Annonce

Annonce

Svar: Mad og motorik - 8 mdr.


5. august 2021

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng :) Lad mig starte med at sige, at det du fortæller lyder helt fint og helt alderssvarende, så ro på - det skal nok komme:)

Lille P. er kun 8 måneder gammel, og netop den alder (8-10 måneders alderen) oplever man ofte, at munden lukkes for skemaden. Det er ikke fordi han ikke kan lide det, men handler mere om, at han i denne alder gerne vil sidde med maden selv. Det er dog rigtig svært for ham at spise selv, det kræver rigtigt stor koncentration at tage fat i maden, føre maden fra tallerkenen og op i munden og derudover også finde ud af at bearbejde, tygge og synke den.

Derfor er det rigtig godt, hvis I stadig kan supplere med lidt på en ske, så jeres dreng både får mad i stykker - både små hapsere, som han kan øve sig i at spise med fingrene, og også større stykker, som han sidder med i hånden og gnasker på. Præcis som du faktisk gør :)

Du skal være opmærksom på hans mælkeindtag nu, da det naturligt godt kan spille ind på appetitten, hvis han drikker for meget mælk. Det vil være rigtig godt, hvis han nu får flaske eller ammes 3 gange i døgnet og jeg vil anbefale, at disse mælkemåltider ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han ikke længere skal tilbydes mælk efter midnat, og det vil naturligt kunne give ekstra plads i maven og dermed interesse for morgengrød.

Det er helt naturligt, at han endnu ikke kan finde ud af at spise med en ske og ikke helt forstår konceptet omkring bestik. Det kommer hen af vejen og de fleste børn lærer at spise med gaffel, før de mestrer skeen. Det er meget svært at spise med en ske, og de fleste børn drejer i håndledet, når de kommer dertil, hvor de begynder at føre maden til munden. Det betyder at maden falder af skeen. Derfor er de fleste børn faktisk omkring 16 måneder, før de helt mestrer at spise med en ske, hvor gaflen måske klares i 10-11 måneders alderen.

Det er lige efter bogen, at din dreng spiser med tre fingre - tommel-, pege- og langefinger og jo mere han øver sig, jo bedre bliver han til det - og hen af vejen så finder han ud af det rigtige pincetgreb, men det kan sagtens tage et par måneder endnu, før han helt har knækket denne kode :)

De brokkende lyde, som han kommer med under måltiderne, kan godt være fordi det naturligt er svært for ham at spise selv. Det kan dog også være en måde han udtrykker koncentration på eller måske ligefrem nyder maden på... børn kan sige mange forskellige lyde i forbindelse med måltider og når de skal spise selv - så selvom det kan lyde lidt utilfreds så er det ikke nødvendigvis altid sådan, det kan blot være udtryk for at han koncentrerer sig og det er svært.

Det er en god idé at motivere ham ved at tilbyde ham forskellige typer af mad, så han gennem hele måltidet får lidt forskelligt at sidde med. Netop fordi koncentrationen hurtigt daler i denne alder, så kan for mange ting på en gang gøre det værre. Derfor kan det være godt, at du serverer lidt af gangen og når han har spist lidt af det, så udskifter med noget nyt, som så vil appellerer til at han spiser lidt mere.

Det er også godt, at du taler med om maden på en positiv måde, sætter ord på "mmm mam mam mam, smager godt, dejlig mad, mam mam mam" osv. så han hører, at du synes det er lækkert :) Det er også godt ,hvis I kan spise sammen, så han ser at du selv spiser maden og har han mere lyst til at smage din mad, så skal du endelig lade ham smage fra din tallerken - også selvom I spiser det samme :)

Hvis han er rigtig glad for aftensmad, så er der intet i vejen for, at du bruger rester fra aftensmaden til frokost, så han måske vil spise lidt mere på dette tidspunkt. Du må meget gerne give ham lidt af mosen fra om aftenen og så supplere med ...


Annonce

... lidt forskellig mad i hånden.

Du må også meget gerne bruge mos som smørbart pålæg, hvis det kan gøre, at han så spiser lidt mere, ligesom det er super fint, at du kommer smørbart pålæg på rugbrødsstave osv. og lader ham selv sidde og sutte, gnaske og gumle det i sig.

Jo mere forskelligt du kan give ham nu, jo bedre er det. Det er vigtigt for at motivere ham til at spise og øve sig i at spise selv, og så forebygger det kræsenhed... Han har lige nu en naturlig lyst til at smage og putte i munden, og det skal du udnytte. Når det så er sagt, så betyder hans alder også, at han vil have tendens til at lukke munden for skeen, ligesom han også begynder at blive lidt mere interesseret i at "lege med maden" og ikke altid spise den. Det kan f.eks. være sjovt at komme hænderne i grøden eller komme maden ud over bordkanten og se den falde på gulvet. Det kan også være sjovere at lege "gi-tag" med dig, så han giver dig maden og får den tilbage igen - end at spise den.

Du må gerne også sætte ord på, at maden skal spises og f.eks. sige "ind i munden skat, ind i munden", så han hører, at det er dette du forventer af ham nu :) Men ellers er det også rigtig fint, at du en gang imellem blot giver ham madro, - serverer lidt forskelligt for ham og lader ham spise det han vil og som han vil, og ikke giver ham særlig opmærksomhed netop for at se om det måske nogle gange kan give ro til at spise lidt mere.

Med hensyn til kop, så er det en fordel, hvis den har to hanke, så han kan holde med begge hænder, når han skal drikke. Og du må gerne forsøge at støtte ham i dette. Det er ofte også lettere at drikke af en tudkop af den gammeldags slags, hvor vandet blot løber ud, når koppen tippes - hvor drypfri kopper kræver, at han sutter mere aktivt. Når han fører koppen til munden, så prøv at hjælpe ham det sidste stykke vej, så han finder ud af også at tippe koppen. Prøv evt. at komme lidt smag i kroppen, så den bliver lidt mere spændende at drikke.. Det kunne være en skive øko appelsin eller lignende i vandet eller måske lidt mme, hvis han kan lide smagen af dette. Du kan også prøve at blende lidt vandmelon og give ham det...

Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud til et barn på 8-9 måneder:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, frikadelle, ½ hårdkogt æg, godt kogt pasta - brug meget gerne rester fra aftensmaden. Suppleres også meget gerne med mos. Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

3. lur springes ofte over - men det afhænger naturligvis af hvornår dagen starter og hvor lange de to øvrige lure er...

Aften 18: Udgangspunktet familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker - både små hapsere og større stykker, som ha selv sidder med i hånden, og der skal også stadig være mos, så han får mad nok. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv.

Tilbydes evt. en godnatgrød ca. 19.30, som en fast del af putteritualet. Får børstet tænder

Ammes/flaske og puttes til natten 19.45-20... Tidspunktet kan naturligvis variere efter hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt, og hvornår han er stået op af sin 3. lur.

Sen aften 23-24: Drømmeammes eller drømmeflaske og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt forklaring og ro med på vejen :) Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce