøvn tilbage :)
Rigtig meget held og lykke med det - og glæder mig til at følge jer atter en gang:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder











