Brev:
Datter trives men vil kun spise selv
Kære Helen,
En lang intro om et kort problem. Vi er usikre på, om vores datter får tilstrækkelig ernæring og væske - og hvis hun gør, kunne vi godt drømme om tips til at "lette hverdagen".
Fødsel / start på livet:
Vores datter er nu 8,5 mdr., men blev født 6 uger for tidligt så korrigeret er hun godt 7 måneder. Fødslen var kompliceret, og hun har haft et meget svært efterfølgende sygdomsforløb med samlet 12 ugers indlæggelse, hvor hun har fejlet "alt mellem himmel og jord". I dag er hun "clearet" for det meste, men følges stadig tæt ambulant. Derudover har hun fået konstateret komælksallergi.
Udvikling:
Alt dette til trods klarer hun sig flot. Hun er ca. 65cm og vejer omkring 7800g. Grovmotorisk kryber hun fint fremad, hæver numsen, kan trille mv. Finmotorisk er hun også godt med - undersøger legetøj mellem hænderne, spiser selv med fingrene og har et begyndende pincetgreb. Hun er god i kontakten; glad, smilende mv. Hun er for nylig begyndt at sige “jajaja”. Og til trods for sit lange sygdomsforløb oplever vi ingen særlige tegn på "særlig sensitivitet” over for lyde, fremmede eller lignende. Hun elsker sin storebror på 2 og alt det kaos, han forårsager.
Søvn:
Hun sover i øjeblikket to lure dagligt af samlet ca. 3 timers varighed og nattesøvn af ca. 11timers varighed (inkl. mange opvågninger, mælk mv.)
Ernæring:
Vores store udfordring er hendes "madrejse". Grundet sygdomsforløbet fik hun ikke oral ernæring de første to måneder, men ernæring parenteralt. Jeg pumpede undervejs, og da hun indledningsvist skulle lære at spise, blev hun tilbudt Lansinoh flasker med udpumptet brystmælk. Gradvist derefter blev amningen introduceret, og det gik lettere, end man kunne have drømt om! Efter at have været på brystet et par gange, afvist hun flasken og ammede fuldt ud.
Desværre fungerer amning ikke særligt godt for mig - det er anden gang, jeg ammer, og forløbet minder meget om storebrors. Kort fortalt har jeg indledningsvist (ca. de første 3 mdr) voldsom overproduktion. Eksempelvis pumpede jeg 3 dage efter fødslen (ved akut ks i fuld narkose uden at have haft min datter på brystet) omkring 1,5-2L brystmælk i døgnet. Efter 3 mdr har jeg både denne og første gang fået min menstruation - og pludselig styrtdykker produktionen. Særligt omkring ægløsning og menstruation, men bliver også meget påvirkelig af stress, bekymringer, dårlig nattesøvn etc. Efter en periode sætter højre bryst ud, og jeg har pt. ikke haft mælk i hæjre bryst i en måneds tid. Vi har haft vejledning af en række professionelle, testet alt fra alkoholfrie øl til ammete, power pumpet etc. - desværre uden synderlig effekt. Når produktion er lav, eller mælken ikke flyder hurtigt nok, bider hun i brystet. Hendes ene tand har flere gange bidt mine brystvorter til blods.
I disse perioder kunne vi ved vores førstefødte fra tid til anden supplere med en flaske, så vi var sikre på, at han blev godt mæt. Og da han først nåede 5 mdr., kunne vi også supplere med mere skemad o.lign. for at mætte ham.
Vores datter er imidlertid fuldstændig afvisende over for flasken (pepticate pga allergi). Vi har testet alle gængse flaskemærker (Lansinoh, Medela, Mam, Philips, Coops) inkl forskellige suttehovedstr. Vi har prøvet med tilførsel af sukker for at gøre smagen bedre, prøvet at tilbyde på forskellige tidspunkter af døgnet, ...
... vågen/drømmende, fra far, mor og bedsteforældre mv. Og vi har på råd fra vores sædvanlige SP været fastholdende med én type flaske gennem længere tid. Vi tilbyder hende i snit flaske en gang om dagen - og i alt har vi forsøgt i hvert fald 50 gange. Vi kan, hvis hun er meget meget sulten få hende til at tage ml 20-50 ml, men oftest slet ingenting.
Et tilsvarende billede tegner sig for skemad. Da vi først introducerede skemaden omkring 5 mdr., gik der en måneds tid, hvor hun ville tage en smule (halv dl.) Derefter begyndte hun - fra den ene dag til den anden - at afvise skeen ved at lukke munden og dreje hovedet væk fra skeen, uanset om det er mos, grød, frugt, grøntsager, boller i karry - you name it. Hun vil heller ikke sutte af smoothieposer mv. Vi kan fra tid til anden have held til at tilbyde hende vand eller mme pr kop - men nogle dage afviser hun også den. Jeg skal undlade at opliste alle de typer kopper, vi har afprøvet efter anvisning fra venner, ergoterapueter etc. Vi har forsøgt os med sugerørsdrikkedunke også. Det vil hun oftest gerne - og hun kan egentlig godt finde ud af at suge væske op - men meget ryger ud igen. Teknikken med både at suge og synke samtidig halter.
Hun er dog glad for at spise selv. Hun nyder at undersøge maden med fingrene, fører fint maden op til munden og spiser med velbehag alt, hvad hun bliver stillet over for. Hun er glad for at sidde med ved bordet, sidder godt uden støtte i højstolen. Det er utvivlsomt nydelse for hende at spise selv.
"Problemet” består i, at hun stadig ikke mestrer teknikken til at indtage tilstrækkelig ernæring ved fingermad. Og når vi hverken kan supplere hende op med amning, flaske eller skemad, betyder det, at hun ofte er sulten. Groft sagt kan vi afslutte et måltid, lege en halv times tid og starte forfra. Det kan desuden være svært for mig som mor at holde hende, putte etc., da hun "jagter" brystet. Ligeså har hun MANGE opvågninger på en nat. hvor hun søger brystet.
Grundet hendes komplicerede forløb er vi nok “meget opmærksomme” forældre, og har derfor stor fokus på bleernes tyngde, konsistens mv. Der er en tydelig tendens til, at bleerne bliver mere og mere tørre, og der kan gå 8 timer uden en dråbe tis, ligesom hendes afføring ofte er hård og knoldet. Vi har konsulteret SP, egen læge mv., der konkluderer, at hun får for lidt væske. Diagnosen er vi sådan set ikke overraskede over. Det er løsningen til at øge væskeindtaget, vi endnu ikke har fundet.
Tilsvarende er vi frustrerede over, at hendes madrejse skal være så kompliceret. Altså, hun vokser og trives jo og følger indtil nu sin vækstkurve - så groft sagt, får hun jo den ernæring, hun som minimum har brug for. Men det er fordelt på virkelig mange måltider, ligesom indtaget er på almindelig mad, uden særlig ernæring (det er sat på spidsen lidt lettere at sikre næringsindholdet ved at give flaske eller proppe mme i en mos, end med kogte grøntsager og pastaskruer).
Spørgsmålet er, hvordan vi løser det? Og er det overhovedet et “problem”, vi skal bekymre os om - eller skal vi bare se tiden an og tænke, at hun jo i løbet af de kommende måneder, gradvist vil blive bedre til at spise selv, holde en kop selv mv.? Vores store bekymring er, at hun vil begynde at mistrives på grund af fejlernæring - især manglende væske.
De bedste hilsner,
Et par meget trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.