Brev:
Amning og skemad 7 mdr.
Hej Helen :o)
Mit spørgsmål er ang. skemad og nedtrapning af amning.
Vi har fået jordens dejligste lille pige i december og hun er nu 7 mdr. og 1 uge.
Vi begyndte stille og roligt på skemad da hun blev 5 mdr. efter opfordring fra sundhedsplejersken, da hun lå lidt til den lave ende vægtmæssigt. Jeg ammer og hun har aldrig fået flaske.
Vi fik din fantastiske bog om Børn og Mad til barnedåb og den er guld værd og vi følger den både med dine dagsplaner og forskellige gode opskrifter :o)
Da vi først startede op med skemad ved 5 mdr. tog hun 1 skefuld eller 3 og så var hun ikke interesseret længere. Vi har så gradvist givet hende lidt mere varieret grød/grøntsagsmos og fingermad (rugbrødsbjælker, dampet broccoli, avocado, frugt osv.)., men grød/mos har aldrig rigtig vækket særlig meget interesse hos hende og slet ikke når der kommer kød i. Vi har så bare sagt “Okay, så prøver vi i morgen igen” og har aldrig presset hende til at spise. Hun skal selv ville smage og åbne munden og hvis hun ikke har gjort det efter et par forsøg, så har jeg bare ammet hende og så har vi forsøgt igen ved næste måltid.
Efter vi har givet hende fingermad som hun selv kan holde og gumle på, så afviser hun ofte sin mos og vil slet ikke engang smage, hun vil hellere bare ...
... sidde og sutte og gumle på det hun har i hånden og det får hun selvfølgelig lov til alt hvad hun vil :o)
Om morgenen får hun øllebrød som hun elsker og spiser rigtig godt af.
Da hun nu er 7 mdr. bør man iflg. din fine bog skære ned på amning så hun kun ammes tidlig morgen, efter frokost, aften og sen aften MEN her er så mit spørgsmål - hun trives rigtig godt med “6 måneders planen” og vi er først nu her kommet ind i en god rytme med at hun spiser lidt mere af den “rigtige mad/mos”, dog er kød stadig ikke et hit, medmindre det er helt blendet.
Jeg er meget i tvivl om hun får nok at spise hvis vi fjerner formiddags mælken, da hun lige nu ikke får det helt store at spise af sin mos til hverken frokost eller aften. Hun får kun det lidt hun selv kan gumle af fingermaden og måske 1 skefuld eller 3 af sin grøntsagsmos.
Kan man godt bare fortsætte med “6 måneders planen” med 5 amninger indtil hun begynder at spise mere af sin mos, eller er det netop derfor at man skal fjerne formiddags amningen, sådan så hun bliver mere sulten og derfor måske spiser mere af hendes mos ?
Hun er en lille baby og har slet ikke de der lækre “Michelin mand” deller som mange andre skønne babyer har.
Håber du lige sidder med løsningen og et godt svar ? :o)
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.